Samtaler med gamere under Coronakrisen

Dabeco er gået hårde tider i møde. På én dag blev der afly­st 10 fore­drag. Vi får desu­den langt færre hen­ven­delser end vi plejer.

Det er svært — Ingen tvivl.

Men vi oplever også at der opstår et andet prob­lem i køl­van­det på denne krise, nem­lig en total fri­givelse af gam­ing og endeløse scrolls ned af SoMe-feedet.

Ver­dens største spilplat­form, Steam, har netop annon­ceret at de oplever ver­den­sreko­rder på flest spillere online samtidig.

Vi hør­er fra vores klien­ter, at der bliv­er spillet 24 timer i døgnet, og der altid er andre unge online.

Men husk, at denne tid aldrig vil blive glemt. Den vil altid stå stærkt i hukommelsen.

Der­for er det måske vigtigere nu end nogensinde, at overve­je hvilke min­der du ønsker at huske tilbage på.

Hvilken iden­titets­fortælling er væsentlig at få skrevet, og hvilket men­neske ønsker du at stå for?

Det er det vores sam­taler med vores klien­ter primært omhan­dler i øje­b­likket, og det er det vi selv bruger tiden på at reflek­tere over både pro­fes­sionelt og privat.

Gamere oplever fysisk isolation hver eneste dag

Kære alle

I disse coro­n­adage giv­er det mening at sende en hilsen ud. Først og fremmest for­di mange sid­der isol­eret i deres hjem og mange savn­er deres liv med arbe­jde, uddan­nelse samt samvær med ven­ner og familier.

Det gør vi også.

Hele denne episode har dog også gjort os opmærk­somme på, at mange af de mænd som er i deres 20’ere og 30’ere og ja, sågar nogle i 40’erne og som vi taler med oplever denne fysiske iso­la­tion hver eneste dag.

Disse mænd oplever sig draget mod deres com­put­er og bruger tal­rige timer foran skær­men hver eneste dag. De føler sig fanget. De har kun kon­takt med andre gen­nem en mikro­fon — Ikke engang et billede.

Men det er ikke prob­lemet for dem. Prob­lemet er at de oplever en man­glende fysisk kon­takt med den omver­den der befind­er sig lige uden for hov­ed­døren. Disse mænd har andre ønsker for deres liv end det mas­sive gamingliv.

De vil gerne være en del af den fysiske ver­den igen. De vil gerne finde en kæreste, mærke berøring og røre ved ver­den. De savn­er livet uden­for gamin­gen, men for mange er det næsten umuligt at forestille sig et liv med fysisk kon­takt til andre.
De er blevet uvante med at bevæge sig rundt i den fysiske ver­den. De føler sig malplac­erede og akavede, og de oplever at have mis­tet helt grundlæggende evn­er til at indgå i en social kontakt.

De men­er at der er en kæmpe forskel på den dig­i­tale ver­den og den fysiske ver­den, og de adskiller deres liv i et gamin­gliv og et virke­ligt liv.

De ønsker at indgå i det virke­lige liv. De ønsker et liv med uddan­nelse og et liv med struk­tur, en fam­i­lie og gode ven­ner de sid­der fysisk sam­men med. Men det er dette liv som lang­somt siv­er væk mellem fin­grene for hver dag der bruges i gamingverden.

Denne her tid min­der os om, hvad det vil sige at være fysisk afskåret. Hvor vigtigt det fysiske møde er, og hvor ensom, trist og magtes­løs man kan opleve sit liv når man plud­selig er afskåret fra netop det.

Der­for håber vi, at denne tid vil gøre folk opmærk­somme på, at gam­ing i mas­sive mængder ikke kun er et symp­tom på mis­trivsel, men er også en stærk katalysator for mis­trivsel. Vi har brug for hinan­den, og en skype­forbindelse er ikke tilstrækkelig.

Vi ønsker at disse mænd får glæ­den ved at grine til et mid­dags­sel­skab med ven­nerne, finde en sød kæreste og få et godt og menings­fuldt arbejde.

Kh

Forældreforedrag Vestbyen friskole

Vi anerk­ender de adfærds­de­signs som er installeret i både spil og sociale medi­er, og som bety­der at det kan være ual­min­deligt svært at løs­rive sig sin Ipad, fort­nite eller Insta­gram. Særligt når din hjerne ikke er færdigud­viklet. Vi anerk­ender, at der sker en øget udskil­lelse af dopamin hver gang vi får en beløn­ning i form af et like eller et nyt lev­el i spillet.

Vi anerk­ender, at tiden brugt foran skær­men koster på andre trivsels­frem­mende livs­domæn­er. Det koster på rela­tion­er til bed­ste­foræl­dre, det koster på fysisk samvær med jæv­nal­drende, det koster på ture i skoven, det koster på fysisk aktivitet og leg.

Vi anerk­ender, at dette fravær af liv risik­er­er at med­føre eksis­ten­tielle kris­er som stress, angst og depression.

Vi anerk­ender, at vi vok­sne har et kæmpe ans­var når vi ser at børnene neg­liger­er vitale udvikling­som­råder i børnenes liv.

Vi er et team af psykologer og en læge, og vi er bekym­rede for børns måde at leve liv.

Vi arbe­jder hver dag med at hjælpe men­nesker der er faret vild i gam­ing og sociale medi­er til at gen­in­vestere i det vigtige.

Det var disse point­er vi frem­lagde for en foræl­dregruppe i mandags. Og det var fan­tastisk at se den store velvil­je til at lave fælles skærm­re­gler og hjælpe børns sund­heds­fremme også offline.

Går unge mænd rundt med sten i skoene

Mange unge går rundt med sten i skoen — gam­ing er en sten i skoen.

Vi møder mange unge mænd, som forsøger at fjerne deres psykol­o­giske smerte ved hjælp af anti­de­pres­siv­er og angstmedicin.

Men virke­lighe­den er, at denne store gruppe unge mænd går rundt med sten i skoen, som fasthold­er smerten eller forvær­rer den.

For ste­nen repræsen­ter­er måden de lever liv på.

Og et liv med gam­ing, Youtube, Twitch og Net­flix opfylder ikke de men­neske­lige behov som de har behov for.

Der­for er det ikke ang­sten eller depres­sio­nen de skal overvin­de med medicin.

Denne gruppe skal forstå, at de fasthold­er dem selv i et liv med mis­trivsel så længe de ikke ændr­er radikalt ved den måde de lever liv på.

Kun ved at ændre radikalt i deres liv kan de fjerne ste­nen, og gå mål­ret­tet mod deres ønsker og drømme i livet.

For gam­ing er en sten i skoen.

Et paradoks i terapien

David har netop haft en sam­tale med en ung mand som står uden for beskæftigelse og uddannelse.
De snakkede om hvilket liv han ønsker for sig selv.

Her svarede man­den følgende:
“Tanken om et liv på arbe­jds­markedet i fremti­den er inter­es­sant, men at han­dle på det lige nu er ekstremt uinteressant.
Tanken om et liv, hvor jeg er sund i fremti­den er inter­es­sant, men at han­dle på det lige nu er ekstremt uinteressant”.

“Frygten for et liv i iso­la­tion og med gam­ing i fremti­den er frygt­somt, men det er inter­es­sant at leve et liv som før­er der­til i nuet.
Frygten for et liv med livsstilssyg­domme i fremti­den er frygt­somt, men det er inter­es­sant at leve et liv som før­er der­til i nuet”.

Et typisk paradoks vi ofte ser i vores daglige arbe­jde som psykologer.

Der er nem­lig ikke nød­vendigvis overen­stem­melse med det liv vi lever, og det liv vi ønsker for os selv i fremtiden.

Og vi ved, at et liv som leves inkon­gru­ent til det vigtige i vores liv med­før­er eksis­ten­tielle kris­er som stress, angst og depression.

Det er således ikke et spørgsmål om hvis, men snarere et spørgsmål om hvornår mis­trivslen banker på døren.

Foredrag på Jacobskolen

Fan­tastisk fore­drag på Jacob­skolen, hvor foræl­dregrup­pen havde inviteret til aftenk­age med oplæg af David Mad­sen i Kirken på Fil­ip­pavej. David er først og fremmest altid taknem­melig for at folk væl­ger, at bruge to timer af deres værdi­fulde aften på et fore­drag. Der­for er det vigtigt, at det han siger er noget som er værdi­fuldt og som sæt­ter gang i nogle væsentlige refleksioner.

Men hvad vi også er taknem­melig for er den åben­hed foræl­dre og børn giv­er. Dette kom til udtryk ved en forælder som havde spurgt sin søn, hvor­for det var så svært for dem at lave aftaler når det kom til skærm­for­bruget og gam­ing — hvor­til søn­nen svarede “for­di jeg ikke selv kan styre det, mor”.

Det var et meget rørende øje­b­lik, og det bevægede. Så tak for et rigtig godt fore­drag til hele foræl­dregrup­pen og udskoleeleverne.

Vi håber sådan, at foræl­drene kunne tage noget med fra afte­nen, og fort­sat reflek­tere over hvor meget skær­men må fylde i deres børns og fam­i­liens liv før det står væsentligt i vejen for den fam­i­lie de gerne vil have.

Gaming og beskæftigelse

Nogle gange, så kan livet som ter­apeut være hårdt. Jeg tror de fleste kan genk­ende følelsen af, at der er tider hvor det er svært at hjælpe andre men­nesker. Disse dage står vi også selv overfor.

Der­for er det så rart når mæn­dene selv udtaler sig.

 

Navn: Sebas­t­ian

Effekt af sam­talerne: 5/5

 

“Alle de gode råd som jeg fik og de gode sam­taler man fik. Det har ændret mit syn på hvor­dan der er at leve og hvad jeg kan gøre for at gøre mit liv bedre”.

 

Et andet mere objek­tivt mål vi kig­ger på er, hvad vores brugere gør med deres liv før og efter opstart i Dabeco.

Inden­for de sen­este to uger er det lykkes 4 unge mænd at komme i arbejde.

Vi har alle været ansat som stresskon­sulen­ter i efter­hån­den en del år, og vi kan sige at et åre­langt fravær fra arbe­jds­markedet er en bety­delig årsag til at ang­sten vokser for at vende tilbage til arbe­jds­markedet igen.

Det er der­for også ret vildt når vores brugere kom­mer i arbe­jde, særligt når man tænker på deres iso­la­tion og fravær fra arbejdsmarkedet.

For selvom trivsel er en forud­sæt­ning for beskæftigelse så kan beskæftigelse også forår­sage trivsel. Det gør et arbe­jd­sliv for­di det opfylder nogle grundlæggende men­neske­lige behov. Det at høre til, det at opleve pro­gres­sion og aspirere mod et bedre sted, det at få struk­tur i sin hverdag.

I Seattle vil man hjælpe forældre til småbørn ned til 22 måneder

Denne forskn­ingsen­hed i Seat­tle vil hjælpe småbørns­fam­i­li­er med baby­er ned til 22 måned­er, som er i risiko for at blive afhængige af deres Ipad.

Det bør på alle måder give stof til efter­tanke, og være en markant markør for hvor det er vi er på vej hen.

Der er en ganske illus­tra­tiv video af forskernes arbe­jde på neden­stående link.

For young chil­dren like Mag­gie, ignor­ing an adult is unusual.

“They’re over­rid­ing what’s a real­ly strong instinct to look,” said Dr. Dim­itri Chris­takis, the leader of the study and the direc­tor of the research institute’s Cen­ter for Child Health, Behav­ior and Devel­op­ment. “It’s a sign that what­ev­er they’re doing now is much stronger than their nat­ur­al instinct.”

Se videoen på føl­gende ved at trykke her

Dabeco har fået ny praktikant

Agnete Sørensen,  Cand.pæd i pæd­a­gogisk psykolo­gi, er startet i prak­tik hos Dabeco som kom­mu­nika­tion­skon­sulent. Vi har det skønt, drikker god kaffe og læs­er mass­er af vigtig faglit­ter­atur. Og så er det bare rart, at mærke hvor­dan Agnete for­mår at give vores prak­sis et løft med sit gode humør, og sin ven­lige og hjælp­somme sjæl.

Og helt til slut, så er Agnete også startet til vores tirs­dags- og tors­dagstræn­ing hvor hun støt­ter de mænd vi har i forløb.

Tak til Agnete som lever og ånder for at hjælpe med at sikre sunde skær­m­van­er for børn, unge og voksne.