Skærmafhængighed som konsekvens af corona

Der er opstået et andet prob­lem i køl­van­det på denne krise, nem­lig en total fri­givelse af gam­ing og endeløse scrolls ned af SoMe-feedet. Ver­dens største spilplat­form, Steam, har netop annon­ceret ver­den­sreko­rder på flest spillere online sam­tidig.

Vi hør­er fra unge, at der bliv­er spillet 24 timer i døgnet, og der altid er andre unge online. Også kl. 3 om nat­ten.

Og mens nogle medieforskere råber i kor om, at nu er tiden inde til at lade børnene og de unge få fri leg på skærmene, så hør­er vi også en række sund­hedsfag­folk der råber; ”husk nu de sunde van­er”. Det er nem­lig os sund­hedsfag­folk der ser de util­sigt­ede kon­sekvenser af et mas­sivt skærm­for­brug blandt de unge.

Du har muligvis ikke et valg ift. hvad der sker som følge af Covid 19, men du har et valg over, hvor meget rekreativ skærmtid du tillad­er under denne krise.

Dette er dit barns frem­tidi­ge van­er, som du har en ind­fly­delse på lige nu. Og vi ved, at ekstra skærm­timer kan føre til usunde skær­m­van­er senere i livet.

Husk, at denne tid aldrig vil blive glemt. Den vil altid stå stærkt i hukom­melsen. Der­for er det måske vigtigere nu end nogensinde at overve­je hvilke min­der du ønsker at huske tilbage på. Dette er en oplagt tid til at trykke på pausek­nap­pen. Selvom ingen ville ønske sig denne krise, så kom­mer der en gave med. Nem­lig tid sam­men.

For computerspilsafhængige er livet praktisk talt uændret

For raske men­nesker som engager­er sig i livet med uddan­nelse, arbe­jde, fam­i­lie og ven­ner har Coro­n­a­pan­demien vendt op og ned på dagligda­gen.

Mange sid­der isol­eret i deres hjem og mange savn­er at ses med deres ven­ner og kol­le­gaer. Det gælder for de fleste, men for en række mænd er tilværelsen stort set uæn­dret. Dog med den lille forskel at der er en smule flere online. Disse mænd er com­put­er­spilsafhængige, og fore­tager sig ikke andet end at spille com­put­er­spil, se youtube og idle på Red­dit.

Denne Coro­natid har gjort mig opmærk­som på, at mange af de com­put­er­spilsafhængige, som jeg hver dag taler med, lever under fysisk iso­la­tion hver eneste dag.

Denne gruppe trives naturligvis ikke med dette liv, men de føler sig draget mod deres com­put­er og bruger tal­rige timer foran skær­men hver eneste dag. De bliv­er fastholdt af spilud­viklernes mere og mere sofistik­erede adfærds­de­signs, og de oplever kon­stant et behov for at gen­nem­føre næste quest eller opnå næste lev­el.

Denne gruppe har kun kon­takt med andre gen­nem en mikro­fon. De ser ikke engang hinan­den med video. Men dette er ikke deres prob­lem. Prob­lemet er, at de oplever en man­glende fysisk kon­takt med omver­den. Denne gruppe ønsker sig så inderligt et andet liv end det altover­skyggende gamin­gliv. De ønsker at indgå i det virke­lige liv. De ønsker et liv med uddan­nelse, arbe­jde og fysisk kon­takt med ven­ner og fam­i­lie.

Dette liv forsvin­der dog grad­vist for hver dag de bruger bag gamin­gens fængslende uni­vers­er. Disse mænd har brug for hjælp og det må være tydeligt for de fleste på nuværende tid­spunkt hvor skadelig fysisk iso­la­tion kan være for et men­neske.

Coronaens virkelighed og sammenhæng til børns skærmtid

Vi er alle ind­fanget i coro­n­aens uvirke­lige virke­lighed. Det er et vilkår – Ingen ville ønske at være fastlåst i denne fysiske iso­la­tion én dag læn­gere end nød­vendigt.

Det er lang­somt ved at gå op for os, hvor hårdt det er for vores men­tale hel­bred at være fysisk isol­eret fra vores nære. Vi er beg­y­n­dt at indse, hvor sølle en erstat­ning Zoom, skype og face­time er ift. det fysiske møde med vores børn, børnebørn og gode ven­ner.

Det samme afsavn gælder børnene. Og børn i Dan­mark har under nor­male omstændighed­er euro­pareko­rd i mindst fysisk samvær med jæv­nal­drende. Ifølge statens insti­tut for folke­sund­hed er det kun 7% 15 årige piger og 13% 15 årige drenge der ses med hinan­den fysisk efter skole.

Dette skyldes i høj grad gam­ing og endeløse scrolls ned af feedet på sociale medi­er. Vi ser sam­tidig også flere og flere unge der bon­ner ud på sta­tis­tikkerne for eksis­ten­tielle diag­noser som stress, angst og depres­sion.

Det koster på den men­tale hel­bred­skon­to at udskifte sit sociale fæl­lesskab fra et fysisk-socialt til et dig­i­talt-socialt fæl­lesskab.

Hvis alarmk­lokkerne ikke ringer nu, så er man enten i lom­men på spil­pro­du­cen­terne, face­book, google eller microsoft, eller også er man ual­min­delig blåø­jet og man­gler blik for det lev­ede livs påvirkn­ing på vores psykiske velbfind­ende.

Denne tid må have lært os alle, at vi ikke kan over­lade vores børn til et virtuelt fæl­lesskab, for børn har de samme behov for fysisk kon­takt som vi vok­sne har.

Vi må huske at denne tid aldrig vil blive glemt. Den vil for altid stå stærkt i vores hukom­melse. Der­for er det også en oplagt tid at skabe nogle stærke min­der sam­men som fam­i­li­er.

 

Gratis onlinekursus til forældre under Corona — afholdt af Læge og Psykolog

Kære alle

I denne svære tid ved vi hvor hur­tigt skærmtiderne skrid­er. Det har vi stor forståelse for, men vi vil sam­tidig også sikre at børnene ikke udvikler et afhængigheds­forhold til deres gam­ing. Der­for vil vi gerne tilbyde et gratis kur­sus udviklet i samar­be­jde med Minevenner.dk.
Dette kur­sus skulle gerne give grobund for ind­sigt i de farverige uni­vers­er, men også en forståelse for, hvor­for gam­ing kan være risik­a­belt at give los for — og hvor­dan man sikr­er de gode og sunde gam­ing­van­er.

Vi ved at mange vil huske tilbage på denne tid resten af deres liv, og vi vil gerne sikre at der også opstår nogle gode min­der.

Ved at tilbyde foræl­dre og fag­per­son­er et gratis onlinekur­sus om det sunde og det afhængighedssk­abende for­brug af gam­ing kan I få held til at udvikle nogle sunde gam­ing­van­er som efter­lad­er plads til fam­i­lieliv­et, skolen og naturen.

Pga. coro­n­akrisen har vi val­gt at udbyde kurset gratis.

Udtalelse:
“Jeg val­gte fak­tisk at se nogle af lek­tion­erne sam­men med ham og vi snakkede under­ve­js om bl.a. hvor­for det er så svært at løs­rive sig fra spil­lene og hvor­for det er vigtigt, at have nogle afgrænsede skærmtider. Det er som om, at jeg kan trænge igen­nem til ham på en helt anden måde nu og jeg føler mig mere sikker på mine beslut­ninger”.

Kursets fore­dragsh­oldere:

David: Psykolog med spe­ciale i børn, unge og vok­snes gam­ing og SoMe-for­brug.

- Repræsen­tant ved Aarhus Byråds udvalg om unges dig­i­tale van­er.

- 496 indi­vidu­elle sam­taler med unge og vok­sne om deres gam­ing­for­brug i 2019.

- Afholdt ca. 40 fore­drag i 2019 om fænomenet til skol­er, PPR råd­givninger, Sags­be­han­dlere i job­cen­tre, fag­per­son­er i psyki­a­trien og fam­i­li­eter­apeuter.

Læge, Cecilie Fed­er­spiel — dyb­degående kend­skab til neu­rol­o­giske påvirkninger ved et mas­sivt gam­ing­for­brug blandt børn, unge og vok­sne.

- Afholdt ca. 40 fore­drag om gam­ing i 2019.

Kurset kan streames her og kræver ingen betal­ing.

Psykolog, David
Læge, Cecilie

 

 

Samtaler med gamere under Coronakrisen

Dabeco er gået hårde tider i møde. På én dag blev der afly­st 10 fore­drag. Vi får desu­den langt færre hen­ven­delser end vi ple­jer.

Det er svært — Ingen tvivl.

Men vi oplever også at der opstår et andet prob­lem i køl­van­det på denne krise, nem­lig en total fri­givelse af gam­ing og endeløse scrolls ned af SoMe-feedet.

Ver­dens største spilplat­form, Steam, har netop annon­ceret at de oplever ver­den­sreko­rder på flest spillere online sam­tidig.

Vi hør­er fra vores klien­ter, at der bliv­er spillet 24 timer i døgnet, og der altid er andre unge online.

Men husk, at denne tid aldrig vil blive glemt. Den vil altid stå stærkt i hukom­melsen.

Der­for er det måske vigtigere nu end nogensinde, at overve­je hvilke min­der du ønsker at huske tilbage på.

Hvilken iden­titets­fortælling er væsentlig at få skrevet, og hvilket men­neske ønsker du at stå for?

Det er det vores sam­taler med vores klien­ter primært omhan­dler i øje­b­likket, og det er det vi selv bruger tiden på at reflek­tere over både pro­fes­sionelt og pri­vat.

Gamere oplever fysisk isolation hver eneste dag

Kære alle

I disse coro­n­adage giv­er det mening at sende en hilsen ud. Først og fremmest for­di mange sid­der isol­eret i deres hjem og mange savn­er deres liv med arbe­jde, uddan­nelse samt samvær med ven­ner og fam­i­li­er.

Det gør vi også.

Hele denne episode har dog også gjort os opmærk­somme på, at mange af de mænd som er i deres 20’ere og 30’ere og ja, sågar nogle i 40’erne og som vi taler med oplever denne fysiske iso­la­tion hver eneste dag.

Disse mænd oplever sig draget mod deres com­put­er og bruger tal­rige timer foran skær­men hver eneste dag. De føler sig fanget. De har kun kon­takt med andre gen­nem en mikro­fon — Ikke engang et billede.

Men det er ikke prob­lemet for dem. Prob­lemet er at de oplever en man­glende fysisk kon­takt med den omver­den der befind­er sig lige uden for hov­ed­døren. Disse mænd har andre ønsker for deres liv end det mas­sive gamin­gliv.

De vil gerne være en del af den fysiske ver­den igen. De vil gerne finde en kæreste, mærke berøring og røre ved ver­den. De savn­er livet uden­for gamin­gen, men for mange er det næsten umuligt at forestille sig et liv med fysisk kon­takt til andre.
De er blevet uvante med at bevæge sig rundt i den fysiske ver­den. De føler sig malplac­erede og akavede, og de oplever at have mis­tet helt grundlæggende evn­er til at indgå i en social kon­takt.

De men­er at der er en kæmpe forskel på den dig­i­tale ver­den og den fysiske ver­den, og de adskiller deres liv i et gamin­gliv og et virke­ligt liv.

De ønsker at indgå i det virke­lige liv. De ønsker et liv med uddan­nelse og et liv med struk­tur, en fam­i­lie og gode ven­ner de sid­der fysisk sam­men med. Men det er dette liv som lang­somt siv­er væk mellem fin­grene for hver dag der bruges i gam­ingver­den.

Denne her tid min­der os om, hvad det vil sige at være fysisk afskåret. Hvor vigtigt det fysiske møde er, og hvor ensom, trist og magtes­løs man kan opleve sit liv når man plud­selig er afskåret fra netop det.

Der­for håber vi, at denne tid vil gøre folk opmærk­somme på, at gam­ing i mas­sive mængder ikke kun er et symp­tom på mis­trivsel, men er også en stærk katalysator for mis­trivsel. Vi har brug for hinan­den, og en skype­forbindelse er ikke tilstrække­lig.

Vi ønsker at disse mænd får glæ­den ved at grine til et mid­dags­sel­skab med ven­nerne, finde en sød kæreste og få et godt og menings­fuldt arbe­jde.

Kh

Forældreforedrag Vestbyen friskole

Vi anerk­ender de adfærds­de­signs som er installeret i både spil og sociale medi­er, og som bety­der at det kan være ual­min­deligt svært at løs­rive sig sin Ipad, fort­nite eller Insta­gram. Særligt når din hjerne ikke er færdigud­viklet. Vi anerk­ender, at der sker en øget udskil­lelse af dopamin hver gang vi får en beløn­ning i form af et like eller et nyt lev­el i spillet.

Vi anerk­ender, at tiden brugt foran skær­men koster på andre trivsels­frem­mende livs­domæn­er. Det koster på rela­tion­er til bed­ste­foræl­dre, det koster på fysisk samvær med jæv­nal­drende, det koster på ture i skoven, det koster på fysisk aktivitet og leg.

Vi anerk­ender, at dette fravær af liv risik­er­er at med­føre eksis­ten­tielle kris­er som stress, angst og depres­sion.

Vi anerk­ender, at vi vok­sne har et kæmpe ans­var når vi ser at børnene neg­liger­er vitale udvikling­som­råder i børnenes liv.

Vi er et team af psykologer og en læge, og vi er bekym­rede for børns måde at leve liv.

Vi arbe­jder hver dag med at hjælpe men­nesker der er faret vild i gam­ing og sociale medi­er til at gen­in­vestere i det vigtige.

Det var disse point­er vi frem­lagde for en foræl­dregruppe i mandags. Og det var fan­tastisk at se den store velvil­je til at lave fælles skærm­re­gler og hjælpe børns sund­heds­fremme også offline.

Går unge mænd rundt med sten i skoene

Mange unge går rundt med sten i skoen — gam­ing er en sten i skoen.

Vi møder mange unge mænd, som forsøger at fjerne deres psykol­o­giske smerte ved hjælp af anti­de­pres­siv­er og angstmed­i­cin.

Men virke­lighe­den er, at denne store gruppe unge mænd går rundt med sten i skoen, som fasthold­er smerten eller forvær­rer den.

For ste­nen repræsen­ter­er måden de lever liv på.

Og et liv med gam­ing, Youtube, Twitch og Net­flix opfylder ikke de men­neske­lige behov som de har behov for.

Der­for er det ikke ang­sten eller depres­sio­nen de skal overvin­de med med­i­cin.

Denne gruppe skal forstå, at de fasthold­er dem selv i et liv med mis­trivsel så længe de ikke ændr­er radikalt ved den måde de lever liv på.

Kun ved at ændre radikalt i deres liv kan de fjerne ste­nen, og gå mål­ret­tet mod deres ønsker og drømme i livet.

For gam­ing er en sten i skoen.

Et paradoks i terapien

David har netop haft en sam­tale med en ung mand som står uden for beskæftigelse og uddan­nelse.
De snakkede om hvilket liv han ønsker for sig selv.

Her svarede man­den føl­gende:
“Tanken om et liv på arbe­jds­markedet i fremti­den er inter­es­sant, men at han­dle på det lige nu er ekstremt uin­ter­es­sant.
Tanken om et liv, hvor jeg er sund i fremti­den er inter­es­sant, men at han­dle på det lige nu er ekstremt uin­ter­es­sant”.

“Frygten for et liv i iso­la­tion og med gam­ing i fremti­den er frygt­somt, men det er inter­es­sant at leve et liv som før­er der­til i nuet.
Frygten for et liv med livsstilssyg­domme i fremti­den er frygt­somt, men det er inter­es­sant at leve et liv som før­er der­til i nuet”.

Et typisk paradoks vi ofte ser i vores daglige arbe­jde som psykologer.

Der er nem­lig ikke nød­vendigvis overen­stem­melse med det liv vi lever, og det liv vi ønsker for os selv i fremti­den.

Og vi ved, at et liv som leves inkon­gru­ent til det vigtige i vores liv med­før­er eksis­ten­tielle kris­er som stress, angst og depres­sion.

Det er således ikke et spørgsmål om hvis, men snarere et spørgsmål om hvornår mis­trivslen banker på døren.