Techindustrien anser os som objekter
Det kalder på at skoler skal hjælpe børn med at få frihed fra digitale platforme, at dagtilbud sikrer frihed fra det digitale, at familier skal sikre nærvær og fysisk samvær, at politikere sikrer at techindustrien bliver reguleret.
Vi anses af techindustrien ene og alene som det objekt hvorfra viden bliver tapppet og solgt -> udelukkende med det formål at sikre en øget økonomisk omsætning til den digitale platform.
I udgangspunktet er der implementeret et nyt økonomisk imperativ i samtlige digitale platforme, hvor mennesket ikke engang længere kan siges at være ‘forbrugeren’. Vi er ej heller som mange ofte fejlagtigt siger, ‘produktet’ — vi er objektet.
Vi er således blevet et middel til at opfylde en række målsætninger som er i virksomhedernes interesse og ikke vores.
Dette er ikke en naturlig udvikling af internettet eller det digitale. Dette er 100% en menneskelig velovervejet beslutning om, hvordan digitale platforme skal kunne tjene penge.
Det er efter min mening også her, at der opstår store sammenstød i debatten, fordi mange velmenende organisationer (særligt dem der har levet under internettets spæde opstart) tænker internettet som et frit sted fyldt med idéer og videndeling.
Men det er ikke længere virkeligheden og har faktisk ikke været virkeligheden siden 2004 — da Google første gang begyndte at få blik for hvor mange penge der er i overvågning af dets brugere, og derved fundamentalt ændrede internettets spilleregler — fra et sted, hvor nettet var frit — til det som nettet er i dag — et sted hvor digitale platforme lukrerer på menneskers opmærksomhed.
Husk det — og husk det når I skal booke folk der kommer og taler digital dannelse. Der er fundamentalt forskellige stemmer i denne debat — også blandt fagpersoner i lille Danmark.
Nogle organisationer tænker digitale platforme som en naturlig del af ungdommen -
Mens andre kalder på regulering af techindustrien -> det kalder på at skoler skal hjælpe børn med at få frihed fra digitale platforme, at dagtilbud sikrer frihed fra det digitale, at familier skal sikre nærvær og fysisk samvær, at politikere sikrer at techindustrien bliver reguleret.
Ifølge Daniel Stern, så fødes barnet til at se ca. 45 cm, hvilket svarer til afstanden mellem morens bryst op til morens øjne.
Småbarnet udvikler sig ekstremt meget i de første levemåneder gennem øjenkontakt, ansigtsduetter og pludren.
Vi lever i en tid, hvor vores opmærksomhed og tid er blevet en kommerciel vare, som handles på et ureguleret marked.
Det vil sige, at digitale medier har installeret en række fastholdende adfærdsdesigns som har det eneste formål at holde din opmærksomhed fast.
For barnet der har brug for en omsorgspersons opmærksomhed og øjenkontakt, oplever det lille barn nu, at det er i direkte konkurrence mod techvirksomhederne. Det kan have stor betydning for det lille barns tidlige udvikling, hvis det ikke bliver mødt med nærvær og opmærksomhed.
David skal i aften ud at afholde foredrag for 300 pædagoger, institutionsledere og andre fagpersoner i private dagtilbud. De ønsker at høre mere om, hvordan man sikrer sunde skærmvaner i småbørnsfamilier.
Når vi forbereder et foredrag som dette, så er det faktisk en forberedelse i almen udviklingspsykologi. For det er i udviklingspsykologien, at vi ser hvad der er vigtigt.
Og først når vi forstår hvad der er vigtigt kan vi forstå hvilken pris det har når vi bruger vores tid, nærvær og opmærksomhed andetsteds.