Indlæg

Fra regler til praksis: Mobilfri skole

/i /af
Nu kan danske skoleelever endelig få den analoge ro, der frem­mer kon­cen­tra­tio­nen og nærværet børn imellem. Fra skoleåret 2026/2027 bliv­er mobil­tele­fon­er for­budt i folkeskolen.
Smart­de­vices stjæler alt for meget af børnenes dyre­bare tid og opmærk­somhed, og regerin­gens beslut­ning er der­for et vigtigt skridt mod at give fri­he­den tilbage til børn og unge. 

Selvom loven fast­slår, at folkeskolen skal være mobil­fri, er det stadig den enkelte skole, der skal udar­be­jde en lokal poli­tik. En poli­tik, som både fjern­er mobilen fra skoleda­gen og sam­tidig skaber tydelige ram­mer for skærm­brug i undervisningen. 

Som skole kan man her møde en udfor­dring: Hvor­dan lever man op til regerin­gens krav om mobil­fri­hed, sam­tidig med at man udvikler en mobilpoli­tik, der afspe­jler skolens værdier, og involver­er både elever, foræl­dre og medar­be­jdere i at forme en ny kultur? 

Med Dabecos cer­ti­fi­cer­ing i sunde dig­i­tale van­er får skolen et struk­tur­eret for­løb, der hjælper med netop dette. Cer­ti­fi­cerin­gen sikr­er, at medar­be­jdere, elever og ledelse sam­men udvikler en lokal mobilpoli­tik, der lever op til de nye ret­ningslin­jer, afspe­jler skolens kul­tur og frem­mer læring, kreativitet og nærvær – alt det, som ingen skærm kan erstatte. 

Læs mere om cer­ti­fi­cerin­gen herun­der og kon­takt os gerne for at høre, hvor­dan vi kan hjælpe jeres skole. 

Digital frihed i skolen — en lettelse for de unge

/i /af

Sikke en uge! Mediedæknin­gen har været omfat­tende – både i nyhed­erne, radioen og igen senere, hvor David også havde fornø­jelsen af at delt­age med den altid skarpe Julius Mygind.

Vi har netop afs­lut­tet tre store oplæg for unge i Odense Kom­mune. Det sker i en tid, hvor Trivsel­skom­mis­sio­nens anbe­falinger er på dag­sor­de­nen, og hvor debat­ten – herun­der kri­tiske røster – beg­y­n­der at tage form.

I den forbindelse vil vi gerne under­strege, at fri­hed fra smart devices blot er én af de mange ind­satser, der arbe­jdes med. Det er ikke en enkel løs­ning, men snarere en erk­endelse af, at vi som sam­fund måske under­vur­derede kon­sekvenserne, da vi gjorde kon­stant dig­i­tal tilgæn­ge­lighed til en fast del af børns hverdag.

Og hvad sagde en af de unge, da hun blev spurgt om sin hold­ning til lov­givnin­gen om smart­de­vice-frie skoler?

“Det er virke­lig rart.”

En sim­pel, men stærk konstatering.

Foredrag for småbørnsforældre

/i /af

“Den bed­ste gave du kan give dit nyfødte barn er, at være i bal­ance og skabe et liv hvor du selv har forud­sæt­ninger for at trives”.

Sådan start­ede David Mad­sen sit oplæg, da han skulle tale foran en række dagtil­budsper­son­ale samt småbørnsforældre.

Hvis det lille barn fødes ind i et liv, hvor stressen er allest­ed­snærværende, og bar­net ikke bliv­er mødt i dets emo­tionelle behov, ikke bliv­er mødt i øjenkon­tak­ten, ikke bliv­er mødt kropsligt.

Ja, så opstår der er et traume, og ved et traume forstås det, at der opstår et indre sår — et sår man kan bruge resten af livet på at få helet — man skal have fyldt et emo­tionelt tom­rum ud — et svigt bar­net ube­v­idst selv føler sig skyldig over.

For­di bar­net er nar­cis­sis­tisk (ikke neg­a­tivt), så vil bar­net opleve det, som bar­nets skyld, at mor og far er stres­set og ikke møder bar­net i dets behov.

Når bar­net senere bliv­er større, så vil bar­net skulle hele det indre sår — og ofte vil det søge heling ved at få valid­er­ing udefra.

Og her bliv­er det igen inter­es­sant at se på de dig­i­tale plat­forme, for der find­es ikke et bedre sted at opnå instant og kon­stant pos­i­tiv feed­back, blive beløn­net med valid­er­ing i form af likes eller nye levels.

Der­for skal vi huske, at en iPhone ikke kun er en sølle erstat­ning når vi er sam­men med vores små børn — det kan fak­tisk have afledte effek­ter på vores barns ontol­o­giske sikker­hed og bar­nets oplevelse af, at dets væren i ver­den er tilstrækkeligt.

Så husk — hvis du vil give dit barn de bed­ste forud­sæt­ninger for at vokse op som et helt men­neske, så pas på dig selv og vær omsorgs­fuld over­for lige præ­cis dig.
Det er ikke en let opgave, men det er en vigtig opgave.

Podcast med David Madsen og Thomas Pape

/i /af

Psykolog David Mad­sen fold­er hans gode råd og store viden om techvirk­somhed­ers for­ret­ningsmod­eller. Det er et must-hear inter­view, hvis du har inter­esse for men­tal sund­hed, dig­i­tale van­er, søvn, unges trivsel og meget meget mere. David Mad­sen kom­mer omkring techde­signs, for­ret­ningsmod­eller og mistrivsel.

https://spine.dk/psykolog-david-madsen/

Gode råd virk­er ikke mod tech-for­ret­ningsmod­ellerne – Disse pro­gres­sive løs­ninger skal på banen nu.

 

Bliver vi syge af et liv bag en skærm? Ifølge David Madsen, Ja.

/i /af
Bliv­er vi syge af et liv der udelukkende foregår bag en skærm. Mit svar er ja!
Der­for vil David fortælle om sin kon­tordag i dag (ja, han anerk­ender at det var en af de bedre dage på kontoret).
Første unge mand (haft ham i for­løb i godt 8 måned­er) er netop blevet fuldt raskmeldt. Han har desu­den fået en kæreste. Første gang i 8 år at han indgår i en roman­tisk relation.
Den anden unge mand (haft i for­løb i godt et år) er for nyligt trap­pet ud af sine anti­de­pres­siv­er — Han havde et par uger hvor han følte kon­stant uro, men har i de for­gangne to uger fået større kon­takt til de ydre pol­er af sit følelsesliv.
Den sid­ste sam­tale var med en sags­be­han­dler, der fortæller at det er første gang i to år at de har kunne få kon­takt med en ung fyr de netop har sendt i forløb.
Min pointe:
Vi skal se på hvorvidt vi lever et liv som er kon­gru­ent til det som er væsentligt for os. Invester­er vi i de men­nesker som bety­der noget? For­mår vi at være det men­neske vi ønsker at være? Pass­er vi på os selv som en vi hold­er af?
Er det nemt? nej, men vi kan lære at rumme og give plads til de svære tanker og følelser som livet for­vold­er os, sam­tidig med at gøre de ting som er vigtige.
Hvis ikke vi gør det, så kan vi fort­sætte med at med­i­cinere og sygemelde i en uendelighed.

Foredrag på Jacobskolen

/i /af

Fan­tastisk fore­drag på Jacob­skolen, hvor foræl­dregrup­pen havde inviteret til aftenk­age med oplæg af David Mad­sen i Kirken på Fil­ip­pavej. David er først og fremmest altid taknem­melig for at folk væl­ger, at bruge to timer af deres værdi­fulde aften på et fore­drag. Der­for er det vigtigt, at det han siger er noget som er værdi­fuldt og som sæt­ter gang i nogle væsentlige refleksioner.

Men hvad vi også er taknem­melig for er den åben­hed foræl­dre og børn giv­er. Dette kom til udtryk ved en forælder som havde spurgt sin søn, hvor­for det var så svært for dem at lave aftaler når det kom til skærm­for­bruget og gam­ing — hvor­til søn­nen svarede “for­di jeg ikke selv kan styre det, mor”.

Det var et meget rørende øje­b­lik, og det bevægede. Så tak for et rigtig godt fore­drag til hele foræl­dregrup­pen og udskoleeleverne.

Vi håber sådan, at foræl­drene kunne tage noget med fra afte­nen, og fort­sat reflek­tere over hvor meget skær­men må fylde i deres børns og fam­i­liens liv før det står væsentligt i vejen for den fam­i­lie de gerne vil have.

Begivenheder

Foredrag i Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser

/i /af

Til ter­apeuter og sagsbehandlere

Hvor­dan forstår vi børn og unges mis­trivsel i en tid, hvor skær­men ikke blot er et red­skab – men et livs­rum?
I denne work­shop sæt­ter vi fokus på den vok­sende sam­men­hæng mellem unges dig­i­tale liv og udviklin­gen af spise­forstyrrende adfærd.

Mange unge find­er fæl­lesskab, iden­titet og kon­trol i dig­i­tale rum – på plat­forme, hvor krop­side­al­er, selvop­ti­mer­ing og “wellness”-kulturer hur­tigt kan glide over i restrik­tiv spis­ning, krop­shad eller selvskadende adfærd. For nogle bliv­er de dig­i­tale fæl­lessk­aber et til­flugtsst­ed; for andre en spi­ral, der forstærk­er iso­la­tion og mistrivsel.

Vi stiller spørgsmålet:
Hvor­dan kan vi som fag­per­son­er møde unge, der lever store dele af deres følelses­liv online – uden at dæmonis­ere det dig­i­tale, men med blik for de mekanis­mer, der fastholder?

Du får:

  • Ind­b­lik i dig­i­tale miljøer, der påvirk­er unges krop­sop­fat­telse og selvbillede

  • Forståelse for sam­men­hæn­gen mellem kon­trol, algo­rit­mer og afhængighed

  • Red­sk­aber til sam­taler om mad, krop, skærm og skam

Idrætscertificering LSV botilbud

/i /af

Til terapeuter og sagsbehandlere

Hvor­dan forstår vi børn og unges mis­trivsel i en tid, hvor skær­men ikke blot er et red­skab – men et livs­rum?
I denne work­shop sæt­ter vi fokus på den kom­plekse og ofte over­sete sam­men­hæng mellem unges dig­i­tale liv og den mis­trivsel, som i sti­gende grad præger både behan­dlingssys­te­mer, skol­er og fam­i­li­er.

Fag­per­son­er i kom­mu­nale ind­satser, behan­dlings– og støt­tetil­bud samt under­vis­ningsmiljøer oplever i sti­gende grad unge, som er fraværende i det fysiske fæl­lesskab – men ekstremt aktive online. Det kan være børn og unge, der ikke læn­gere ønsker at delt­age i fritid­sak­tiviteter, skole­gang eller sociale rela­tion­er uden for skær­men. Sam­tidig har de dig­i­tale fæl­lessk­aber for mange udviklet sig til både et til­flugtsst­ed og en afhængighed.

Et nyt blik på mistrivsel

Mange unge i mis­trivsel får i dag hur­tigt en forståelses­ramme, der peger mod for­tidens traumer. Men i dette oplæg spørg­er vi: Er sys­temet ved at blive fejlvre­det mod for­tiden, mens vi overs­er nuti­dens dig­i­tale udfor­dringer og deres kon­sekvenser for udvikling, trivsel og tilknyt­ning?

Der lægges op til reflek­sion over, om den man­glende delt­agelse i offline fæl­lessk­aber skyldes noget mere nutidigt og struk­turelt: en tilværelse, hvor skær­men og de virtuelle rum grad­vist har fortrængt ked­somhed, kon­flik­tløs­ning, nærvær og fæl­lesskab – og dermed også den naturlige mod­ning, som find­er sted i det sociale liv uden­for det dig­i­tale.

Det digitale mørkeland

Vi dykker ned i de dig­i­tale miljøer, der for­mer unges ver­dens­billed­er og rela­tion­er – fra de åbne sociale medi­er til de mere skjulte og lukkede rum som Dis­cord, 4chan, Red­dit og 8chan. Her opstår fæl­lessk­aber omkring had­fulde ytringer, kvin­de­for­agt, incel-kul­tur, groom­ing og ekstrem­istiske ide­olo­gi­er – alt sam­men uden vok­senkon­takt og med algo­rit­mer, der forstærk­er polaris­er­ing og iso­la­tion.

Særligt sår­bare unge, der i forve­jen kæm­per med ensomhed, skole­fravær eller psykiske udfor­dringer, er i høj risiko for at blive opslugt af disse miljøer. WHO har allerede anerk­endt com­put­er­spilsafhængighed som en diag­nose – men afhængighed i en dig­i­tal kon­tekst han­dler ikke kun om tid foran skær­men. Prisen betales ofte med forbindelser: til ven­ner, fam­i­lie, uddan­nelse og det sam­fund, de grad­vist mis­ter fod­fæste i.

Fagpersonens rolle – mellem forståelse og forandring

Hvor­dan kan fag­per­son­er møde denne dig­i­tale gen­er­a­tion med både forståelse og krav om udvikling?
Oplægget giv­er ind­sigt i konkrete red­sk­aber og sam­tale­former mål­ret­tet børn og unge, der er dybt forankret i det dig­i­tale – og ofte har mis­tet eller aldrig fået adgang til de sociale og emo­tionelle kom­pe­tencer, som kræves for at indgå i fysiske fæl­lessk­aber.

Du får:

  • Et nuanceret billede af dig­i­tale fæl­lessk­aber og risikoad­færd online

  • Ind­b­lik i hvor­dan dig­i­tale afhængighed­er påvirk­er iden­titet, men­tal sund­hed og sociale rela­tion­er

  • Konkrete værk­tø­jer til at facilitere virkn­ings­fulde sam­taler med dig­i­tale unge

  • Inspi­ra­tion til, hvor­dan behan­dling og pæd­a­gogik kan tænkes anderledes i mødet med denne mål­gruppe

  • Overve­jelser om foræl­dresamar­be­jde, sys­temisk ans­var og frem­tidi­ge ind­satser