Indlæg

Workshop med fagpersonerne på Fanefjord fondens bosteder

En lille his­to­rie fra en dag, hvor David dog skulle hente en syg dat­ter i vuggestue:

Vi havde fået til opgave, at afholde en kur­sus­dag for medar­be­jdere på Fane­fjord fondens bost­ed­er. Fokus skulle ligge på det socialpæd­a­gogiske arbe­jde, inter­ven­tion­er, sam­tale­greb, allian­cen samt net­tets mørkere afkroge.

Vi tog der­for kon­takt til Char­lie Shifer­aw Chrie, og spurgte om han havde mod på at hjælpe med sådan en opgave, og det havde han. Char­lie er psykolog på Tik­Tok og har et stort reach ud til de unge.

Udover at det var inter­es­sant for os at høre Char­lies guld­ko­rn — var det også rart, at køre hjem med en følelse af, at vores fore­drag havde gjort en forskel i fag­per­son­ernes daglige praksis.

Tak til Fane­fjord fondens medar­be­jdere, som med vel­re­flek­terede overve­jelser gør et virke­lig godt stykke arbe­jde — og ikke mindst gjorde dagen til inter­es­sant for os.
Og end­nu engang tak til Char­lie, som vi ser frem til flere even­tyr­er sam­men med.

Gamere bliver ofte forstyrret selv når de prøver at levere et reelt stykke arbejde

Ofte sid­der unge gamere ved samme com­put­er når de hhv. stud­er­er og når de spiller com­put­er. Hvor­for det er et stort prob­lem for mange fremgår i det følgende:

For­di plat­forme som STEAM, Dis­cord, Twitch og youtube er kørende som baggrundsprocesser.

Det vil sige, at hver gang de har en ven der går ind og spiller et givent spil pop­per det op som en lille noti­fika­tion nede i højre side af skærmen.

På STEAM plat­for­men vil denne noti­fika­tion eksem­pelvis skrive føl­gende: Din ven “Jens (eller et eller andet sejt gamer­navn)” spiller lige nu Counter-strike, og du kan blot trykke på noti­fika­tio­nen og så kom­mer du ind i spillet.

Eller Youtube fores­lår en ny video som Youtubes algo­rit­mer har for­t­alt Youtube, at ved­k­om­mende vil synes godt om, og han/hun kan blot trykke på lin­ket, og så er han/hun inde på youtube — med auto­play til næste video — til næste video etc.

Eller Dis­cord­serveren, som giv­er en lille rød noti­fika­tion når nogen har skrevet. En lille rød noti­fikaiton som aktiver­er amyg­dala, så det næsten er umuligt lige at trykke og se hvad ved­k­om­mende har skrevet.

Alt dette foregår på samme com­put­er, hvor de egentlig har sat sig for at fordybe sig i studiearbejdet.

De trivselsmæs­sige kon­sekvenser er ofte eksis­ten­tielle, for når man kon­stant bliv­er udfor­dret på at gøre det som er vigtigt, så vil man over tid beg­y­n­de at mærke stressen banke på.

Så af mere lavprak­tiske råd fores­lår vi at tilkøbe en ekstra com­put­er, hvor der ikke er installeret andet end officepakken.

Der­fra vil vi snakke mening, moti­va­tion og det at rumme lidelsen længe nok til at gøre det som har betydning

Vi afholder nye foredrag — En opsummering fra PPR på frederiksberg

Børn og sår­bare unge har fået et dig­i­talt par­al­lelt univers, som er et fan­tastisk sted at gemme sig væk når livet føles svært og uretfærdigt.
Men flugten kom­mer også med den ulykke­lige pris, at de unge men­nesker kan gemme sig væk fra helt almin­delige svære tanker og følelser — tris­thed og nervøsitet bliv­er til ukendte følelser og de risik­er­er at miste evnen til at nav­igere når livet er deres modstander.

Vi tog denne gang turen til Fred­eriks­berg PPR og fam­i­lieråd­givn­ing, hvor vi snakkede “hvor­for vi ikke må glemme det betyd­nings­fulde i en dig­i­tal tid”.

Pointen med dette oplæg er dels at komme omkring den helt basale pointe:
at det ikke er gratis at udskifte et fysisk-socialt liv med et dig­i­talt-socialt liv.

og dels pointen om, at techvirk­somhed­er har et økonomisk inci­ta­ment for at holde børnene (og vok­sne) sid­dende så længe som muligt, så de kan sælge børnenes data til virk­somhed­er — og det der­for næsten altid er i techgi­gan­ternes inter­esse når den ene time efter den anden bliv­er brugt fysisk isol­eret foran en skærm.

Slut­teligt kom vi ind på allian­cen, inter­ven­tion­er, sam­tale­greb samt hvor­dan man kan invol­vere forældre.

Ingen børn ønsker et liv hvor deres primære livsare­na er digital.
Børn ønsker at være tætte med deres foræl­dre, grine med deres ven­ner, få sved på pan­den og sove ordentligt om natten.

Vi ønsker at hjælpe fag­per­son­er med at sikre, at de ved hvor­dan de kan tale med børn, foræl­dre samt unge — på en menings­fuld måde når livet i den dig­i­tale ver­den koster på det menings­fulde liv.
Så fag­per­son­er kan bruge greb til at nå ind til det som bety­der noget. Så de kan støtte de unge til at rumme de ting som gør livet svært frem­for at fly­gte ind i en anden bev­id­s­thed, i et andet univers med en anden identitet.

Vi har en række fore­drag og work­shops I pipeline på bost­ed­er, i psyki­a­trien samt hos sagsbehandlere.
Skriv hvis I står og man­gler greb og han­dlemu­lighed­er ift. at støtte børn, foræl­dre og vok­sne til et liv med fri­hed til søvn, intimitet, arbe­jds- og skole­liv samt en sund tilknyt­ning til ven­ner og familie.

Tonen har altid været hård online

“Måske er det men­nes­kets umid­del­bare natur der gør at vi snakker neg­a­tivt til hinan­den. Vi taler jo kun pos­i­tivt sam­men når vi kan se hinan­den for­di vi skal opfylde en masse sociale regler. Men når anonymiteten er der, så bliv­er vi dem vi i virke­lighe­den er og der taler vi rigtig grimt til hinanden”.

Tonen har altid været hård online og det er der skrevet meget om.
Der skrives også om, at det skyldes at net­tet er umod­ent og vi ikke har lært at nav­igere i et dig­i­talt liv.

Da vi selv spillede på højt niveau for mere end 20 år siden var tonen også ekstrem hård. Det virk­er desværre på os som om, at tonen fak­tisk er blevet mere ekstrem og uvenlig.

Dette er selvom vi har 20 års+ erfar­ing, og tal­rige kurs­er i at holde den gode tone online. Og det mod­siger jo lidt argu­mentet om, at det skyldes at vi blot skal lære at agere digitalt.

Vi ved hvor meget sprog­et har af betyd­ning for den virke­lighed vi oplever — Så jeg bliv­er bekym­ret for vores børn som kom­mer til at leve en stor del af deres liv i en destruk­tiv og neg­a­tiv livsverden.

- Uden at lyde frelst, så tror vi at det dig­i­tale kan sup­pleres af fæl­lessk­aber med fokus på bevægelse og naturoplevelser.
Vi oplever at mange velme­nende tilbud som er ret­tet mod unge er digitale/gamingtilbud/e‑sportsevents og lig­nende — Men tænk hvis det de egentlig har brug for er frisk luft, analoge ven­sk­aber, bevægelse og fysisk samvær.

Måske vil det også med­virke til flere pos­i­tive sam­taler, og derved et lysere sind.

Samtalegreb fra praksis — hvornår man kan nå ind til unge hvis liv primært er digitalt

Et par sam­tale­greb fra praksis:

Vi har haft mange unge mænd i for­løb som har været hen­vist fra job­cen­teret for­di deres sags­be­han­dler ikke kunne moti­vere dem til noget.

Der­for vil jeg (David) her give et par sam­tale­greb til hvor­dan man kan nå ind til unge men­nesker, hvis liv primært foregår i et dig­i­talt univers. Måske det kan bruges som inspiration.

Jeg er selv på Dis­cord, hvor jeg ofte møder unge og unge-vok­sne de første par gange.
Jeg kalder Dis­cord et slags gamer/skype, velv­i­dende at det er meget mere end det.

Adfærd går altid i én af to retninger:
Enten søger adfær­den hen­i­mod noget som øger livskvaliteten — eller også søger adfær­den væk fra noget som er svært/hårdt/ødelæggende for livskvaliteten.

Adfærd er også tiden brugt foran skærmen.

For at få blik for det som skærmen/gamingen/det dig­i­tale rent fak­tisk bidrager til stiller jeg spørgsmål som:

Hvor­dan hjælper det virtuelle dig i dit liv? Hvad får du ud af at game, se youtube etc?

Hvis det vis­er sig, at det unge men­neske bær­er på en masse lidelse vil jeg stille spørgsmål som:

Hvor­for er dit liv så svært at du har brug for at fly­gte ind i en anden bev­id­s­thed, i et andet univers med en anden identitet?

Vores klienter flygter fra ubehag gennem spil og sociale medier — bagsiden er at de også flygter fra meningsfuldhed

Det er et skjul fra tris­thed, angst og stress, men bivirknin­gen er, at det også er et skjul fra kærlighed, sociale rela­tion­er, fysisk kon­takt, et arbe­jds- og studieliv.

Vi taler med mænd, hvor gamin­gen ikke læn­gere er sjov og spas, men er et skjul fra alle ube­hagelige følelser, men derved også et skjul fra alt det meningsfulde.

Vi forsøger at hjælpe unge mænd som er faret vild i gamin­gens farverige univers.

Vi hjælper ved ved at tale ind i værens mening.

Hvad bety­der noget for dig i det store billede? Hvem bety­der noget for dig? Hvad bety­der kærlighed og intimitet for dig?

Vi laver visu­alis­er­ingsøvelser, hvor de skal få kon­takt til det menings­fulde og betydningsfulde.

Vi forsøger at hjælpe dem ud af arbe­jd­sløshe­den, og giv­er dem vished om at der er en plads til dem i samfundet.

Vi gør det blandt andet ved at tilbyde et trygt analogt fæl­lesskab, hvor vi træn­er sam­men sup­pleret med psykologsam­taler om værens mening :).

Lever vi det familieliv vi ønsker?

Jeg (David) men­er at fam­i­li­er skal have mulighed for at stille sig selv spørgsmålet. “Lever vi et fam­i­lieliv i overensstemelse med det vi ønsker”?

Ingen er isol­erede øer, særligt når det gælder fam­i­li­er. Vi påvirk­er hinan­den på kryds og tværs, og der­for har jeg erfaret at det giv­er mening at man som fam­i­lie stiller sig selv og hinan­den spørgsmålet: “Lever vi det fam­i­lieliv vi ønsker eller er det på afveje?”.

Når spørgsmålet kom­mer ude­fra, så er der ikke parad­er oppe. Spørgsmålet bliv­er ikke over­sat i en allerede defineret kon­flikt. Der er ikke forud­fat­tede idéer om, hvorvidt at spørgsmålet er stil­let som et angreb eller et forsvar.
Der opstår der­i­mod mulighed for at tale om det som er vigtigt — for fam­i­liemedlem­merne hver især og sammen.

Og tro det eller ej, ret ofte vil fam­i­lien det samme.

Det sen­este nye jeg har udviklet er et fore­drag til foræl­dre + deres børn om bru­gen af skærme, det menings­fulde og vigtige.

Jeg har nu afholdt fire af denne type og jeg føler mig meget priv­iligeret af at facilitere en sam­tale med så mange fam­i­li­er, der tager still­ing til, hvad de ønsker for sig selv og hinanden.

Husk at gøre det som er vigtigt.

Kursus om gamingafhængighed

Dagen i dag var en 7 timers kur­sus­dag, hvor vi fik ind­ført en række psyki­atere, psykologer, lærere og socialar­be­jdere i com­put­er­afhængighed og net­tets mørke afkroge.

Kæmpe tak til læge, Cecilie Fed­er­spiel for en vigtig gen­nem­gang af søv­nens betyd­ning for vores men­tale vel­befind­ende, samt hjer­nens neu­ro­plas­ticitet og vigtighe­den af nuancer i stimuli.

Tak til PhD og psykolog, Mads Bank, som gav en fan­tastisk ind­føring i de ledelses­te­knolo­gi­er der sam­men kan bidrage til at unge mænd for­føres ind i et altover­skyggende onlineunivers.

Ikke mindst skal Asb­jørn have tak. Asb­jørn var vil­lig til at tage sin nervøsitet med på sce­nen for at fortælle sin his­to­rie i en sam­tale med David.

David forsøgte med sam­tal­en med Asb­jørn, at give kur­sis­terne blik for de sam­tale­greb man kan bruge når man taler med unge mænd som er faret vild i de dig­i­tale universer.

Desu­den gik David i dyb­den med de mørke afkroge der find­es på net­tet, og hvor­dan man som fag­per­son kan få blik for disse, og hvad man kan gøre for at hjælpe de unge mænd som havn­er heri.

Tak til alle kur­sis­terne for at bidrage med ham­rende vel­re­flek­terede spørgsmål.

Vi glæder os til at gen­t­age det på næste ons­dag i Horsens 🙂

Afhængighed af gaming findes

Afhængighed af gam­ing findes.

Det er hverken danske medieforskere, UT eller nogen som helst anden der har ind­fly­delse på det.

Det er ene og alene WHO — som i maj 2019 gik sam­men med medlem­s­lan­dende og anerk­endte lidelsen.

Der­for er det ikke bare bekym­rende, men lige­frem usandt når medieforskere fortæller at afhængighe­den ikke find­es, og det lige­frem skad­er at snakke om det.

Selvføl­gelig skal vi kunne snakke om en lidelse som et stadigt sti­gende antal unge udvikler.

Alt andet prof­iter­er udelukkende en mil­liardindus­tri i form af spilin­dus­trien, som uhin­dret kan imple­mentere alver­dens fasthold­ende adfærdsdesigns.

Det inter­es­sante at diskutere er snarere, hvor­for afhængighe­den indtræder i ved­k­om­mendes liv.

Vi tilbyder foredrag om computerspil og skærmforbrug, afhængighed i unge og voksnes liv

I Dabeco men­er vi at alle fag­per­son­er skal være klædt ordentligt på til at tage snakken med deres borg­ere. Der­for har vi beslut­tet at afholde fore­drag om børn, unge og vok­snes skærm­for­brug og gam­ing. Børn, unge og vok­snes skærm­for­brug og com­put­er­spil kan resul­tere i en afhængighed med neg­a­tive føl­ger for skole, arbe­jde samt ven­ner og familie.

Vi hjælper fag­per­son­er gen­nem fore­drag til, hvor­dan man tager snakken om skærm­for­brug og en afhængighed­slig­nende adfærd ift. computerspillene.

I 2019 afholdte vi 40 fore­drag for fag­per­son­er der alle var i kon­takt med børn, unge eller vok­sne med et mas­sivt com­put­er­spils­for­brug eller et mas­sivt skærm­for­brug. Det var skol­er, bost­ed­er og for­valt­ninger der havde brug for konkrete værk­tø­jer til at tage snakken om deres brugeres gamin­gliv og gamingafhængighed.

Vi afholdte desu­den 4 kurs­er for per­son­aler i fritid­sklub­ber om gam­ing og sociale medi­er. Afhængighed og sundt forbrug.

Vi vil gerne hjælpe mange flere organ­i­sa­tion­er med at få fokus på skyg­gesiderne, men også hvor­dan man tager den menings­fulde sam­tale om skærmforbruget.

Begivenheder

Viborg — midtbyens gymnasium

Omhan­dler dig­i­tal og ana­log trivsel, søvn og dig­i­tale medi­er – herun­der gam­ing og sociale medi­er – koblet med men­nes­kets behov for søvn, fysisk aktivitet og fysisk-socialt samvær – hvor­dan og hvor­for disse aspek­ter af ung­dom­slivet er udfordret.