Til terapeuter og sagsbehandlere

Hvor­dan forstår vi børn og unges mis­trivsel i en tid, hvor skær­men ikke blot er et red­skab – men et livs­rum?
I denne work­shop sæt­ter vi fokus på den kom­plekse og ofte over­sete sam­men­hæng mellem unges dig­i­tale liv og den mis­trivsel, som i sti­gende grad præger både behan­dlingssys­te­mer, skol­er og fam­i­li­er.

Fag­per­son­er i kom­mu­nale ind­satser, behan­dlings- og støt­tetil­bud samt under­vis­ningsmiljøer oplever i sti­gende grad unge, som er fraværende i det fysiske fæl­lesskab – men ekstremt aktive online. Det kan være børn og unge, der ikke læn­gere ønsker at delt­age i fritid­sak­tiviteter, skole­gang eller sociale rela­tion­er uden for skær­men. Sam­tidig har de dig­i­tale fæl­lessk­aber for mange udviklet sig til både et til­flugtsst­ed og en afhængighed.

Et nyt blik på mistrivsel

Mange unge i mis­trivsel får i dag hur­tigt en forståelses­ramme, der peger mod for­tidens traumer. Men i dette oplæg spørg­er vi: Er sys­temet ved at blive fejlvre­det mod for­tiden, mens vi overs­er nuti­dens dig­i­tale udfor­dringer og deres kon­sekvenser for udvikling, trivsel og tilknyt­ning?

Der lægges op til reflek­sion over, om den man­glende delt­agelse i offline fæl­lessk­aber skyldes noget mere nutidigt og struk­turelt: en tilværelse, hvor skær­men og de virtuelle rum grad­vist har fortrængt ked­somhed, kon­flik­tløs­ning, nærvær og fæl­lesskab – og dermed også den naturlige mod­ning, som find­er sted i det sociale liv uden­for det dig­i­tale.

Det digitale mørkeland

Vi dykker ned i de dig­i­tale miljøer, der for­mer unges ver­dens­billed­er og rela­tion­er – fra de åbne sociale medi­er til de mere skjulte og lukkede rum som Dis­cord, 4chan, Red­dit og 8chan. Her opstår fæl­lessk­aber omkring had­fulde ytringer, kvin­de­for­agt, incel-kul­tur, groom­ing og ekstrem­istiske ide­olo­gi­er – alt sam­men uden vok­senkon­takt og med algo­rit­mer, der forstærk­er polaris­er­ing og iso­la­tion.

Særligt sår­bare unge, der i forve­jen kæm­per med ensomhed, skole­fravær eller psykiske udfor­dringer, er i høj risiko for at blive opslugt af disse miljøer. WHO har allerede anerk­endt com­put­er­spilsafhængighed som en diag­nose – men afhængighed i en dig­i­tal kon­tekst han­dler ikke kun om tid foran skær­men. Prisen betales ofte med forbindelser: til ven­ner, fam­i­lie, uddan­nelse og det sam­fund, de grad­vist mis­ter fod­fæste i.

Fagpersonens rolle – mellem forståelse og forandring

Hvor­dan kan fag­per­son­er møde denne dig­i­tale gen­er­a­tion med både forståelse og krav om udvikling?
Oplægget giv­er ind­sigt i konkrete red­sk­aber og sam­tale­former mål­ret­tet børn og unge, der er dybt forankret i det dig­i­tale – og ofte har mis­tet eller aldrig fået adgang til de sociale og emo­tionelle kom­pe­tencer, som kræves for at indgå i fysiske fæl­lessk­aber.

Du får:

• Et nuanceret billede af dig­i­tale fæl­lessk­aber og risikoad­færd online

• Ind­b­lik i hvor­dan dig­i­tale afhængighed­er påvirk­er iden­titet, men­tal sund­hed og sociale rela­tion­er

• Konkrete værk­tø­jer til at facilitere virkn­ings­fulde sam­taler med dig­i­tale unge

• Inspi­ra­tion til, hvor­dan behan­dling og pæd­a­gogik kan tænkes anderledes i mødet med denne mål­gruppe

• Overve­jelser om foræl­dresamar­be­jde, sys­temisk ans­var og frem­tidi­ge ind­satser

Målgruppe

Oplægget hen­ven­der sig til ter­apeuter, sags­be­han­dlere, PPR-medar­be­jdere, lærere, pæd­a­goger og andre fag­pro­fes­sionelle, der arbe­jder med børn og unge i mis­trivsel – især i kom­mu­nale, sociale eller under­vis­ningsre­laterede kon­tek­ster.

Vi ser frem til en inspir­erende dag med viden, reflek­sion og fælles faglig nys­ger­righed – og med mod­et til at udforske de dig­i­tale skyg­gesider, som præger en hel gen­er­a­tion.