Indlæg
10 henvendelser om foredrag på 20 dage
Det her vidner om, hvor vi er henne med den danske digitalisering. Psykolog- og lægehuset, Dabeco har fået 10 henvendelser fra skoler, PPR, institutioner og deslige de sidste 20 dage.
De skriver samstemmende, at de har massive udfordringer med de unges digitale forbrug.
Så mens medieforskningen efterspørger nuancer i debatten (Nuancer må i deres optik betyde, at vi husker det positive ved skærmbruget. Jeg har i hvert fald læst mange kritiske nuancer i de sidste par måneder), så står danske institutioner med meget virkelige og akutte problemer med børn og unges digitale forbrug, som desværre ikke kan løses ved at italesætte “at skærmens påvirkning har den samme effekt som det at spise kartofler”.
Der er brug for, at vi understøtter disse institutioner med refleksioner om, hvordan vi kan holde fast i alt det betydningsfulde — også i en tid med digitale medier — som altså ikke tager højde for den kontekst den unge befinder sig i, når den lukrerer på deres tid og opmærksomhed.
Tik Tok er ikk et neutralt medie
Tik Tok er ikke et neutralt medie — Jeg har netop haft en samtale med en ung mor som illustrerer hvor uneutralt dette medie er.
“Jeg var nødt til at slette Tik Tok. Jeg brugte dels alt for meget tid på det, og det gjorde mig ked af det fordi jeg vidste at det tog tid fra mit barn.
Men det var også alt det indhold jeg så — jeg så småbørn der lå med slanger fordi de var blevet alvorligt syge af Corona. Jeg blev virkelig ked af det”.
Måden vi fastholdes bedst er ved at platformen eksponerer os for noget der vækker stærke følelser i os.
For denne unge kvinde, så vidste Tik Tok (qua datahøst), at hun var en ung mor. Og hvad kan vække stærkere følelser end at eksponere en ung mor for småbørn der ligger med slanger og er dødeligt syge.
Og til dem som argumenterer for at skadeligheden i og omkring TikTok skal ses i den kontekst den unge bruger det i, så jeg kan jeg slå fast: Det passer ikke :).
TikToks algoritmer opererer kontekstuafhængigt, og tager ikke højde for om brugeren er en ung mor der sidder med sit barn på armen og ammer, om hun er sammen med sin kæreste eller spiser frokost alene.
Lad dette være en nuance i debatten om digitalisering i børn og unges liv
Kronik i Information — Derfor er techindustrien så svær at hamle op med som forælder
Psykolog David Madsen og læge Cecilie Aalund Federspiel fra Dabeco har skrevet en umanerligt vigtig kronik om det gode børne- og ungeliv med nærvær, naturoplevelser, leg og tilstrækkelig søvn — og hvordan dette kalder på regulering af techindustrien.
De skriver bl.a. : “Vi interesserer os for at skabe et trivselsfremmende miljø med plads til meningsfulde aktiviteter i tæt kontakt med de mennesker, der har betydning… Vi ønsker at mindske det ansvar, børn og unge har for, at hver en handling, de foretager, skal udfordres af en techindustri, som kræver deres tid og opmærksomhed. Vi ønsker, at politikerne i Danmark skal turde at regulere en techindustri, som er ude af kontrol.” (Louise Klinge — Skoleforsker)
Læs hele kronikkeni Information her:
Forældre er overladt til sig selv i en ulige kamp mod techindustrien
Bliver vi syge af et liv bag en skærm? Ifølge David Madsen, Ja.
Dansk-russisk konference om børn og unges skærmforbrug under Covid-19
Gratis for alle der tilmelder sig ?
David Madsen er mainspeaker til denne dansk russiske konference — med åbningstale af folketingspolitiker, Martin Lidegaard og den russiske folketingskandidat Evgenij Prjiamakov.
David har fornøjelsen af, at debattere børns og unges skærmforbrug under covid-19.
25.09 14.00–20.00 Vester Voldgade 11, Copenhagen, Denmark.
“There is a tendency for us professionals and parents to believe that young people voluntarily choose to sit in front of a screen as much as possible.
We do not look at the massive behavioral psychology designs that are installed in all kinds of online platforms.
Young people need more than anyone else the joy of physical interaction with peers, a playful life in nature, and a deep connection with family and friends.
But with the massive screen use — all of these basic developmental components in a childs life are being threatened by a physical- isolated life in front of a screen.
And we know what happens with youngsters when they neglect what really matters to them.
It’s called depression, loneliness and stress”.
https://belbooks.wixsite.com/covid-19-danmark/post/consequences-of-digital-life-during-covid-19-social-isolation-time
Oplæg hos Aarhus Byråd
I stedet for fokus på skærmen, så lad os se på hvad skærmtiden koster på andre livsdomæner. Det står tydeligt i al forskning og praksis, at børn og unge i høj grad bruger skærmen alene frem for at være fysisk aktive sammen.
Og det koster på barnets trivsel. For intet barn kan holde til at sidde fysisk isoleret foran en skærm for mange timer dagligt.
Men gaming og sociale medier har også medført en strukturel udfordring, og den hedder sig, at særligt SFO’er og klubber oplever et frafald af unge pga. skærmens dragende kræfter. De unge bliver simpelthen meldt ud.
Vores ønske til politikerne lød helt konkret på, at vi skal sikre sunde offline fællesskaber, hvor børn og unge er fysisk aktive sammen. Forældrene skal have blik for, hvad det koster når deres børn tager direkte hjem efter skole for at sidde på værelset og spille computer — fremfor at være fysisk sammen i SFO’en eller klubben.
Desuden lød vores budskab på, at information om adfærdsdesigns og algoritmer skulle blive alment kendt. Fordi det hele stjæler tid, og tid er også barndom/ungdom og voksenliv.
Det var en stor fornøjelse at holde digitalt oplæg for Udvalget for mindre psykisk sårbarhed med fokus på teknologiforbrug ved Aarhus Byråd i dag.
Hvorfor vil vi gerne have et e‑sportslokale?
Hvorfor vil vi gerne have et e‑sportslokale?
I sidste uge var vi på et bosted for at tale gaming, sociale medier og skærmforbrug i sårbare unges liv. Bostedet ønskede blandt andet at få et blik på de opmærksomheder der kunne være fornuftige at have i forbindelse med, at etablere et e‑sportslokale til beboerne.
Det er nemlig helt afgørende, at der er grundige pædagogiske overvejelser forbundet hermed.
I personalegruppen kan man blandt andet stille sig selv følgende spørgsmål:
— Hvorfor vil vi gerne have et e‑sportslokale?
— Hvilket pædagogisk eller læringsmæssigt formål skal der være forbundet til brugen af e‑sporten?
— Hvordan vil vi gerne bruge e‑sporten til at fremme disse pædagogiske målsætninger?
— Hvad skal beboerne spille, og hvorfor?
Herefter er det vigtigt at evaluere indsatsen. Det kan man gøre ved at stille følgende spørgsmål:
Hvordan gik afviklingen?
Hvad fungerede godt?
Hvad kunne vi gøre bedre?
Dejligt og skønt at høre de mange dygtige pædagogiske overvejelser der var forbundet med at bruge skærm aktivt i det socialpædagogiske arbejde.
Skærmafhængighed som konsekvens af corona
Der er opstået et andet problem i kølvandet på denne krise, nemlig en total frigivelse af gaming og endeløse scrolls ned af SoMe-feedet. Verdens største spilplatform, Steam, har netop annonceret verdensrekorder på flest spillere online samtidig.
Vi hører fra unge, at der bliver spillet 24 timer i døgnet, og der altid er andre unge online. Også kl. 3 om natten.
Og mens nogle medieforskere råber i kor om, at nu er tiden inde til at lade børnene og de unge få fri leg på skærmene, så hører vi også en række sundhedsfagfolk der råber; ”husk nu de sunde vaner”. Det er nemlig os sundhedsfagfolk der ser de utilsigtede konsekvenser af et massivt skærmforbrug blandt de unge.
Du har muligvis ikke et valg ift. hvad der sker som følge af Covid 19, men du har et valg over, hvor meget rekreativ skærmtid du tillader under denne krise.
Dette er dit barns fremtidige vaner, som du har en indflydelse på lige nu. Og vi ved, at ekstra skærmtimer kan føre til usunde skærmvaner senere i livet.
Husk, at denne tid aldrig vil blive glemt. Den vil altid stå stærkt i hukommelsen. Derfor er det måske vigtigere nu end nogensinde at overveje hvilke minder du ønsker at huske tilbage på. Dette er en oplagt tid til at trykke på pauseknappen. Selvom ingen ville ønske sig denne krise, så kommer der en gave med. Nemlig tid sammen.
Coronaens virkelighed og sammenhæng til børns skærmtid
Vi er alle indfanget i coronaens uvirkelige virkelighed. Det er et vilkår – Ingen ville ønske at være fastlåst i denne fysiske isolation én dag længere end nødvendigt.
Det er langsomt ved at gå op for os, hvor hårdt det er for vores mentale helbred at være fysisk isoleret fra vores nære. Vi er begyndt at indse, hvor sølle en erstatning Zoom, skype og facetime er ift. det fysiske møde med vores børn, børnebørn og gode venner.
Det samme afsavn gælder børnene. Og børn i Danmark har under normale omstændigheder europarekord i mindst fysisk samvær med jævnaldrende. Ifølge statens institut for folkesundhed er det kun 7% 15 årige piger og 13% 15 årige drenge der ses med hinanden fysisk efter skole.
Dette skyldes i høj grad gaming og endeløse scrolls ned af feedet på sociale medier. Vi ser samtidig også flere og flere unge der bonner ud på statistikkerne for eksistentielle diagnoser som stress, angst og depression.
Det koster på den mentale helbredskonto at udskifte sit sociale fællesskab fra et fysisk-socialt til et digitalt-socialt fællesskab.
Hvis alarmklokkerne ikke ringer nu, så er man enten i lommen på spilproducenterne, facebook, google eller microsoft, eller også er man ualmindelig blåøjet og mangler blik for det levede livs påvirkning på vores psykiske velbfindende.
Denne tid må have lært os alle, at vi ikke kan overlade vores børn til et virtuelt fællesskab, for børn har de samme behov for fysisk kontakt som vi voksne har.
Vi må huske at denne tid aldrig vil blive glemt. Den vil for altid stå stærkt i vores hukommelse. Derfor er det også en oplagt tid at skabe nogle stærke minder sammen som familier.
Begivenheder
Bymarkskolen certificering — Medarbejderdag
Psykolog- og lægehuset, Dabeco certificerer skoler og foreninger i sunde digitale vaner
Vores certificering er designet til alle skoler og foreninger, der deler overbevisningen om, at det er afgørende at fokusere på de unges digitale liv. Ved at opnå certificering i sunde digitale vaner sender organisationen et tydeligt signal til omverdenen, brugerne, familierne, medarbejderne og politikerne om, at der er en særlig opmærksomhed på børn og unges digitale liv.
Vores erfarne oplægsholdere inkluderer en læge, Cecilie Aalund Federspiel, en autoriseret psykolog, David Madsen, og en policyekspert, Mie Oechlenslaeger, samt ungecoach, Julius Mygind. Alle oplægsholdere inddrager kursisterne for at sikre en engagerende oplevelse gennem hele certificeringsprocessen.
Den certificerede organisation får et virtuelt emblem, som de frit kan bruge på deres hjemmeside og andre relevante steder. Derudover modtager organisationen et fysisk messingskilt, der tydeligt viser, at de er certificeret inden for sunde digitale vaner.
Institutionen beslutter selv, under kyndig vejledning, hvilke refleksioner der skal fremgå af deres certificering.
Vi opfordrer institutionens personale til at reflektere over principper for brugen af mobiltelefoner, begrænsning af digitale distraktioner, firewalls, skærmbrug i undervisning og pauser, didaktiske/trivselsmæssige/læringsmæssige aspekter af skærmbrug, shopping på nettet, gaming, sociale medier, skærmtid, mobning på nettet, den gode tone online, billeddeling, brug af AI, digital dannelse, ekstreme digitale grupper samt hvordan man kan støtte trivselsfremmende aktiviteter.
Vi tilbyder også undervisning i, hvordan man kommunikerer med unge og forældre, når skærmen hindrer et liv med fysisk aktivitet, fysiske venskaber og andre sundhedsfremmende aktiviteter.
Kontakt os for prisinformation.
Varighed:
- En halv dag (5 timer) for personalegruppen, hvor medarbejderne reflekterer over dilemmaer.
- 2 timer med ledelsesgruppen, hvor ledelsen sætter retningen for skærmbrug på skolen.
- Et forældreforedrag og et foredrag til de unge for at etablere et fælles sprog med skolen.
Som en ekstra fordel får skolen mulighed for at bruge SafeSpace, en indberetningsplatform til eleverne. Se brevet fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fra den 24. juni 2021: “Whistleblowerordning om seksuel chikane på uddannelsesinstitutioner”, hvor skoler opfordres til at etablere en whistleblowerordning til rådighed for eleverne.