Oplæg hos Aarhus Byråd

I stedet for fokus på skær­men, så lad os se på hvad skærmti­den koster på andre livs­domæn­er. Det står tydeligt i al forskn­ing og prak­sis, at børn og unge i høj grad bruger skær­men alene frem for at være fysisk aktive sammen.
Og det koster på bar­nets trivsel. For intet barn kan holde til at sid­de fysisk isol­eret foran en skærm for mange timer dagligt.

Men gam­ing og sociale medi­er har også med­ført en struk­turel udfor­dring, og den hed­der sig, at særligt SFO’er og klub­ber oplever et frafald af unge pga. skær­mens dra­gende kræfter. De unge bliv­er sim­pelthen meldt ud.

Vores ønske til poli­tik­erne lød helt konkret på, at vi skal sikre sunde offline fæl­lessk­aber, hvor børn og unge er fysisk aktive sam­men. Foræl­drene skal have blik for, hvad det koster når deres børn tager direk­te hjem efter skole for at sid­de på værelset og spille com­put­er — frem­for at være fysisk sam­men i SFO’en eller klubben.

Desu­den lød vores bud­skab på, at infor­ma­tion om adfærds­de­signs og algo­rit­mer skulle blive alment kendt. For­di det hele stjæler tid, og tid er også barndom/ungdom og voksenliv.

Det var en stor fornø­jelse at holde dig­i­talt oplæg for Udval­get for min­dre psykisk sår­barhed med fokus på teknologi­for­brug ved Aarhus Byråd i dag.

Hvorfor vil vi gerne have et e‑sportslokale?

Hvor­for vil vi gerne have et e‑sportslokale?

I sid­ste uge var vi på et bost­ed for at tale gam­ing, sociale medi­er og skærm­for­brug i sår­bare unges liv. Bost­edet ønskede blandt andet at få et blik på de opmærk­somhed­er der kunne være for­nuftige at have i forbindelse med, at etablere et e‑sportslokale til beboerne.

Det er nem­lig helt afgørende, at der er grundi­ge pæd­a­gogiske overve­jelser for­bun­det hermed.
I per­son­ale­grup­pen kan man blandt andet stille sig selv føl­gende spørgsmål:
— Hvor­for vil vi gerne have et e‑sportslokale?
— Hvilket pæd­a­gogisk eller læringsmæs­sigt for­mål skal der være for­bun­det til bru­gen af e‑sporten?
— Hvor­dan vil vi gerne bruge e‑sporten til at fremme disse pæd­a­gogiske målsætninger?
— Hvad skal beboerne spille, og hvorfor?

Herefter er det vigtigt at eval­uere ind­sat­sen. Det kan man gøre ved at stille føl­gende spørgsmål:

Hvor­dan gik afviklingen?
Hvad fun­gerede godt?
Hvad kunne vi gøre bedre?

Dejligt og skønt at høre de mange dygtige pæd­a­gogiske overve­jelser der var for­bun­det med at bruge skærm aktivt i det socialpæd­a­gogiske arbejde.

Vi starter op med fysisk træning for computerspilsafhængige

Det første vi vil gøre er, at finde frem til de enkelte delt­ageres halvårsmål, og så udar­be­jde skræd­der­syede træn­ing­spro­gram­mer til hver deltager.

Efter lang tid hvor vores træn­ings­fa­ciliteter har stået tomme, starter vi op med fysisk træn­ing igen d. 25.6.

Hver måned har delt­agerne mulighed for at få taget deres fedt­pro­cent, deres muskel­pro­cent, samt deres krop­salder. Dette er ikke et krav, men nogle bliv­er meget motiverede ved at følge en pro­gres­sion, og tro det eller ej, der sker vilde progressioner.

Vi havde en ung mand sid­ste år, som tabte sig 24 kg på blot 6 måned­er, gen­nem­førte en kvart Iron­man på 3 timer. Det var en ret vild udvikling, og var til stor inspi­ra­tion for de andre deltagere.

Vi skal desu­den finde frem til et løb vi kan delt­age i inden slut­nin­gen af 2020.

Det skal ikke være nogen hem­me­lighed, at Coro­na ikke har gjort noget godt for vores fysik, så vi er ret nervøse for at træde op på vægten.

Skærmafhængighed som konsekvens af corona

Der er opstået et andet prob­lem i køl­van­det på denne krise, nem­lig en total fri­givelse af gam­ing og endeløse scrolls ned af SoMe-feedet. Ver­dens største spilplat­form, Steam, har netop annon­ceret ver­den­sreko­rder på flest spillere online samtidig.

Vi hør­er fra unge, at der bliv­er spillet 24 timer i døgnet, og der altid er andre unge online. Også kl. 3 om natten.

Og mens nogle medieforskere råber i kor om, at nu er tiden inde til at lade børnene og de unge få fri leg på skærmene, så hør­er vi også en række sund­hedsfag­folk der råber; ”husk nu de sunde van­er”. Det er nem­lig os sund­hedsfag­folk der ser de util­sigt­ede kon­sekvenser af et mas­sivt skærm­for­brug blandt de unge.

Du har muligvis ikke et valg ift. hvad der sker som følge af Covid 19, men du har et valg over, hvor meget rekreativ skærmtid du tillad­er under denne krise.

Dette er dit barns frem­tidi­ge van­er, som du har en ind­fly­delse på lige nu. Og vi ved, at ekstra skærm­timer kan føre til usunde skær­m­van­er senere i livet.

Husk, at denne tid aldrig vil blive glemt. Den vil altid stå stærkt i hukom­melsen. Der­for er det måske vigtigere nu end nogensinde at overve­je hvilke min­der du ønsker at huske tilbage på. Dette er en oplagt tid til at trykke på pausek­nap­pen. Selvom ingen ville ønske sig denne krise, så kom­mer der en gave med. Nem­lig tid sammen.

For computerspilsafhængige er livet praktisk talt uændret

For raske men­nesker som engager­er sig i livet med uddan­nelse, arbe­jde, fam­i­lie og ven­ner har Coro­n­a­pan­demien vendt op og ned på dagligdagen.

Mange sid­der isol­eret i deres hjem og mange savn­er at ses med deres ven­ner og kol­le­gaer. Det gælder for de fleste, men for en række mænd er tilværelsen stort set uæn­dret. Dog med den lille forskel at der er en smule flere online. Disse mænd er com­put­er­spilsafhængige, og fore­tager sig ikke andet end at spille com­put­er­spil, se youtube og idle på Reddit.

Denne Coro­natid har gjort mig opmærk­som på, at mange af de com­put­er­spilsafhængige, som jeg hver dag taler med, lever under fysisk iso­la­tion hver eneste dag.

Denne gruppe trives naturligvis ikke med dette liv, men de føler sig draget mod deres com­put­er og bruger tal­rige timer foran skær­men hver eneste dag. De bliv­er fastholdt af spilud­viklernes mere og mere sofistik­erede adfærds­de­signs, og de oplever kon­stant et behov for at gen­nem­føre næste quest eller opnå næste level.

Denne gruppe har kun kon­takt med andre gen­nem en mikro­fon. De ser ikke engang hinan­den med video. Men dette er ikke deres prob­lem. Prob­lemet er, at de oplever en man­glende fysisk kon­takt med omver­den. Denne gruppe ønsker sig så inderligt et andet liv end det altover­skyggende gamin­gliv. De ønsker at indgå i det virke­lige liv. De ønsker et liv med uddan­nelse, arbe­jde og fysisk kon­takt med ven­ner og familie.

Dette liv forsvin­der dog grad­vist for hver dag de bruger bag gamin­gens fængslende uni­vers­er. Disse mænd har brug for hjælp og det må være tydeligt for de fleste på nuværende tid­spunkt hvor skadelig fysisk iso­la­tion kan være for et menneske.

Coronaens virkelighed og sammenhæng til børns skærmtid

Vi er alle ind­fanget i coro­n­aens uvirke­lige virke­lighed. Det er et vilkår – Ingen ville ønske at være fastlåst i denne fysiske iso­la­tion én dag læn­gere end nødvendigt.

Det er lang­somt ved at gå op for os, hvor hårdt det er for vores men­tale hel­bred at være fysisk isol­eret fra vores nære. Vi er beg­y­n­dt at indse, hvor sølle en erstat­ning Zoom, skype og face­time er ift. det fysiske møde med vores børn, børnebørn og gode venner.

Det samme afsavn gælder børnene. Og børn i Dan­mark har under nor­male omstændighed­er euro­pareko­rd i mindst fysisk samvær med jæv­nal­drende. Ifølge statens insti­tut for folke­sund­hed er det kun 7% 15 årige piger og 13% 15 årige drenge der ses med hinan­den fysisk efter skole.

Dette skyldes i høj grad gam­ing og endeløse scrolls ned af feedet på sociale medi­er. Vi ser sam­tidig også flere og flere unge der bon­ner ud på sta­tis­tikkerne for eksis­ten­tielle diag­noser som stress, angst og depression.

Det koster på den men­tale hel­bred­skon­to at udskifte sit sociale fæl­lesskab fra et fysisk-socialt til et dig­i­talt-socialt fællesskab.

Hvis alarmk­lokkerne ikke ringer nu, så er man enten i lom­men på spil­pro­du­cen­terne, face­book, google eller microsoft, eller også er man ual­min­delig blåø­jet og man­gler blik for det lev­ede livs påvirkn­ing på vores psykiske velbfindende.

Denne tid må have lært os alle, at vi ikke kan over­lade vores børn til et virtuelt fæl­lesskab, for børn har de samme behov for fysisk kon­takt som vi vok­sne har.

Vi må huske at denne tid aldrig vil blive glemt. Den vil for altid stå stærkt i vores hukom­melse. Der­for er det også en oplagt tid at skabe nogle stærke min­der sam­men som familier.

 

Gratis onlinekursus til forældre under Corona — afholdt af Læge og Psykolog

Kære alle

I denne svære tid ved vi hvor hur­tigt skærmtiderne skrid­er. Det har vi stor forståelse for, men vi vil sam­tidig også sikre at børnene ikke udvikler et afhængigheds­forhold til deres gam­ing. Der­for vil vi gerne tilbyde et gratis kur­sus udviklet i samar­be­jde med Minevenner.dk.
Dette kur­sus skulle gerne give grobund for ind­sigt i de farverige uni­vers­er, men også en forståelse for, hvor­for gam­ing kan være risik­a­belt at give los for — og hvor­dan man sikr­er de gode og sunde gamingvaner.

Vi ved at mange vil huske tilbage på denne tid resten af deres liv, og vi vil gerne sikre at der også opstår nogle gode minder.

Ved at tilbyde foræl­dre og fag­per­son­er et gratis onlinekur­sus om det sunde og det afhængighedssk­abende for­brug af gam­ing kan I få held til at udvikle nogle sunde gam­ing­van­er som efter­lad­er plads til fam­i­lieliv­et, skolen og naturen.

Pga. coro­n­akrisen har vi val­gt at udbyde kurset gratis.

Udtalelse:
“Jeg val­gte fak­tisk at se nogle af lek­tion­erne sam­men med ham og vi snakkede under­ve­js om bl.a. hvor­for det er så svært at løs­rive sig fra spil­lene og hvor­for det er vigtigt, at have nogle afgrænsede skærmtider. Det er som om, at jeg kan trænge igen­nem til ham på en helt anden måde nu og jeg føler mig mere sikker på mine beslutninger”.

Kursets fore­dragsh­oldere:

David: Psykolog med spe­ciale i børn, unge og vok­snes gam­ing og SoMe-forbrug.

- Repræsen­tant ved Aarhus Byråds udvalg om unges dig­i­tale vaner.

- 496 indi­vidu­elle sam­taler med unge og vok­sne om deres gam­ing­for­brug i 2019.

- Afholdt ca. 40 fore­drag i 2019 om fænomenet til skol­er, PPR råd­givninger, Sags­be­han­dlere i job­cen­tre, fag­per­son­er i psyki­a­trien og familieterapeuter.

Læge, Cecilie Fed­er­spiel — dyb­degående kend­skab til neu­rol­o­giske påvirkninger ved et mas­sivt gam­ing­for­brug blandt børn, unge og voksne.

- Afholdt ca. 40 fore­drag om gam­ing i 2019.

Kurset kan streames her og kræver ingen betaling.

Psykolog, David
Læge, Cecilie

 

 

Samtaler med gamere under Coronakrisen

Dabeco er gået hårde tider i møde. På én dag blev der afly­st 10 fore­drag. Vi får desu­den langt færre hen­ven­delser end vi plejer.

Det er svært — Ingen tvivl.

Men vi oplever også at der opstår et andet prob­lem i køl­van­det på denne krise, nem­lig en total fri­givelse af gam­ing og endeløse scrolls ned af SoMe-feedet.

Ver­dens største spilplat­form, Steam, har netop annon­ceret at de oplever ver­den­sreko­rder på flest spillere online samtidig.

Vi hør­er fra vores klien­ter, at der bliv­er spillet 24 timer i døgnet, og der altid er andre unge online.

Men husk, at denne tid aldrig vil blive glemt. Den vil altid stå stærkt i hukommelsen.

Der­for er det måske vigtigere nu end nogensinde, at overve­je hvilke min­der du ønsker at huske tilbage på.

Hvilken iden­titets­fortælling er væsentlig at få skrevet, og hvilket men­neske ønsker du at stå for?

Det er det vores sam­taler med vores klien­ter primært omhan­dler i øje­b­likket, og det er det vi selv bruger tiden på at reflek­tere over både pro­fes­sionelt og privat.

Gamere oplever fysisk isolation hver eneste dag

Kære alle

I disse coro­n­adage giv­er det mening at sende en hilsen ud. Først og fremmest for­di mange sid­der isol­eret i deres hjem og mange savn­er deres liv med arbe­jde, uddan­nelse samt samvær med ven­ner og familier.

Det gør vi også.

Hele denne episode har dog også gjort os opmærk­somme på, at mange af de mænd som er i deres 20’ere og 30’ere og ja, sågar nogle i 40’erne og som vi taler med oplever denne fysiske iso­la­tion hver eneste dag.

Disse mænd oplever sig draget mod deres com­put­er og bruger tal­rige timer foran skær­men hver eneste dag. De føler sig fanget. De har kun kon­takt med andre gen­nem en mikro­fon — Ikke engang et billede.

Men det er ikke prob­lemet for dem. Prob­lemet er at de oplever en man­glende fysisk kon­takt med den omver­den der befind­er sig lige uden for hov­ed­døren. Disse mænd har andre ønsker for deres liv end det mas­sive gamingliv.

De vil gerne være en del af den fysiske ver­den igen. De vil gerne finde en kæreste, mærke berøring og røre ved ver­den. De savn­er livet uden­for gamin­gen, men for mange er det næsten umuligt at forestille sig et liv med fysisk kon­takt til andre.
De er blevet uvante med at bevæge sig rundt i den fysiske ver­den. De føler sig malplac­erede og akavede, og de oplever at have mis­tet helt grundlæggende evn­er til at indgå i en social kontakt.

De men­er at der er en kæmpe forskel på den dig­i­tale ver­den og den fysiske ver­den, og de adskiller deres liv i et gamin­gliv og et virke­ligt liv.

De ønsker at indgå i det virke­lige liv. De ønsker et liv med uddan­nelse og et liv med struk­tur, en fam­i­lie og gode ven­ner de sid­der fysisk sam­men med. Men det er dette liv som lang­somt siv­er væk mellem fin­grene for hver dag der bruges i gamingverden.

Denne her tid min­der os om, hvad det vil sige at være fysisk afskåret. Hvor vigtigt det fysiske møde er, og hvor ensom, trist og magtes­løs man kan opleve sit liv når man plud­selig er afskåret fra netop det.

Der­for håber vi, at denne tid vil gøre folk opmærk­somme på, at gam­ing i mas­sive mængder ikke kun er et symp­tom på mis­trivsel, men er også en stærk katalysator for mis­trivsel. Vi har brug for hinan­den, og en skype­forbindelse er ikke tilstrækkelig.

Vi ønsker at disse mænd får glæ­den ved at grine til et mid­dags­sel­skab med ven­nerne, finde en sød kæreste og få et godt og menings­fuldt arbejde.

Kh