Certificeringen er målrettet alle organisationer, der deler idéen om, at det er vigtigt at have fokus på de unges digitale liv. Med en certificering i sunde digitale vaner sender organisationen et klart signal til omverden, til brugerne, til familierne, til medarbejderne og politikerne om, at her er en skærpet opmærksomhed på børn- og unges digitale liv. Det vil sige, at skolen eller institutionen viser at de har reflekteret over, hvordan de bruger computere og telefoner i undervisningen og frikvartererne.
Det er institutionen selv, der under kyndig vejledning, får lov at bestemme hvilke refleksioner de mener skal fremgå på deres hjemmeside. Vi beder blandt andet institutionens personale tage stilling til følgende:
Brugen af mobiltelefoner
Shopping på nettet
Gaming
Sociale medier
Skærmtid
Mobning på nettet
Den gode tone online
Billeddeling
Ekstreme digitale grupper og hvordan man kan hjælpe og støtte til andre trivselsfremmende aktiviteter.
Vi underviser desuden I hvordan man kan tale med unge og forældre hvor skærmen står i vejen for et liv med fysisk aktivitet, fysiske venskaber samt andet sundhedsfremme.