“Den bed­ste gave du kan give dit nyfødte barn er, at være i bal­ance og skabe et liv hvor du selv har forud­sæt­ninger for at trives”.

Sådan start­ede David Mad­sen sit oplæg, da han skulle tale foran en række dagtil­budsper­son­ale samt småbørnsforældre.

Hvis det lille barn fødes ind i et liv, hvor stressen er allest­ed­snærværende, og bar­net ikke bliv­er mødt i dets emo­tionelle behov, ikke bliv­er mødt i øjenkon­tak­ten, ikke bliv­er mødt kropsligt.

Ja, så opstår der er et traume, og ved et traume forstås det, at der opstår et indre sår — et sår man kan bruge resten af livet på at få helet — man skal have fyldt et emo­tionelt tom­rum ud — et svigt bar­net ube­v­idst selv føler sig skyldig over.

For­di bar­net er nar­cis­sis­tisk (ikke neg­a­tivt), så vil bar­net opleve det, som bar­nets skyld, at mor og far er stres­set og ikke møder bar­net i dets behov.

Når bar­net senere bliv­er større, så vil bar­net skulle hele det indre sår — og ofte vil det søge heling ved at få valid­er­ing udefra.

Og her bliv­er det igen inter­es­sant at se på de dig­i­tale plat­forme, for der find­es ikke et bedre sted at opnå instant og kon­stant pos­i­tiv feed­back, blive beløn­net med valid­er­ing i form af likes eller nye levels.

Der­for skal vi huske, at en iPhone ikke kun er en sølle erstat­ning når vi er sam­men med vores små børn — det kan fak­tisk have afledte effek­ter på vores barns ontol­o­giske sikker­hed og bar­nets oplevelse af, at dets væren i ver­den er tilstrækkeligt.

Så husk — hvis du vil give dit barn de bed­ste forud­sæt­ninger for at vokse op som et helt men­neske, så pas på dig selv og vær omsorgs­fuld over­for lige præ­cis dig.
Det er ikke en let opgave, men det er en vigtig opgave.