Regeringen har nedsat et ekspertpanel til at finde ud af løsninger, som kan anvendes til at sikre at børn og unge ikke kommer i mistrivsel grundet et massivt overforbrug af computerspil. David Madsen er blevet indkaldt som ekspert på området sammen med en række andre dygtige fagfolk.
Ofte sidder unge gamere ved samme computer når de hhv. studerer og når de spiller computer. Hvorfor det er et stort problem for mange fremgår i det følgende:
Fordi platforme som STEAM, Discord, Twitch og youtube er kørende som baggrundsprocesser.
Det vil sige, at hver gang de har en ven der går ind og spiller et givent spil popper det op som en lille notifikation nede i højre side af skærmen.
På STEAM platformen vil denne notifikation eksempelvis skrive følgende: Din ven “Jens (eller et eller andet sejt gamernavn)” spiller lige nu Counter-strike, og du kan blot trykke på notifikationen og så kommer du ind i spillet.
Eller Youtube foreslår en ny video som Youtubes algoritmer har fortalt Youtube, at vedkommende vil synes godt om, og han/hun kan blot trykke på linket, og så er han/hun inde på youtube — med autoplay til næste video — til næste video etc.
Eller Discordserveren, som giver en lille rød notifikation når nogen har skrevet. En lille rød notifikaiton som aktiverer amygdala, så det næsten er umuligt lige at trykke og se hvad vedkommende har skrevet.
Alt dette foregår på samme computer, hvor de egentlig har sat sig for at fordybe sig i studiearbejdet.
De trivselsmæssige konsekvenser er ofte eksistentielle, for når man konstant bliver udfordret på at gøre det som er vigtigt, så vil man over tid begynde at mærke stressen banke på.
Så af mere lavpraktiske råd foreslår vi at tilkøbe en ekstra computer, hvor der ikke er installeret andet end officepakken.
Derfra vil vi snakke mening, motivation og det at rumme lidelsen længe nok til at gøre det som har betydning
Regeringen har med Hvidbogen ”Mod et bedre samfund med tech-giganter” (link) igangsat et udviklingsarbejde på tværs af ministerier for at adressere de udfordringer, som den teknologiske udvikling og tech-giganterne udgør for vores samfund.
Kulturministeriet bidrager i den forbindelse til en interministeriel kortlægning af udfordringer med tech-giganternes forretningsmodeller og effekterne heraf på det danske samfund.
Som led i kortlægningen afholder vi en rundbordsdrøftelse med udvalgte eksperter og organisationer om forretningsmodellernes effekter på børn og unges trivsel, som vi håber du har tid og lyst til at deltage i.
Børn og sårbare unge har fået et digitalt parallelt univers, som er et fantastisk sted at gemme sig væk når livet føles svært og uretfærdigt.
Men flugten kommer også med den ulykkelige pris, at de unge mennesker kan gemme sig væk fra helt almindelige svære tanker og følelser — tristhed og nervøsitet bliver til ukendte følelser og de risikerer at miste evnen til at navigere når livet er deres modstander.
Vi tog denne gang turen til Frederiksberg PPR og familierådgivning, hvor vi snakkede “hvorfor vi ikke må glemme det betydningsfulde i en digital tid”.
Pointen med dette oplæg er dels at komme omkring den helt basale pointe:
at det ikke er gratis at udskifte et fysisk-socialt liv med et digitalt-socialt liv.
og dels pointen om, at techvirksomheder har et økonomisk incitament for at holde børnene (og voksne) siddende så længe som muligt, så de kan sælge børnenes data til virksomheder — og det derfor næsten altid er i techgiganternes interesse når den ene time efter den anden bliver brugt fysisk isoleret foran en skærm.
Slutteligt kom vi ind på alliancen, interventioner, samtalegreb samt hvordan man kan involvere forældre.
Ingen børn ønsker et liv hvor deres primære livsarena er digital.
Børn ønsker at være tætte med deres forældre, grine med deres venner, få sved på panden og sove ordentligt om natten.
Vi ønsker at hjælpe fagpersoner med at sikre, at de ved hvordan de kan tale med børn, forældre samt unge — på en meningsfuld måde når livet i den digitale verden koster på det meningsfulde liv.
Så fagpersoner kan bruge greb til at nå ind til det som betyder noget. Så de kan støtte de unge til at rumme de ting som gør livet svært fremfor at flygte ind i en anden bevidsthed, i et andet univers med en anden identitet.
Vi har en række foredrag og workshops I pipeline på bosteder, i psykiatrien samt hos sagsbehandlere.
Skriv hvis I står og mangler greb og handlemuligheder ift. at støtte børn, forældre og voksne til et liv med frihed til søvn, intimitet, arbejds- og skoleliv samt en sund tilknytning til venner og familie.
“Måske er det menneskets umiddelbare natur der gør at vi snakker negativt til hinanden. Vi taler jo kun positivt sammen når vi kan se hinanden fordi vi skal opfylde en masse sociale regler. Men når anonymiteten er der, så bliver vi dem vi i virkeligheden er og der taler vi rigtig grimt til hinanden”.
Tonen har altid været hård online og det er der skrevet meget om.
Der skrives også om, at det skyldes at nettet er umodent og vi ikke har lært at navigere i et digitalt liv.
Da vi selv spillede på højt niveau for mere end 20 år siden var tonen også ekstrem hård. Det virker desværre på os som om, at tonen faktisk er blevet mere ekstrem og uvenlig.
Dette er selvom vi har 20 års+ erfaring, og talrige kurser i at holde den gode tone online. Og det modsiger jo lidt argumentet om, at det skyldes at vi blot skal lære at agere digitalt.
Vi ved hvor meget sproget har af betydning for den virkelighed vi oplever — Så jeg bliver bekymret for vores børn som kommer til at leve en stor del af deres liv i en destruktiv og negativ livsverden.
- Uden at lyde frelst, så tror vi at det digitale kan suppleres af fællesskaber med fokus på bevægelse og naturoplevelser.
Vi oplever at mange velmenende tilbud som er rettet mod unge er digitale/gamingtilbud/e‑sportsevents og lignende — Men tænk hvis det de egentlig har brug for er frisk luft, analoge venskaber, bevægelse og fysisk samvær.
Måske vil det også medvirke til flere positive samtaler, og derved et lysere sind.
PPR på Frederiksberg ønsker samtalegreb til de unge som mister tid og sted foran skærmen.
Et par samtalegreb fra praksis:
Vi har haft mange unge mænd i forløb som har været henvist fra jobcenteret fordi deres sagsbehandler ikke kunne motivere dem til noget.
Derfor vil jeg (David) her give et par samtalegreb til hvordan man kan nå ind til unge mennesker, hvis liv primært foregår i et digitalt univers. Måske det kan bruges som inspiration.
Jeg er selv på Discord, hvor jeg ofte møder unge og unge-voksne de første par gange.
Jeg kalder Discord et slags gamer/skype, velvidende at det er meget mere end det.
Adfærd går altid i én af to retninger:
Enten søger adfærden henimod noget som øger livskvaliteten — eller også søger adfærden væk fra noget som er svært/hårdt/ødelæggende for livskvaliteten.
Adfærd er også tiden brugt foran skærmen.
For at få blik for det som skærmen/gamingen/det digitale rent faktisk bidrager til stiller jeg spørgsmål som:
Hvordan hjælper det virtuelle dig i dit liv? Hvad får du ud af at game, se youtube etc?
Hvis det viser sig, at det unge menneske bærer på en masse lidelse vil jeg stille spørgsmål som:
Hvorfor er dit liv så svært at du har brug for at flygte ind i en anden bevidsthed, i et andet univers med en anden identitet?
Det er et skjul fra tristhed, angst og stress, men bivirkningen er, at det også er et skjul fra kærlighed, sociale relationer, fysisk kontakt, et arbejds- og studieliv.
Vi taler med mænd, hvor gamingen ikke længere er sjov og spas, men er et skjul fra alle ubehagelige følelser, men derved også et skjul fra alt det meningsfulde.
Vi forsøger at hjælpe unge mænd som er faret vild i gamingens farverige univers.
Vi hjælper ved ved at tale ind i værens mening.
Hvad betyder noget for dig i det store billede? Hvem betyder noget for dig? Hvad betyder kærlighed og intimitet for dig?
Vi laver visualiseringsøvelser, hvor de skal få kontakt til det meningsfulde og betydningsfulde.
Vi forsøger at hjælpe dem ud af arbejdsløsheden, og giver dem vished om at der er en plads til dem i samfundet.
Vi gør det blandt andet ved at tilbyde et trygt analogt fællesskab, hvor vi træner sammen suppleret med psykologsamtaler om værens mening :).
Jeg (David) mener at familier skal have mulighed for at stille sig selv spørgsmålet. “Lever vi et familieliv i overensstemelse med det vi ønsker”?
Ingen er isolerede øer, særligt når det gælder familier. Vi påvirker hinanden på kryds og tværs, og derfor har jeg erfaret at det giver mening at man som familie stiller sig selv og hinanden spørgsmålet: “Lever vi det familieliv vi ønsker eller er det på afveje?”.
Når spørgsmålet kommer udefra, så er der ikke parader oppe. Spørgsmålet bliver ikke oversat i en allerede defineret konflikt. Der er ikke forudfattede idéer om, hvorvidt at spørgsmålet er stillet som et angreb eller et forsvar.
Der opstår derimod mulighed for at tale om det som er vigtigt — for familiemedlemmerne hver især og sammen.
Og tro det eller ej, ret ofte vil familien det samme.
Det seneste nye jeg har udviklet er et foredrag til forældre + deres børn om brugen af skærme, det meningsfulde og vigtige.
Jeg har nu afholdt fire af denne type og jeg føler mig meget priviligeret af at facilitere en samtale med så mange familier, der tager stilling til, hvad de ønsker for sig selv og hinanden.
Husk at gøre det som er vigtigt.
Beklager, ingen indlæg matchede dine kriterier.
