Indlæg

Regeringen har nedsat et ekspertpanel

Regerin­gen har ned­sat et ekspert­pan­el til at finde ud af løs­ninger, som kan anven­des til at sikre at børn og unge ikke kom­mer i mis­trivsel grun­det et mas­sivt over­for­brug af com­put­er­spil. David Mad­sen er blevet ind­kaldt som ekspert på området sam­men med en række andre dygtige fagfolk.

Gamere bliver ofte forstyrret selv når de prøver at levere et reelt stykke arbejde

Ofte sid­der unge gamere ved samme com­put­er når de hhv. stud­er­er og når de spiller com­put­er. Hvor­for det er et stort prob­lem for mange fremgår i det følgende:

For­di plat­forme som STEAM, Dis­cord, Twitch og youtube er kørende som baggrundsprocesser.

Det vil sige, at hver gang de har en ven der går ind og spiller et givent spil pop­per det op som en lille noti­fika­tion nede i højre side af skærmen.

På STEAM plat­for­men vil denne noti­fika­tion eksem­pelvis skrive føl­gende: Din ven “Jens (eller et eller andet sejt gamer­navn)” spiller lige nu Counter-strike, og du kan blot trykke på noti­fika­tio­nen og så kom­mer du ind i spillet.

Eller Youtube fores­lår en ny video som Youtubes algo­rit­mer har for­t­alt Youtube, at ved­k­om­mende vil synes godt om, og han/hun kan blot trykke på lin­ket, og så er han/hun inde på youtube — med auto­play til næste video — til næste video etc.

Eller Dis­cord­serveren, som giv­er en lille rød noti­fika­tion når nogen har skrevet. En lille rød noti­fikaiton som aktiver­er amyg­dala, så det næsten er umuligt lige at trykke og se hvad ved­k­om­mende har skrevet.

Alt dette foregår på samme com­put­er, hvor de egentlig har sat sig for at fordybe sig i studiearbejdet.

De trivselsmæs­sige kon­sekvenser er ofte eksis­ten­tielle, for når man kon­stant bliv­er udfor­dret på at gøre det som er vigtigt, så vil man over tid beg­y­n­de at mærke stressen banke på.

Så af mere lavprak­tiske råd fores­lår vi at tilkøbe en ekstra com­put­er, hvor der ikke er installeret andet end officepakken.

Der­fra vil vi snakke mening, moti­va­tion og det at rumme lidelsen længe nok til at gøre det som har betydning

Regeringen har inviteret til rundbordsdrøftelser ift. trivsel, digitale medier samt børn og unge

Regerin­gen har med Hvid­bo­gen ”Mod et bedre sam­fund med tech-gigan­ter” (link) igangsat et udviklingsar­be­jde på tværs af min­is­terier for at adressere de udfor­dringer, som den tek­nol­o­giske udvikling og tech-gigan­terne udgør for vores samfund.

Kul­tur­min­is­teri­et bidrager i den forbindelse til en inter­min­is­teriel kortlægn­ing af udfor­dringer med tech-gigan­ternes for­ret­ningsmod­eller og effek­terne her­af på det danske samfund.

Som led i kortlægnin­gen afhold­er vi en rund­bor­ds­drøf­telse med udval­gte ekspert­er og organ­i­sa­tion­er om for­ret­ningsmod­ellernes effek­ter på børn og unges trivsel, som vi håber du har tid og lyst til at delt­age i.

 

Vi afholder nye foredrag — En opsummering fra PPR på frederiksberg

Børn og sår­bare unge har fået et dig­i­talt par­al­lelt univers, som er et fan­tastisk sted at gemme sig væk når livet føles svært og uretfærdigt.
Men flugten kom­mer også med den ulykke­lige pris, at de unge men­nesker kan gemme sig væk fra helt almin­delige svære tanker og følelser — tris­thed og nervøsitet bliv­er til ukendte følelser og de risik­er­er at miste evnen til at nav­igere når livet er deres modstander.

Vi tog denne gang turen til Fred­eriks­berg PPR og fam­i­lieråd­givn­ing, hvor vi snakkede “hvor­for vi ikke må glemme det betyd­nings­fulde i en dig­i­tal tid”.

Pointen med dette oplæg er dels at komme omkring den helt basale pointe:
at det ikke er gratis at udskifte et fysisk-socialt liv med et dig­i­talt-socialt liv.

og dels pointen om, at techvirk­somhed­er har et økonomisk inci­ta­ment for at holde børnene (og vok­sne) sid­dende så længe som muligt, så de kan sælge børnenes data til virk­somhed­er — og det der­for næsten altid er i techgi­gan­ternes inter­esse når den ene time efter den anden bliv­er brugt fysisk isol­eret foran en skærm.

Slut­teligt kom vi ind på allian­cen, inter­ven­tion­er, sam­tale­greb samt hvor­dan man kan invol­vere forældre.

Ingen børn ønsker et liv hvor deres primære livsare­na er digital.
Børn ønsker at være tætte med deres foræl­dre, grine med deres ven­ner, få sved på pan­den og sove ordentligt om natten.

Vi ønsker at hjælpe fag­per­son­er med at sikre, at de ved hvor­dan de kan tale med børn, foræl­dre samt unge — på en menings­fuld måde når livet i den dig­i­tale ver­den koster på det menings­fulde liv.
Så fag­per­son­er kan bruge greb til at nå ind til det som bety­der noget. Så de kan støtte de unge til at rumme de ting som gør livet svært frem­for at fly­gte ind i en anden bev­id­s­thed, i et andet univers med en anden identitet.

Vi har en række fore­drag og work­shops I pipeline på bost­ed­er, i psyki­a­trien samt hos sagsbehandlere.
Skriv hvis I står og man­gler greb og han­dlemu­lighed­er ift. at støtte børn, foræl­dre og vok­sne til et liv med fri­hed til søvn, intimitet, arbe­jds- og skole­liv samt en sund tilknyt­ning til ven­ner og familie.

Tonen har altid været hård online

“Måske er det men­nes­kets umid­del­bare natur der gør at vi snakker neg­a­tivt til hinan­den. Vi taler jo kun pos­i­tivt sam­men når vi kan se hinan­den for­di vi skal opfylde en masse sociale regler. Men når anonymiteten er der, så bliv­er vi dem vi i virke­lighe­den er og der taler vi rigtig grimt til hinanden”.

Tonen har altid været hård online og det er der skrevet meget om.
Der skrives også om, at det skyldes at net­tet er umod­ent og vi ikke har lært at nav­igere i et dig­i­talt liv.

Da vi selv spillede på højt niveau for mere end 20 år siden var tonen også ekstrem hård. Det virk­er desværre på os som om, at tonen fak­tisk er blevet mere ekstrem og uvenlig.

Dette er selvom vi har 20 års+ erfar­ing, og tal­rige kurs­er i at holde den gode tone online. Og det mod­siger jo lidt argu­mentet om, at det skyldes at vi blot skal lære at agere digitalt.

Vi ved hvor meget sprog­et har af betyd­ning for den virke­lighed vi oplever — Så jeg bliv­er bekym­ret for vores børn som kom­mer til at leve en stor del af deres liv i en destruk­tiv og neg­a­tiv livsverden.

- Uden at lyde frelst, så tror vi at det dig­i­tale kan sup­pleres af fæl­lessk­aber med fokus på bevægelse og naturoplevelser.
Vi oplever at mange velme­nende tilbud som er ret­tet mod unge er digitale/gamingtilbud/e‑sportsevents og lig­nende — Men tænk hvis det de egentlig har brug for er frisk luft, analoge ven­sk­aber, bevægelse og fysisk samvær.

Måske vil det også med­virke til flere pos­i­tive sam­taler, og derved et lysere sind.

Samtalegreb fra praksis — hvornår man kan nå ind til unge hvis liv primært er digitalt

Et par sam­tale­greb fra praksis:

Vi har haft mange unge mænd i for­løb som har været hen­vist fra job­cen­teret for­di deres sags­be­han­dler ikke kunne moti­vere dem til noget.

Der­for vil jeg (David) her give et par sam­tale­greb til hvor­dan man kan nå ind til unge men­nesker, hvis liv primært foregår i et dig­i­talt univers. Måske det kan bruges som inspiration.

Jeg er selv på Dis­cord, hvor jeg ofte møder unge og unge-vok­sne de første par gange.
Jeg kalder Dis­cord et slags gamer/skype, velv­i­dende at det er meget mere end det.

Adfærd går altid i én af to retninger:
Enten søger adfær­den hen­i­mod noget som øger livskvaliteten — eller også søger adfær­den væk fra noget som er svært/hårdt/ødelæggende for livskvaliteten.

Adfærd er også tiden brugt foran skærmen.

For at få blik for det som skærmen/gamingen/det dig­i­tale rent fak­tisk bidrager til stiller jeg spørgsmål som:

Hvor­dan hjælper det virtuelle dig i dit liv? Hvad får du ud af at game, se youtube etc?

Hvis det vis­er sig, at det unge men­neske bær­er på en masse lidelse vil jeg stille spørgsmål som:

Hvor­for er dit liv så svært at du har brug for at fly­gte ind i en anden bev­id­s­thed, i et andet univers med en anden identitet?

Vores klienter flygter fra ubehag gennem spil og sociale medier — bagsiden er at de også flygter fra meningsfuldhed

Det er et skjul fra tris­thed, angst og stress, men bivirknin­gen er, at det også er et skjul fra kærlighed, sociale rela­tion­er, fysisk kon­takt, et arbe­jds- og studieliv.

Vi taler med mænd, hvor gamin­gen ikke læn­gere er sjov og spas, men er et skjul fra alle ube­hagelige følelser, men derved også et skjul fra alt det meningsfulde.

Vi forsøger at hjælpe unge mænd som er faret vild i gamin­gens farverige univers.

Vi hjælper ved ved at tale ind i værens mening.

Hvad bety­der noget for dig i det store billede? Hvem bety­der noget for dig? Hvad bety­der kærlighed og intimitet for dig?

Vi laver visu­alis­er­ingsøvelser, hvor de skal få kon­takt til det menings­fulde og betydningsfulde.

Vi forsøger at hjælpe dem ud af arbe­jd­sløshe­den, og giv­er dem vished om at der er en plads til dem i samfundet.

Vi gør det blandt andet ved at tilbyde et trygt analogt fæl­lesskab, hvor vi træn­er sam­men sup­pleret med psykologsam­taler om værens mening :).

Lever vi det familieliv vi ønsker?

Jeg (David) men­er at fam­i­li­er skal have mulighed for at stille sig selv spørgsmålet. “Lever vi et fam­i­lieliv i overensstemelse med det vi ønsker”?

Ingen er isol­erede øer, særligt når det gælder fam­i­li­er. Vi påvirk­er hinan­den på kryds og tværs, og der­for har jeg erfaret at det giv­er mening at man som fam­i­lie stiller sig selv og hinan­den spørgsmålet: “Lever vi det fam­i­lieliv vi ønsker eller er det på afveje?”.

Når spørgsmålet kom­mer ude­fra, så er der ikke parad­er oppe. Spørgsmålet bliv­er ikke over­sat i en allerede defineret kon­flikt. Der er ikke forud­fat­tede idéer om, hvorvidt at spørgsmålet er stil­let som et angreb eller et forsvar.
Der opstår der­i­mod mulighed for at tale om det som er vigtigt — for fam­i­liemedlem­merne hver især og sammen.

Og tro det eller ej, ret ofte vil fam­i­lien det samme.

Det sen­este nye jeg har udviklet er et fore­drag til foræl­dre + deres børn om bru­gen af skærme, det menings­fulde og vigtige.

Jeg har nu afholdt fire af denne type og jeg føler mig meget priv­iligeret af at facilitere en sam­tale med så mange fam­i­li­er, der tager still­ing til, hvad de ønsker for sig selv og hinanden.

Husk at gøre det som er vigtigt.

Esrum kost og friskole

ipæ

Begivenheder

Intet fundet

Beklager, ingen indlæg matchede dine kriterier.