Til terapeuter og sagsbehandlere

Fag­per­son­er i behan­dlingstil­bud til sår­bare mål­grup­per står ofte med en stor gruppe børn og unge, som ikke læn­gere er inter­esseret i at delt­age i offline aktiviteter. Det kræver forståelse, men også ind­b­lik i virkn­ings­fulde sam­taler mål­ret­tet sår­bare unges dig­i­tale liv.

WHO har offentlig­gjort at com­put­er­spilsafhængighed vil indgå i deres nyeste diag­nose­man­u­al, ICD11. Det bety­der, at fag­per­son­er i sti­gende grad er i berøring med men­nesker, for hvem com­put­er­spil udgør en reel sund­hedsmæs­sig risiko og belastning.

Com­put­er­spil kan af forskel­lige årsager med­føre en afhængighed, hvor prisen hverken er økonomisk ruin eller biol­o­gisk for­fald, men i stedet betales med forbindelser. Det kan være øde­lagte forbindelser til arbe­jds­markedet, uddan­nelsessys­temet eller ven­ner og fam­i­lie og i afhængiges til­fælde som oftest en bland­ing. Områder som er vitale for men­neskers men­tale sundhed.

Dette kan være en vanske­lig opgave, da skærme på mange måder synes at have overtaget unge men­neskers fritidsin­ter­ess­er, hvilket i sid­ste ende kan føre til et liv på offentlig forsørgelse, skolevæ­gring eller iso­la­tion fra fysiske fæl­lessk­aber. Denne iso­la­tion kan med­føre, at unge men­nesker søger læn­gere og læn­gere ind de virtuelle fæl­lessk­aber, hvor de eksponeres for had­fyldte ytringer og ekstreme hold­ninger. Gen­nem algo­rit­mer bliv­er de unge men­nesker ført ned ad mørke side­gad­er på inter­net­tet gen­nem Dis­cord, Red­dit, 4chan og 8chan.