Et paradoks i terapien

David har netop haft en sam­tale med en ung mand som står uden for beskæftigelse og uddan­nelse.
De snakkede om hvilket liv han ønsker for sig selv.

Her svarede man­den føl­gende:
“Tanken om et liv på arbe­jds­markedet i fremti­den er inter­es­sant, men at han­dle på det lige nu er ekstremt uin­ter­es­sant.
Tanken om et liv, hvor jeg er sund i fremti­den er inter­es­sant, men at han­dle på det lige nu er ekstremt uin­ter­es­sant”.

“Frygten for et liv i iso­la­tion og med gam­ing i fremti­den er frygt­somt, men det er inter­es­sant at leve et liv som før­er der­til i nuet.
Frygten for et liv med livsstilssyg­domme i fremti­den er frygt­somt, men det er inter­es­sant at leve et liv som før­er der­til i nuet”.

Et typisk paradoks vi ofte ser i vores daglige arbe­jde som psykologer.

Der er nem­lig ikke nød­vendigvis overen­stem­melse med det liv vi lever, og det liv vi ønsker for os selv i fremti­den.

Og vi ved, at et liv som leves inkon­gru­ent til det vigtige i vores liv med­før­er eksis­ten­tielle kris­er som stress, angst og depres­sion.

Det er således ikke et spørgsmål om hvis, men snarere et spørgsmål om hvornår mis­trivslen banker på døren.