Det er en usynlig målgruppe.
Det er en usynlig målgruppe fordi de sjældent befinder sig på uddannelsesinstitutioner eller på arbejdsmarkedet. De er for dårlige til at leve op til de krav der stilles for at få offentlig ydelse, og derfor findes de ikke i statistikkerne.
Men de findes, og det er en gruppe der vokser. Unge mennesker som gemmer sig væk i gamingens farverige universer.
“Det føles som om at jeg ikke kan gå en tur i en halv time — Det kan man jo godt, men det føles ikke sådan.
Det er meget sådan, hvad nu hvis jeg finder det i den halve time hvor jeg er væk”.
Vi talte herefter om, at vi alle har brug for frisk luft og mærke solens stråler.
Jeg nævnte, at hans gaming fik mig til at tænke på mit arbejdsliv, som også har foregået meget bag en skærm. Og hvor meget det påvirker mig, hvis jeg ikke får set sollyset eller får indåndet frisk luft i løbet af en dag.
Han var meget enig, og aftalen er at han nu skal ud af sin lejlighed før han sætter sig og spiller.
Jeg taler med mennesker som lever næsten udelukkende i en 2 dimensional verden. Af forskellige årsager, men én ting har de tilfælles. De mistrives og det går den forkerte vej.
De får ikke den hjælp de behøver. De bliver ikke tilset af lægen og de er usynlige for psykiatrien. Når de endelig bliver samlet er der ofte gået så lang tid at de er invalideret.
Ikke pga. gaming, men pga. at der er opstået et massivt fravær af de livsfærdigheder der skal til for at deltage i samfundet.
