Indlæg

Verdens bedste robotby

Invi­ta­tion til Skoleledelsen, inklu­sionsve­jledere, SSP, admin­is­tra­tivt ansat­te, BIR-vejledere og andre interesserede

Pæd­a­gogisk efter­mid­dag: fore­byggelse af elevers stress, mis­trivsel og afhængighed i rela­tion til dig­i­tale teknologier

Ver­dens Bed­ste Robot­by i børne­højde inviter­er igen til Pæd­a­gogisk eftermiddag.

Kom og hør David Mad­sen og Stine Held­ing Rand give deres per­spek­tiv på, hvor­dan man kan tack­le hverda­gens dilem­maer i rela­tion til elevers stress, afhængighed og mis­trivsel i rela­tion til dig­i­tale teknolo­gi­er og sociale platforme.

David og Stine er forud for den pæd­a­gogiske efter­mid­dag fodret med dilem­maer direk­te fra elever på Odens­es skoler.

Pro­gram­met for dagen:
12.00–12.10 Råd­mand Susanne Craw­ley byder velkommen
12.15–13.15 oplæg ved David Mad­sen, Psykolog ved Dabeco
13.15–13.30 Pause med kage
13.30–14.30 Oplæg ved Stine Held­ing Rand, Psykolog ved Cen­ter for Dig­i­tal Pædagogik
Er der spørgsmål er du velkom­men til at kon­tak­te læringskon­sulent Tine Duus på tindu@odense.dk
Tilmeld­ing kan ske via dette link
Arrange­mentet afholdes tors­dag d. 15.12 2022 kl. 12–14.30 i Salen, indgang A, Ørbækvej 100.

Vi afholdte foredrag om sunde skærmvaner

I går var vi inviteret af forenin­gen for grøn­landske børn til at snakke om gam­ing og sociale medi­er. Og sikke en god aften — tak for den til de omsorgs­fulde foræl­dre som mødte op 

Det slide som ses på billedet illus­tr­erer vores liv som en have. De områder vi ser til — som vi van­der — giv­er omsorg og nærvær blom­str­er op. De områder vi neg­liger­er og overs­er sygn­er hen og visner.

Når bar­nets dig­i­tale liv er så mas­sivt som mange børn og unges er i dag, vil der være vitale områder i deres livshave som ikke bliv­er set til og derved sygn­er hen.

Vi diskuterede hvilke områder i børnenes livshave som ikke bliv­er van­det når børnene sid­der ved hver deres skærm.

Mange gode bud kom frem — den del af haven som rum­mer fysisk aktivitet, fysisk samvær med ven­ner og fam­i­lie, uddan­nelse, sund­hed og ikke mindst søvn bliv­er ikke vandet.

Så husk at invitere jeres børn rundt i hele deres have 

Børne og forældreforedrag til Hundslund LAN

Psykolog, David Mad­sen og læge, Cecilie Fed­er­spiel skal afholde fore­drag for en gruppe foræl­dre og deres børn til Hund­slund LAN. Vi er stolte over, at blive inviteret og støt­ter op omkring lan arrange­menter som har fokus på bal­ance i børn og unges gamin­gliv. Hund­slund LAN tilby­der desu­den Park­our og NERF gun krig. Fedt, at de unge men­nesker får pulsen op.

 

Foredrag for unge i udskolingen — sunde skærmvaner

I fredags bad psykologerne Rebec­ca Poulsen og David Mad­sen udskoleelev­erne på Sten­løse pri­vatskole drøfte følgende:

Hvor­dan ser et liv med sunde skær­m­van­er ud? I fam­i­lien, i skolen og blandt vennerne?

Dette skal ses i rela­tion til sund­hedsstyrelsens rap­port fra august 2019 og de sta­tis­tikker der peger på, at danske unge er mindst fysisk sam­men med ven­ner efter skole og sid­der mest foran en skærm ift. unge i resten af europa.

Og hold op nogle gode og veloverve­jede svar der kom.

- Vi kunne lave lek­ti­er sam­men efter skole

- Skolen kunne sørge for at vi var mere fysisk aktive

- Vi kunne aftale med fam­i­lien at vi ikke har tele­fon­er ved middagsbordet

Tak til Sten­løse pri­vatskole for en dag med virke­lig mange inter­es­sante diskus­sion­er elev­erne i mellem.

Dig­i­tal dan­nelse han­dler om mere og andet end det som foregår bag skærmen.
Det er også evnen til at løs­rive sig skær­men og investere tid i de men­nesker som bety­der noget og de aktiviteter som er meningsfulde.

Digital dannelse skal også handle om at løsrive sig skærmene

Com­put­er­spil er et godt sted at mødes og have det sjovt med ven­nerne, men i det omfang som danske børn spiller bliv­er det på bekost­ning af deres fysiske og men­tale sundhed.

Dan­mark er det land i europa, hvor børn sid­der længst tid foran en skærm, og sam­tidig er vi det land i Europa hvor børn er mindst fysisk aktive.

Danske børn i alderen 11–15 år er inak­tive 11,25 timer dagligt. De sover en time min­dre end for 20 år siden.
10% spiller com­put­er­spil i mere end 40 timer ugentligt. Der­til lægges tele­fon­for­brug og andre skærm­re­laterede aktiviteter.

Vi har et ans­var som vok­sne, som poli­tikere, som læger, psykologer, lærere og pæd­a­goger til at sikre et godt bør­ne­liv med et mere afbal­anceret skærm­for­brug end hvad vi ser i dag.

Vi vil gerne slå et slag for at den dig­i­tale dan­nelse også skal omhan­dle evnen til at løs­rive sig skærmene.

Vestbyen — Forældreforedrag om sunde skærmvaner i børn og unges liv

Vi afhold­er foræl­drefore­drag på Vest­byen Friskole.

Dabeco er end­nu engang blevet inviteret til at fortælle om com­put­er­spillenes- og børns dig­i­tale livs ind­fly­delse i hverda­gen. Vi ser frem til, at facilitere nogle klare ret­ningslin­jer for alle foræl­dre der vil insis­tere på et fam­i­lieliv med plads til samvær, nærvær og fysiske udfoldelser.

Fore­draget bliv­er afholdt i Vest­byen Friskole

 

Digital dannelse er også det som foregår væk fra skærmen

Manfred Spitzer og en god konference om internettet

Først og fremmest vil jeg gerne takke for et rigtig flot arrange­ment ved Tivoli Congress.

Det var spæn­dende for en gangs skyld at sid­de som lyt­ter til en glim­rende debat om unges trivsel på nettet..

Men det mest inter­es­sante var fak­tisk at høre Man­fred Spitzer. En tysk hjerne­forsker og psyki­ater som for­t­alte vidt og bredt om de mange bivirkninger et mas­sivt skærm­for­brug har for særligt vores børn og unge. Det er ikke første gang, at jeg hør­er Man­fred Spitzer, men denne gang skulle han tale over­for fremtræ­dende teknologibege­jstrede pro­fes­sionelle som hver dag arbe­jder for at fremme dig­i­talis­erin­gen i Danmark.

Man­fred Spitzer lod sig dog ikke mærke af, at der for­mentlig var mange kri­tiske lyt­tere derude, og for­t­alte vidt og bredt om de mange kon­sekvenser der kan være for særligt børn og unges hjerneud­vikling, deres fysiske hel­bred samt deres emo­tionelle (mis)trivsel. Og hans point­er gik rent ind blandt pub­likum, hvilket jeg tolk­er som et tegn på, at folk der arbe­jder for at fremme teknolo­gi også ser bagsi­den af det mas­sive skærm­for­brug vi har i Danmark.

Jeg kender efter­hån­den Man­fred Spitzer ganske godt, og fik fornø­jelsen af at tale med ham i ca. en time efter hans oplæg. Han var meget nys­ger­rig på, hvor­dan det går med børn og unges fysiske hel­bred og skær­m­van­er i Dan­mark. Jeg måtte desværre fortælle ham, at det ikke går særlig godt.

Vi slår nem­lig uheldige euro­pareko­rder i alt for meget usundt:


Hvordan ser børns skærmforbrug ud i Danmark?

Vi er det mest dig­i­talis­erede land i ver­den. Ingen skol­er er mere dig­i­talis­erede end danske skol­er. Men er det udelukkende en pos­i­tiv ting?

  •  Vi er det europæiske land hvor børn og unge er mindst fysisk aktive med 11,25 timers gen­nem­snitlig inak­tivitet dagligt. Sund­hedsstyrelsen kalder det alarmerende at danske børn har så lidt fysisk aktivitet i deres hverdag. Under 25% af danske børn lever op til sund­hedsstyrelsens anbe­falinger for fysisk aktivitet. 
    • Sund­hedsstyrelsen påpeger at skærmene er en årsag til børns inak­tive livsstil.

 

  • Vi er det land i Europa hvor børn sid­der mest foran en skærm. 10% af danske teenage­drenge spiller com­put­er­spil 40 timer eller mere hver uge. Der­til bruger de deres tele­fon et sted mellem 1,5–3 timer dagligt. Slut­teligt er der skærm­for­brug ved skolear­be­jde, youtube, twitch dis­cord og selvføl­gelig de sociale medier.

 

  • Vi er det land i Europa hvor børn og unge ser hinan­den mindst efter skole — blot 7% af danske drenge og blot 13% af danske piger i skolealderen ser deres ven­ner fysisk efter skoletid.

 

  • Vi har en epi­de­mi af stress, angst og depres­sion men vi man­gler at nuancere vores syn på hvor­for. Som sam­fund har vi fokus på tests i skolen, normeringer i børne­haver og lig­nende. Og med rette. Vi skal bare ikke glemme at se på måden hvor­på børn og unge i Dan­mark lever liv.

Et liv afskåret fra den fysiske ver­den vil over tid med­føre mis­trivsel, depres­sive tanker samt stress og angst. Disse diag­noser er ikke noget som falder ned fra himlen, og så vågn­er du plud­selig op en dag og er depres­siv. Depres­sive tanker opstår for­di du over tid neg­liger­er det som er væsentligt. Det kan være at være sam­men med ven­nerne efter skole, investere tid i omsorgsper­son­er og være fysisk aktiv.

  • Rock­wool­fonden lavede en under­søgelse som kon­klud­erede at børn og unge oplevede mis­trivsel som et symp­tom på et liv uden fysisk aktivitet og for meget skærmtid.

Dabeco certificerer skoler og institutioner i sund skærmpolitik

I vores optik er dig­i­tal dan­nelse også evnen til at løs­rive sig de farverige skærme. Det er evnen til at se hinan­den i øjnene, at lege fysisk sam­men. At opleve glæ­den ved bevægelse, og ikke mindst samværet med fam­i­lie og venner.

I vores cer­ti­fi­cer­ing i sund skærm­poli­tik stiller vi spørgsmål som, hvad gør I hvis et barn har haft en dårlig oplevelse på net­tet? Hvor­dan håndter­er man som fag­per­son eller foræl­dre ufriv­il­lig billed­del­ing blandt børnene?, hvilken dig­i­tal mobbe­poli­tik vil være hen­sigtsmæs­sig at ind­føre i jeres insti­tu­tion? Hvor­dan kan skærme fremme et pædao­gogisk mål?

Men vi stiller også spørgsmål som. Hvor­dan sikr­er I at børnene får rørt sig?, hvor­dan vil I sikre at de ser hinan­den også uden for skolen?, Hvor­dan får i foræl­drene med ombord?, Hvor­dan kan man snakke med børnene som har et prob­lema­tisk for­brug af Sociale Medi­er eller com­put­er­spil? Hvor­dan kan man sam­tale med foræl­dre hvor man er bekym­ret for bar­nets skærm­brug i hjemmet?

 

Dig­i­tal Dan­nelse er nem­lig mere end blot hvad der sker inde bag skær­men, men har lige så meget at gøre med fraværet af det fysiske liv.

 

Mvh David

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Begivenheder

Intet fundet

Beklager, ingen indlæg matchede dine kriterier.

Sider

Intet fundet

Beklager, ingen indlæg matchede dine kriterier.