Foredrag på Ejby Private Børnehaver
Slutteligt siger lederen “Det var rigtig godt, at det tog en eksistentiel drejning — det havde jeg ikke regnet med”.
Børn ønsker et liv med sport, leg og samvær med forældre og jævnaldrende.
Forældre ønsker at være nærværende, skabe trygge rammer og se sine børn i øjnene.
I går aftes afholdte David et foredrag for en fantastisk gruppe dybt engagerede pædagoger, forældre og ledere i en række private dagtilbud.
Deltagerne sagde blandt andet, at det ikke er uset at forældre kommer med deres børn i den type klapvogn der vender væk fra forældrene. Her sidder barnet med en Ipad og forældrene går med en telefon i hånden.
De fortæller at flere børn lærer at tale engelsk før de lærer at tale dansk.
At børnene ofte leger, at klodserne er telefoner og Ipads, og børnene på den måde kopierer deres forældres skærmadfærd i deres lege.
Vores bud er: Digitale medier er ikke neutrale. De manipulerer, fastholder og afholder os derved fra at gøre de ting som er vigtige.
Det at gøre det vigtige er bare ekstremt udfordret i en tid, hvor alle menneskers tid er kommercialiseret og gjort til en vare der handles på et fuldstændig vanvittigt og ureguleret marked.
Slutteligt siger lederen “Det var rigtig godt, at det tog en eksistentiel drejning — det havde jeg ikke regnet med”.