Til terapeuter og sagsbehandlere
Hvordan forstår vi børn og unges mistrivsel i en tid, hvor skærmen ikke blot er et redskab – men et livsrum?
I denne workshop sætter vi fokus på den komplekse og ofte oversete sammenhæng mellem unges digitale liv og den mistrivsel, som i stigende grad præger både behandlingssystemer, skoler og familier.
Fagpersoner i kommunale indsatser, behandlings– og støttetilbud samt undervisningsmiljøer oplever i stigende grad unge, som er fraværende i det fysiske fællesskab – men ekstremt aktive online. Det kan være børn og unge, der ikke længere ønsker at deltage i fritidsaktiviteter, skolegang eller sociale relationer uden for skærmen. Samtidig har de digitale fællesskaber for mange udviklet sig til både et tilflugtssted og en afhængighed.
Et nyt blik på mistrivsel
Mange unge i mistrivsel får i dag hurtigt en forståelsesramme, der peger mod fortidens traumer. Men i dette oplæg spørger vi: Er systemet ved at blive fejlvredet mod fortiden, mens vi overser nutidens digitale udfordringer og deres konsekvenser for udvikling, trivsel og tilknytning?
Der lægges op til refleksion over, om den manglende deltagelse i offline fællesskaber skyldes noget mere nutidigt og strukturelt: en tilværelse, hvor skærmen og de virtuelle rum gradvist har fortrængt kedsomhed, konfliktløsning, nærvær og fællesskab – og dermed også den naturlige modning, som finder sted i det sociale liv udenfor det digitale.
Det digitale mørkeland
Vi dykker ned i de digitale miljøer, der former unges verdensbilleder og relationer – fra de åbne sociale medier til de mere skjulte og lukkede rum som Discord, 4chan, Reddit og 8chan. Her opstår fællesskaber omkring hadfulde ytringer, kvindeforagt, incel-kultur, grooming og ekstremistiske ideologier – alt sammen uden voksenkontakt og med algoritmer, der forstærker polarisering og isolation.
Særligt sårbare unge, der i forvejen kæmper med ensomhed, skolefravær eller psykiske udfordringer, er i høj risiko for at blive opslugt af disse miljøer. WHO har allerede anerkendt computerspilsafhængighed som en diagnose – men afhængighed i en digital kontekst handler ikke kun om tid foran skærmen. Prisen betales ofte med forbindelser: til venner, familie, uddannelse og det samfund, de gradvist mister fodfæste i.
Fagpersonens rolle – mellem forståelse og forandring
Hvordan kan fagpersoner møde denne digitale generation med både forståelse og krav om udvikling?
Oplægget giver indsigt i konkrete redskaber og samtaleformer målrettet børn og unge, der er dybt forankret i det digitale – og ofte har mistet eller aldrig fået adgang til de sociale og emotionelle kompetencer, som kræves for at indgå i fysiske fællesskaber.
Du får:
-
Et nuanceret billede af digitale fællesskaber og risikoadfærd online
-
Indblik i hvordan digitale afhængigheder påvirker identitet, mental sundhed og sociale relationer
-
Konkrete værktøjer til at facilitere virkningsfulde samtaler med digitale unge
-
Inspiration til, hvordan behandling og pædagogik kan tænkes anderledes i mødet med denne målgruppe
-
Overvejelser om forældresamarbejde, systemisk ansvar og fremtidige indsatser