Indlæg

Vestbyen — Forældreforedrag om sunde skærmvaner i børn og unges liv

Vi afhold­er foræl­drefore­drag på Vest­byen Friskole.

Dabeco er end­nu engang blevet inviteret til at fortælle om com­put­er­spillenes- og børns dig­i­tale livs ind­fly­delse i hverda­gen. Vi ser frem til, at facilitere nogle klare ret­ningslin­jer for alle foræl­dre der vil insis­tere på et fam­i­lieliv med plads til samvær, nærvær og fysiske udfoldelser.

Fore­draget bliv­er afholdt i Vest­byen Friskole

 

Digital dannelse er også det som foregår væk fra skærmen

Manfred Spitzer og en god konference om internettet

Først og fremmest vil jeg gerne takke for et rigtig flot arrange­ment ved Tivoli Congress.

Det var spæn­dende for en gangs skyld at sid­de som lyt­ter til en glim­rende debat om unges trivsel på nettet..

Men det mest inter­es­sante var fak­tisk at høre Man­fred Spitzer. En tysk hjerne­forsker og psyki­ater som for­t­alte vidt og bredt om de mange bivirkninger et mas­sivt skærm­for­brug har for særligt vores børn og unge. Det er ikke første gang, at jeg hør­er Man­fred Spitzer, men denne gang skulle han tale over­for fremtræ­dende teknologibege­jstrede pro­fes­sionelle som hver dag arbe­jder for at fremme dig­i­talis­erin­gen i Danmark.

Man­fred Spitzer lod sig dog ikke mærke af, at der for­mentlig var mange kri­tiske lyt­tere derude, og for­t­alte vidt og bredt om de mange kon­sekvenser der kan være for særligt børn og unges hjerneud­vikling, deres fysiske hel­bred samt deres emo­tionelle (mis)trivsel. Og hans point­er gik rent ind blandt pub­likum, hvilket jeg tolk­er som et tegn på, at folk der arbe­jder for at fremme teknolo­gi også ser bagsi­den af det mas­sive skærm­for­brug vi har i Danmark.

Jeg kender efter­hån­den Man­fred Spitzer ganske godt, og fik fornø­jelsen af at tale med ham i ca. en time efter hans oplæg. Han var meget nys­ger­rig på, hvor­dan det går med børn og unges fysiske hel­bred og skær­m­van­er i Dan­mark. Jeg måtte desværre fortælle ham, at det ikke går særlig godt.

Vi slår nem­lig uheldige euro­pareko­rder i alt for meget usundt:


Hvordan ser børns skærmforbrug ud i Danmark?

Vi er det mest dig­i­talis­erede land i ver­den. Ingen skol­er er mere dig­i­talis­erede end danske skol­er. Men er det udelukkende en pos­i­tiv ting?

  •  Vi er det europæiske land hvor børn og unge er mindst fysisk aktive med 11,25 timers gen­nem­snitlig inak­tivitet dagligt. Sund­hedsstyrelsen kalder det alarmerende at danske børn har så lidt fysisk aktivitet i deres hverdag. Under 25% af danske børn lever op til sund­hedsstyrelsens anbe­falinger for fysisk aktivitet. 
    • Sund­hedsstyrelsen påpeger at skærmene er en årsag til børns inak­tive livsstil.

 

  • Vi er det land i Europa hvor børn sid­der mest foran en skærm. 10% af danske teenage­drenge spiller com­put­er­spil 40 timer eller mere hver uge. Der­til bruger de deres tele­fon et sted mellem 1,5–3 timer dagligt. Slut­teligt er der skærm­for­brug ved skolear­be­jde, youtube, twitch dis­cord og selvføl­gelig de sociale medier.

 

  • Vi er det land i Europa hvor børn og unge ser hinan­den mindst efter skole — blot 7% af danske drenge og blot 13% af danske piger i skolealderen ser deres ven­ner fysisk efter skoletid.

 

  • Vi har en epi­de­mi af stress, angst og depres­sion men vi man­gler at nuancere vores syn på hvor­for. Som sam­fund har vi fokus på tests i skolen, normeringer i børne­haver og lig­nende. Og med rette. Vi skal bare ikke glemme at se på måden hvor­på børn og unge i Dan­mark lever liv.

Et liv afskåret fra den fysiske ver­den vil over tid med­føre mis­trivsel, depres­sive tanker samt stress og angst. Disse diag­noser er ikke noget som falder ned fra himlen, og så vågn­er du plud­selig op en dag og er depres­siv. Depres­sive tanker opstår for­di du over tid neg­liger­er det som er væsentligt. Det kan være at være sam­men med ven­nerne efter skole, investere tid i omsorgsper­son­er og være fysisk aktiv.

  • Rock­wool­fonden lavede en under­søgelse som kon­klud­erede at børn og unge oplevede mis­trivsel som et symp­tom på et liv uden fysisk aktivitet og for meget skærmtid.

Dabeco certificerer skoler og institutioner i sund skærmpolitik

I vores optik er dig­i­tal dan­nelse også evnen til at løs­rive sig de farverige skærme. Det er evnen til at se hinan­den i øjnene, at lege fysisk sam­men. At opleve glæ­den ved bevægelse, og ikke mindst samværet med fam­i­lie og venner.

I vores cer­ti­fi­cer­ing i sund skærm­poli­tik stiller vi spørgsmål som, hvad gør I hvis et barn har haft en dårlig oplevelse på net­tet? Hvor­dan håndter­er man som fag­per­son eller foræl­dre ufriv­il­lig billed­del­ing blandt børnene?, hvilken dig­i­tal mobbe­poli­tik vil være hen­sigtsmæs­sig at ind­føre i jeres insti­tu­tion? Hvor­dan kan skærme fremme et pædao­gogisk mål?

Men vi stiller også spørgsmål som. Hvor­dan sikr­er I at børnene får rørt sig?, hvor­dan vil I sikre at de ser hinan­den også uden for skolen?, Hvor­dan får i foræl­drene med ombord?, Hvor­dan kan man snakke med børnene som har et prob­lema­tisk for­brug af Sociale Medi­er eller com­put­er­spil? Hvor­dan kan man sam­tale med foræl­dre hvor man er bekym­ret for bar­nets skærm­brug i hjemmet?

 

Dig­i­tal Dan­nelse er nem­lig mere end blot hvad der sker inde bag skær­men, men har lige så meget at gøre med fraværet af det fysiske liv.

 

Mvh David

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dabecodrengene opnåede at blive kvarte Ironmen søndag d. 30.6

Det var en sand fornø­jelse at se Dabeco­dren­gene løbe over mål­stre­gen til Stevns 1/4 Iron­man søndag d. 30.6. Længe har de trænet for at gøre sig klar til denne mas­sive dis­ci­plin, og det lykkedes for de fleste. Der var dog en der måtte udgå pga. for store bølger.

Når dis­tan­cen hed­der 950 m svømn­ing i åbent hav, 45 km cykel i 32 graders varme, og 10,5 km i noget nær sahara, så må man sige at det var godt klaret af alle der stillede op.

I Dabeco er vi stolte over alle der del­tog. De har svedt, arbe­jdet og holdt ud i snart 6 måned­er for at gøre sig klar til distancen.

Kæmpe tillykke

Nyt fritidshjem vælger at lade sig certificere i sund skærmpolitik — digital dannelse

Efter et godt og kon­struk­tivt møde har led­eren af en ny fritid­sor­d­ning val­gt at lade sig cer­ti­fi­cere sig i sund skærmpolitik.

Vores mis­sion er, at så mange børn oplever ver­den følende og sanseligt med og uden skærme.

Et af de helt cen­trale punk­ter for cer­ti­fi­cerin­gen er, at foræl­dre skal have ind­sigt i, hvilken skærm­poli­tik deres barns insti­tu­tion før­er. Det sker ved, at den ved­tagne skærm­poli­tik fremgår på insti­tu­tio­nens hjemmeside.

Der­til er det vores ønske at fritid­sor­d­nin­gen får mulighed for at opfylde deres pæd­a­gogiske mål­sæt­ninger. Det vil sige, at de skal gøre sig tanker om, hvor­dan, hvor­for og hvornår de anven­der Ipads, mobil­tele­fon­er og andet skærm­re­lateret. Og hvornår disse devices står til hin­dr­er for insti­tu­tio­nens pæd­a­gogiske målsætninger.

I cer­ti­fi­cerin­gen lig­ger der også et foræl­drefore­drag, da det er vigtigt at der skabes fælles ram­mer for børns for­brug af com­put­er­spil og sociale medi­er. Ingen børn skal nem­lig ekskluderes.
Der­til er det også nød­vendigt at foræl­drene opnår ind­sigt i, at det fysiske fæl­lesskab med jæv­nal­drende ikke kan erstattes af alenetid på værelset med gam­ing. Der­for vil vi opfor­dre alle foræl­dre til at genind­melde deres børn i den respek­tive fritid­sor­d­ning, og invitere foræl­drene til at støtte op omkring fritidsordningstilbuddet,

Vil du som forælder gerne have mere ind­sigt i dit barns insti­tu­tions skærm­poli­tik? Eller vil du som led­er gerne sende et sig­nal til omver­den om, at her har vi fokus på børns skærm­brug, så kon­takt os.

Vores mis­sion er, at så mange børn oplever ver­den følende og sanseligt med og uden skærme. Dette opnås gen­nem dig­i­tal dan­nelse, og sunde skærmvaner.

Sankt Helene børnehus og fritidsordning er certificeret i sund skærmpolitik

Det er med stolthed, at vi nu kan kalde Skt. Helene Børne­hus og Fritid­sor­d­ning for insti­tu­tion­er, cer­ti­fi­ceret i sund skærm­poli­tik. En cer­ti­fi­cer­ing i sund skærm­poli­tik giv­er foræl­dre mulighed for at se, hvilken skærm­poli­tik den enkelte insti­tu­tion har ved­taget. Det vil sige, at børne­huset tilby­der foræl­dre mulighed for at få ind­b­lik i de overve­jelser insti­tu­tio­nen har haft i forhold til børnenes skærmforbrug.

I Dabeco er det i vores inter­esse at støtte insti­tu­tion­er i at ved­tage en skærm­poli­tik, der opfylder insti­tu­tio­nens pæd­a­gogiske mål­sæt­ninger sam­tidig, med at skærm­poli­tikken ved­tages på et oplyst grund­lag. Skærm­poli­tikken fremgår på den cer­ti­fi­cerede insti­tu­tions hjemme­side lige­som et sam­let overb­lik over cer­ti­fi­cerede insti­tu­tion­er fremgår på Dabecos hjemme­side. Således imødekom­mer vi de mange foræl­dre, der har en oprigtig inter­esse i børnenes skærmforbrug.

En cer­ti­fi­cer­ing stiller ligeledes krav om, at insti­tu­tio­nen skal have skærm­for­brug på dag­sor­de­nen både til foræl­dremøder og per­son­alemøder. Dette skyldes vigtighe­den af, at man som insti­tu­tion aktivt tager still­ing til børnenes for­brug af skærm og andre stillesid­dende aktiviteter. Dette gælder både i læringssam­men­hænge og i børnenes fritid.

Active Healthy Kids som er forskn­ing fore­taget af Insti­tut for Idræt og Sund­hed på Syd­dan­sk Uni­ver­sitet, opl­yser at stillesid­dende adfærd, herun­der brug af com­put­er­spil, TV og sociale medi­er, skal betragtes som en selvstændig sund­hedsskadelig prob­lem­still­ing. I Dan­mark eksis­ter­er der for nuværende ingen anbe­falinger for stillesid­dende skærmtid for børn og unge, men i nogle lande, herun­der Cana­da og USA, anbe­faler de at børn og unge mellem 5–17 år ikke bør have mere end 2 timers skærmtid dagligt.

Ver­dens sund­hed­sor­gan­i­sa­tion anbe­faler, at børn fra 0–2 år ikke eksponeres for skærm af nogen art. Børn fra 2–5 år må ifølge WHO’s anbe­falinger kun eksponeres for skærm i 1 time dagligt.

Med denne cer­ti­fi­cer­ing giv­er Skt. Helene børne­hus og fritid­sor­d­ning foræl­drene ind­sigt i hvor­dan, hvor­for og hvornår de anven­der skær­men i børnenes institutionsliv.

 

I kan læse om Skt. Helenes skærm­poli­tik på deres hjemmeside:

 

Eller på Dabecos hjemmeside:

 

Hvis I men­er at jeres insti­tu­tion skal cer­ti­fi­ceres i sund skærm­poli­tik, så tøv ikke med at kon­tak­te os. Det han­dler om dig­i­tal dan­nelse, at skabe sunde ved­varende vaner.

 

Mange kærlige hilsner fra teamet i Dabeco

Skolevægring bunder ofte i computerspilsafhængighed

Det har længe stået klart for os i Dabeco, at com­put­er­spilsafhængighed ofte risik­er­er at med­føre skolevæ­gring. Com­put­er­spilsafhængighed er en epi­de­mi der ram­mer vores børn og unge i en grad som vi aldrig har set før. Com­put­er­spilsafhængighed ram­mer børn og unge og efter­lad­er dem energi­for­ladte, og uden nogen moti­va­tion for at udmærke sig i det virke­lige liv. Skolen bliv­er intet­si­gende, og lek­ti­er bliv­er uoverkom­melige, og til slut vil de ikke i skole.

Skolevæ­gring er da også på alle insti­tu­tion­ers og skol­ers læber i disse tider. Der snakkes om, at skolevæ­gring er et nyop­stået prob­lem der har haft en ekspo­nen­tiel stign­ing i de sidst 5–10 år. Nøjagtig så mange år, som com­put­er­spils­branchen har for­mået at skabe spilplat­forme der ind­fanger børn og unge i dra­gende og magiske universer.

At være afhængig af com­put­er­spil bety­der kort sagt, at ens ver­den bliv­er min­dre. Færre sanselige oplevelser, færre fysiske ven­sk­aber og nærmest ingen offline fritidsin­ter­ess­er. Com­put­er­spillet æder land fra børn og unge.

I takt hermed vokser ang­sten. Angst, for­di den virke­lige ver­den bliv­er fremmed og ukendt. Og vi frygter det ukendte.

Skolevæ­gring bun­der måske i angst eller andet ube­hag, men ang­sten er ofte et direk­te symp­tom på det liv bar­net lever.

Vores spørgsmål lyder på om det er fair over­for børn og unge? Eller skal vi som foræl­dre og fag­pro­fes­sionelle beg­y­n­de at reflek­tere over føl­gevirkningerne af com­put­er­spil og den afhængighed der kom­mer af et ukon­trolleret for­brug af computerspil?

Eller skal vi skabe dig­i­tal dan­nelse gen­nem sunde skærm­poli­tikker i alle skol­er, insti­tu­tion­er og lignende?

Gambling med nutidens barndom og ungdom?

I går havde David Mad­sen fornø­jelsen af, at sid­de i pan­elet til Spille­myn­dighe­dens årlige branchedag. David sad til bor­ds ved to vel­re­flek­terede mænd i form af Johan Eklund fra Cen­ter for Ludo­mani og Jens Mar­t­i­nus, direk­tør fra Odense E‑sport.

Der blev diskuteret gam­bling i gam­ing, hvilket var inter­es­sant, da det kan forstås på to måder. Den første forståelse er, at børn og unge i sti­gende grad gam­bler med skins, køber loot­box­es etc. Denne form for gam­bling skal naturligvis elim­ineres, da ingen børn har fort­jent at blive viklet ind i et univers ikke engang vok­sne kan administrere.

Den anden forståelse af gam­bling er, hvorvidt vi som foræl­dre, fag­per­son­er etc. gam­bler med nuti­dens barn­dom og ung­dom ved at lade børn sid­de så mas­sivt foran en skærm som aktuelt er tilfældet.

En artikel i Berlingske for­t­alte forleden, at 10% af børn mellem 13–19 år sid­der op i mod 5–6 timer dagligt og spiller com­put­er­spil. Her­til kom­mer deres brug af mobil­tele­fon, twitch, youtube, face­book, insta­gram samt de lek­ti­er de skal lave på computeren.

Vi vil gerne stå på mål for en dig­i­tal dan­nelse i samtlige insti­tu­tion­er og skol­er i DK, da vi men­er at sunde skærm­poli­tikker kan mindske risikoen for, at gam­ble med flere børns barndomme.

Tak for en god debat.

Dabeco afholdte 2,5 times workshop for HHX elever

I dag har vi (David Mad­sen og Rebec­ca Poulsen) afholdt work­shop om sociale medi­er og com­put­er­spil. Det foregik på HHX i Hillerød, og det var fascinerende at høre om elev­ernes overve­jelser ift. hvad der udgjorde et sundt skærm­for­brug. Deres reflek­sion­er om dig­i­tal dan­nelse var enestående. De nævnte blandt andet, at en af årsagerne til at mange unge oplever stress i deres hverdag muligvis skyldes den ekstreme sam­men­lign­ing der foregår på de sociale medier.

Adspurgt svarede flere, at de fre­madret­tet ville overve­je om deres brug af sociale medi­er ville med­føre øget livskvalitet sam­tidig med at de ville tage alle noti­fika­tion­er af deres devices.

Ift. com­put­er­spils­for­bruget kendte flere én som spillede i en grad der betød at skolen blev neg­ligeret eller deres fritidsin­ter­ess­er blev lagt på hylden. Vi fik der­fra en god snak om, hvad man kan gøre som ven eller søsk­ende for at støtte op omkring et liv i den virke­lige verden.

Tusind tak til de mange dygtige og vel­re­flek­terede unge men­nesker. Sand fornø­jelse at tale med de sande eksperter.

Kh David og Rebecca

Danmarks første institution med certificering i sund skærmpolitik

Sankt Helene Fritid­sor­d­ning og børne­hus har val­gt at blive cer­ti­fi­ceret som de første insti­tu­tion­er i Danmark.

Sankt Helene har i det for­gangne halve år haft et skær­pet fokus på børnenes skærmtid. Dette kom sig af, at børnene – særligt dren­gene – fra mellemtrin­net, oftere og oftere val­gte fæl­lessk­a­bet om efter­mid­da­gen fra, til fordel for at gå hjem og spille online.

Line Kjøller, der er led­er fortæller : ” Som fag­pro­fes­sionelle oplevede vi, at vi kom til kort. Vi havde ikke viden nok om den virtuelle ver­den ungerne val­gte til og havde brug for, at få en fælles afsæt og sprog i fæl­lesskab med foræl­drene. Første step var et fore­drag med psykolog, David Mad­sen og læge, Cecilie Fed­er­spiel fra Dabeco som hen­vendte sig til både foræl­dre og lærere og pæd­a­goger. Herefter var det helt naturligt at tage næste skridt – den egentlige certificering.”

David Mad­sen fra Dabeco fortæller: ”Vi har i det for­gangne år oplevet en stor stign­ing af hen­ven­delser fra særligt fritid­sor­d­ninger, idræt­sklub­ber og folkeskol­er, som efterl­yser viden om skærmes påvirkn­ing af børn og unges men­tale, sociale og fysiske sund­hed. På denne bag­grund har vi udviklet en cer­ti­fi­cer­ing i sund skærm­poli­tik, som tilby­der pæd­a­goger og andre fag­pro­fes­sionelle den nyeste viden om com­put­er­spil, sociale medi­er og andet skærm­for­brug blandt børn og unge. Således er hen­sigten at støtte insti­tu­tion­erne i at ved­tage en skærm­poli­tik på et oplyst grund­lag. En skærm­poli­tik som imødekom­mer den enkelte insti­tu­tions pæd­a­gogiske målsætninger.

I Dabeco ser vi frem til at cer­ti­fi­cere den første insti­tu­tion i Dan­mark. Vi har ambi­tion­er om at dig­i­talt danne hele Dan­marks børneområde

Dabeco afholdte foredrag for tre 3–4 klasser på Frederiksberg og derefter gik turen til Christiansborg

Det har været en lang og inter­es­sant dag for Dabeco, som start­ede dagen med at afholde fore­drag for fire 3–4 klass­es elever på Gruntvigsskolen på Fred­erik­berg. End­nu engang fandt vi, at selv børn i 3 og 4 klasse synes at de bruger alt for meget tid på com­put­er­spil og sociale medi­er. Som de nævnte, så ville de ofte hellere  være i haven og spille fod­bold. Få gjort nogle af de ting som de ofte snakker med deres ven­ner om. Være mere sam­men med deres søsk­ende. Men com­put­eren synes at stjæle deres tid.

Vi snakkede heru­dover også om, hvis ans­var det er. Og her var der ret stor enighed blandt grup­pen. Børnene mente at det var deres eget ans­var, at få slukket com­put­er­spil­lene. Der var dog en kvik ung fyr som for­sigtigt rækkede hån­den op og spurgte lavmælt “Kunne com­put­er­spilsud­viklerne også have et ansvar?”.

Til det er svaret ja, og til alle foræl­dre derude, så vid at jeres børn har et helt liv de gerne vil leve foru­den deres com­put­er­spil. De er blot blevet blæn­det af de farverige universer.

 

Anden del af dagen gik med at være på Chris­tians­borg, hvor David Mad­sen blandt andet hørte Man­fred Spitzer holde oplæg om skærmenes betyd­ning for børn og unges læring og trivsel. Det var tankevækkende resul­tater han fremviste.

Herefter var der pan­elde­bat, og end­nu engang måtte man sande, at poli­tikere ser det som en alt for stor opgave at skærme vores børn mod skærm. Vi men­er at børn ikke blot har ret til et liv med fysiske rela­tion­er, stærke ven­sk­aber og mass­er af offline fritid­sliv. De har krav på det. Det men­er deres foræl­dre heldigvis også.

Der­for har vi udviklet en Bæredygtig skærm­poli­tik til alle skol­er der del­er idéen om, at sund­hed han­dler om nærvær, samvær og et rigt offline liv.

I kan læse mere om den Bæredygtige skærm­poli­tik her

Begivenheder

Intet fundet

Beklager, ingen indlæg matchede dine kriterier.