Gentofte skole
Gentofte skole er certificeret i sunde digitale vaner 2024–2027
Gentofte Skole er officielt certificeret i sunde digitale vaner for perioden 2024–2027, en akkreditering tildelt af psykolog- og lægehuset, Dabeco fra marts 2024.
Ved denne certificering har Gentofte Skole nøje overvejet og reflekteret over sin tilgang til digitale medier og mobilbrug i undervisningsmiljøet.
Gentofte Skole er mobilfri
- Gentofte Skole er mobilfri, fordi vi ønsker at styrke elevernes evne til læring og sociale relationer.
- Vi prioriterer en hverdag, hvor vores kerneværdier – ordentlighed, nysgerrighed og nærvær – er i centrum.
- Vi arbejder ud fra klare regler og retningslinjer for både elever og medarbejdere.
- Elevernes mobiler opbevares i et aflåst skab hele skoledagen. Hvis en elev ses med en mobil, afleveres den på kontoret, hvor en forælder skal hente den.
- Vi har regler for computerbrug, da vi ønsker mere nærvær og dybere læring.
- Vi har et skærpet fokus på udskolingselever, hvor nogle fortsat forsøger at bruge mobiltelefoner og smartwatches. Vi arbejder målrettet på at eliminere alle former for smartenheder.
- Siden indførelsen af mobilfrihed har vi observeret forbedringer både fagligt og socialt.
- Vi oplever stor forældreopbakning til skolens mobilpolitik.
- Vi arbejder på at udskyde børns mobilstart i indskolingen gennem dialog med forældrene.
- Vi har fokus på at træne elevernes sociale færdigheder og opbygge selvtillid gennem målrettet indsats. Digitale medier og AI kan, hvis de bruges uhensigtsmæssigt, undergrave denne udvikling.
- Skolen arbejder med udvikling af hele mennesket – med de færdigheder, der skal til for at begå sig i en kompleks verden.
- Vi overvejer muligheden for at gøre Gentofte Skole til en matrikelfri skole.
Gentofte Skole benytter digitale medier, når de har et klart didaktisk, læringsmæssigt eller trivselsfremmende formål.
- Digitale værktøjer muliggør differentiering og deltagelse – eksempelvis for elever med ordblindhed.
- Vi anvender digitale medier til at finde aktuel viden og som støtte til analogt arbejde.
- Vi underviser i kildekritik og lægger vægt på, at eleverne bliver digitalt dannede og ansvarlige medborgere.
- Hvert skoleår gennemføres digital dannelse på alle klassetrin. I 6. og 7. klasse samarbejder vi med Børns Vilkår om digitale vaner, og i 3.–4. klasse afholder vi skolens egne oplæg om adfærd på nettet.
- Digitale medier bruges som led i en varieret undervisning, men vi insisterer på en afbalanceret tilgang.
Gentofte Skole undgår digitale forstyrrelser
Kriterier for digitale forstyrrelser:
- Når teknologien afleder elever fra læring – fx spil, shopping eller sociale medier.
- Når teknologianvendelsen strider mod skolens værdier.
- Når der mangler pædagogisk begrundelse for brugen.
- Når digitale medier har indirekte konsekvenser som søvnforstyrrelser, mobning eller andet ubehag, som påvirker elevernes skoleliv.
Håndtering af digitale forstyrrelser:
- Skærme må kun være i brug, når det er voksenstyret og nødvendigt – ellers skal de væk.
- Vi er opmærksomme på, at skærme kan tiltrække og forstyrre flere elever ad gangen.
- Vi ønsker at skabe en kultur i indskolingen, hvor mobilbrug først introduceres senere – og kommunikerer dette tydeligt til forældre inden skolestart.
- Vi blokerer løbende forstyrrende hjemmesider gennem skolens firewalls.
Analoge alternativer
- Skolen anvender fysiske lærerbøger, og alle fag har en taskebog. Det skaber balance i forhold til de digitale platforme.
- Skolen ønsker at fremme legens autonomi og prioriterer derfor analoge legealternativer højt.
- Eleverne skal opholde sig udendørs i pauserne og har derfor ikke adgang til computere eller mobiltelefoner.
- Vi prioriterer og udvikler aktivt de analoge alternativer, vi tilbyder eleverne.
- Eleverne skal være ude i al slags vejr – det er en del af vores kultur og pædagogik.
- På mellemtrinnet har vi indført frilæsningsmoduler for at styrke fordybelse, ro og koncentration.
Personligt ejede enheder
- Alle elever har mulighed for at låne en skolecomputer, men mange udskolingselever medbringer deres egen.
- Vi oplever, at egne devices ofte anvendes til andet end skolearbejde og derfor kan virke forstyrrende.
- Vi overvejer at anbefale, at elever har to separate computere: én til skolebrug og én til fritid, for at mindske forstyrrelser.
Sociale medier, billeddeling, spil og shopping
- Vi oplever generelt manglende viden på området og bruger derfor Digitaldannelse.org som oplysningsplatform.
- Vi underviser i kildekritik og sætter fokus på sociale mediers påvirkning og ekstreme indhold, som ofte strider mod skolens værdier.
- Vi overvejer at integrere disse temaer i samfundsfagstimerne med vægt på debat og refleksion.
Skolehjemsamarbejde
- Skolen er tydelig i sine forventninger og retningslinjer, som forældrene kan støtte sig til.
- De digitale platforme vi anvender, har forældrefunktioner, der hjælper med at sætte rammer for brug.
- Digital dannelse er et tilbagevendende tema på forældremøder.
- Hvis digitale forstyrrelser i hjemmet – som fx søvnmangel – påvirker elevernes skolegang, griber vi ind som skole.
- Mobning foregår i stigende grad digitalt og uden for skoletiden. Dette er inkluderet i skolens antimobbestrategi.
Skolens rolle i udviklingen af psykologisk robusthed
- Vi oplever, at mange forældre i dag beskytter deres børn mod svære oplevelser.
- Skolen har fokus på, at det er en naturlig del af livet at møde modgang. Mobilen kan blive en flugt fra dette.
- Vi ser, at især udskolingselever går langt for at få adgang til mobilen – men mobilfriheden skaber et rum for at mærke og håndtere svære følelser.
- Vi ønsker at lære eleverne at kunne være i kedsomhed og nervøsitet – og få selvtillid gennem mestring.
Håndtering af ubehagelige oplevelser på nettet
- SSP og politi inddrages om nødvendigt – særligt ved krænkende hændelser.
- Emnet drøftes i forbindelse med skolens profilundersøgelse.
- Vi ønsker at skabe et trygt rum, hvor elever kan tale om ubehagelige oplevelser uden frygt for konsekvenser.
- Vi overvejer at inddrage SletDet-rådgivningen og Børnetelefonen i dette arbejde.
Lærernes skærmbrug
- Medarbejderne er rollemodeller og må derfor ikke bruge mobiltelefoner foran eleverne.
- Nyansatte introduceres grundigt til skolens mobilpolitik.
- På vikarmøder tydeliggør vi, at mobilbrug foran elever ikke er acceptabelt.
————————————————————————————————————————————————————————————-
En certificering i sunde digitale vaner betyder, at skolen i sin helhed får fokus på de værdier såvel som udfordringer, der findes i den digitale verden. Medarbejderne på skolen får således mulighed for at udvikle og reflektere over meningsfulde digitale vaner.
Fokus for certificeringen er at værne om børn og unges mentale sundhed samt deres motivation, læring, sociale fællesskaber og offline interesser.
På denne baggrund har skolen haft ovenstående refleksioner, opmærksomheder og retningslinjer omhandlende deres elevers digitale liv: Dette berettiger dem til at være en institution certificeret i sunde digitale vaner.
Gentofte Skole har som led i certificeringen i sunde digitale vaner modtaget et medarbejderkursus, en ledelsesdag samt et elevforedrag og et forældreforedrag.