Gentofte skole er certificeret i sunde digitale vaner 2024–2027

Gen­tofte Skole er offi­cielt cer­ti­fi­ceret i sunde dig­i­tale van­er for peri­o­den 2024–2027, en akkred­i­ter­ing tildelt af psykolog- og læge­huset, Dabeco fra marts 2024.

Ved denne cer­ti­fi­cer­ing har Gen­tofte Skole nøje overve­jet og reflek­teret over sin til­gang til dig­i­tale medi­er og mobil­brug i undervisningsmiljøet.

Gen­tofte Skole er mobilfri

  • Gen­tofte Skole er mobil­fri, for­di vi ønsker at styrke elev­ernes evne til læring og sociale relationer.
  • Vi pri­or­iter­er en hverdag, hvor vores kerneværdier – ordent­lighed, nys­ger­righed og nærvær – er i centrum.
  • Vi arbe­jder ud fra klare regler og ret­ningslin­jer for både elever og medarbejdere.
  • Elev­ernes mobil­er opbe­vares i et aflåst skab hele skoleda­gen. Hvis en elev ses med en mobil, afleveres den på kon­toret, hvor en forælder skal hente den.
  • Vi har regler for com­put­er­brug, da vi ønsker mere nærvær og dybere læring.
  • Vi har et skær­pet fokus på udskol­ingse­lever, hvor nogle fort­sat forsøger at bruge mobil­tele­fon­er og smart­watch­es. Vi arbe­jder mål­ret­tet på at elim­inere alle for­mer for smartenheder.
  • Siden ind­førelsen af mobil­fri­hed har vi observeret forbedringer både fagligt og socialt.
  • Vi oplever stor foræl­dreop­bakn­ing til skolens mobilpolitik.
  • Vi arbe­jder på at udskyde børns mobil­start i ind­skolin­gen gen­nem dia­log med forældrene.
  • Vi har fokus på at træne elev­ernes sociale færdighed­er og opbygge selvtil­lid gen­nem mål­ret­tet ind­sats. Dig­i­tale medi­er og AI kan, hvis de bruges uhen­sigtsmæs­sigt, under­grave denne udvikling.
  • Skolen arbe­jder med udvikling af hele men­nes­ket – med de færdighed­er, der skal til for at begå sig i en kom­pleks verden.
  • Vi overve­jer mulighe­den for at gøre Gen­tofte Skole til en matrikel­fri skole.

Gen­tofte Skole benyt­ter dig­i­tale medi­er, når de har et klart didak­tisk, læringsmæs­sigt eller trivsels­frem­mende formål.

  • Dig­i­tale værk­tø­jer mulig­gør dif­fer­en­tier­ing og delt­agelse – eksem­pelvis for elever med ordblindhed.
  • Vi anven­der dig­i­tale medi­er til at finde aktuel viden og som støtte til analogt arbejde.
  • Vi under­vis­er i kildekri­tik og læg­ger vægt på, at elev­erne bliv­er dig­i­talt dannede og ans­varlige medborgere.
  • Hvert skoleår gen­nem­føres dig­i­tal dan­nelse på alle klas­setrin. I 6. og 7. klasse samar­be­jder vi med Børns Vilkår om dig­i­tale van­er, og i 3.–4. klasse afhold­er vi skolens egne oplæg om adfærd på nettet.
  • Dig­i­tale medi­er bruges som led i en vari­eret under­vis­ning, men vi insis­ter­er på en afbal­anceret tilgang.

Gen­tofte Skole undgår dig­i­tale forstyrrelser
Kri­terier for dig­i­tale forstyrrelser:

  • Når teknolo­gien afled­er elever fra læring – fx spil, shop­ping eller sociale medier.
  • Når teknolo­gian­ven­delsen strid­er mod skolens værdier.
  • Når der man­gler pæd­a­gogisk begrun­delse for brugen.
  • Når dig­i­tale medi­er har indi­rek­te kon­sekvenser som søvn­forstyrrelser, mob­n­ing eller andet ube­hag, som påvirk­er elev­ernes skoleliv.

Hånd­ter­ing af dig­i­tale forstyrrelser:

  • Skærme må kun være i brug, når det er vok­sen­styret og nød­vendigt – ellers skal de væk.
  • Vi er opmærk­somme på, at skærme kan tiltrække og forstyrre flere elever ad gangen.
  • Vi ønsker at skabe en kul­tur i ind­skolin­gen, hvor mobil­brug først intro­duc­eres senere – og kom­mu­niker­er dette tydeligt til foræl­dre inden skolestart.
  • Vi blok­er­er løbende forstyrrende hjemmesider gen­nem skolens firewalls.

Analoge alter­na­tiv­er

  • Skolen anven­der fysiske lærerbøger, og alle fag har en taske­bog. Det skaber bal­ance i forhold til de dig­i­tale platforme.
  • Skolen ønsker at fremme leg­ens autono­mi og pri­or­iter­er der­for analoge leg­eal­ter­na­tiv­er højt.
  • Elev­erne skal opholde sig udendørs i pauserne og har der­for ikke adgang til com­put­ere eller mobiltelefoner.
  • Vi pri­or­iter­er og udvikler aktivt de analoge alter­na­tiv­er, vi tilby­der eleverne.
  • Elev­erne skal være ude i al slags vejr – det er en del af vores kul­tur og pædagogik.
  • På mellemtrin­net har vi ind­ført frilæs­ningsmod­uler for at styrke fordy­belse, ro og koncentration.

Per­son­ligt ejede enheder

  • Alle elever har mulighed for at låne en skole­com­put­er, men mange udskol­ingse­lever med­bringer deres egen.
  • Vi oplever, at egne devices ofte anven­des til andet end skolear­be­jde og der­for kan virke forstyrrende.
  • Vi overve­jer at anbe­fale, at elever har to sep­a­rate com­put­ere: én til skole­brug og én til fritid, for at mindske forstyrrelser.

Sociale medi­er, billed­del­ing, spil og shopping

  • Vi oplever generelt man­glende viden på området og bruger der­for Digitaldannelse.org som oplysningsplatform.
  • Vi under­vis­er i kildekri­tik og sæt­ter fokus på sociale mediers påvirkn­ing og ekstreme ind­hold, som ofte strid­er mod skolens værdier.
  • Vi overve­jer at inte­grere disse temaer i sam­fundsfagstimerne med vægt på debat og refleksion.

Skole­hjem­samar­be­jde

  • Skolen er tydelig i sine for­vent­ninger og ret­ningslin­jer, som foræl­drene kan støtte sig til.
  • De dig­i­tale plat­forme vi anven­der, har foræl­drefunk­tion­er, der hjælper med at sætte ram­mer for brug.
  • Dig­i­tal dan­nelse er et tilbageven­dende tema på forældremøder.
  • Hvis dig­i­tale forstyrrelser i hjem­met – som fx søvn­man­gel – påvirk­er elev­ernes skole­gang, griber vi ind som skole.
  • Mob­n­ing foregår i sti­gende grad dig­i­talt og uden for sko­le­ti­den. Dette er inklud­eret i skolens antimobbestrategi.

Skolens rolle i udviklin­gen af psykol­o­gisk robusthed

  • Vi oplever, at mange foræl­dre i dag beskyt­ter deres børn mod svære oplevelser.
  • Skolen har fokus på, at det er en naturlig del af livet at møde modgang. Mobilen kan blive en flugt fra dette.
  • Vi ser, at især udskol­ingse­lever går langt for at få adgang til mobilen – men mobil­fri­he­den skaber et rum for at mærke og håndtere svære følelser.
  • Vi ønsker at lære elev­erne at kunne være i ked­somhed og nervøsitet – og få selvtil­lid gen­nem mestring.

Hånd­ter­ing af ube­hagelige oplevelser på nettet

  • SSP og poli­ti ind­drages om nød­vendigt – særligt ved krænk­ende hændelser.
  • Emnet drøftes i forbindelse med skolens profilundersøgelse.
  • Vi ønsker at skabe et trygt rum, hvor elever kan tale om ube­hagelige oplevelser uden frygt for konsekvenser.
  • Vi overve­jer at ind­drage Slet­Det-råd­givnin­gen og Bør­netele­fo­nen i dette arbejde.

Lær­ernes skærmbrug

  • Medar­be­jderne er rolle­mod­eller og må der­for ikke bruge mobil­tele­fon­er foran eleverne.
  • Nyansat­te intro­duc­eres grundigt til skolens mobilpolitik.
  • På vikar­møder tydelig­gør vi, at mobil­brug foran elever ikke er acceptabelt.

————————————————————————————————————————————————————————————-

En cer­ti­fi­cer­ing i sunde dig­i­tale van­er bety­der, at skolen i sin hel­hed får fokus på de værdier såv­el som udfor­dringer, der find­es i den dig­i­tale ver­den. Medar­be­jderne på skolen får således mulighed for at udvikle og reflek­tere over menings­fulde dig­i­tale vaner.

Fokus for cer­ti­fi­cerin­gen er at værne om børn og unges men­tale sund­hed samt deres moti­va­tion, læring, sociale fæl­lessk­aber og offline interesser.

På denne bag­grund har skolen haft oven­stående reflek­sion­er, opmærk­somhed­er og ret­ningslin­jer omhan­dlende deres elevers dig­i­tale liv: Dette berettiger dem til at være en insti­tu­tion cer­ti­fi­ceret i sunde dig­i­tale vaner.

Gen­tofte Skole har som led i cer­ti­fi­cerin­gen i sunde dig­i­tale van­er mod­taget et medar­be­jderkur­sus, en ledelses­dag samt et elev­fore­drag og et forældreforedrag.