Indlæg

Elevoplæg ved Pedersen Fri og fagskole

David Mad­sen og Sofie Schultz afhold­er elevo­plæg om skær­mafhængighed og evnen til at nav­igere efter det menings­fulde i tilværelsen.

True North efterskolen inviterer til forældreforedrag

True North vil høre om sunde skær­m­van­er, og hvor­dan man undgår at falde i de mange adfærds­de­signs som er imple­menteret i alt fra sociale medi­er til gam­ing. Der­for har de inviteret til foræl­drefore­drag, hvor foræl­dre kan høre hvor­dan de kan støtte op om sunde mobilvaner

Husum skole vil sætte fokus på skærmforbruget

Lægen og psykolo­gen i Dabeco er blevet inviteret til Husum, hvor de skal give foræl­drene ind­b­lik i børn og unges skærm­for­brug. Måske er det snarere at de skal have ind­b­lik i, hvor­for det fort­sat er vigtigt at pri­or­itere det analoge liv selv i en dig­i­tal verden.

Kon­sekvensen kan meget vel blive mis­trivsel hvis mange analoge aktiviteter erstattes af den virtuelle legeplads

Foredrag for Esrum kost og Friskole

Fore­drag om gamin­gafhængighed, com­put­er­spi­lafhængighed og net­tets mørkere sider. Til fag­per­son­er på Esrum kost og friskole

Foredrag om gaming

David Mad­sen og Cecilie Aalund Fed­er­spiel afholdte fore­drag om gam­ing og gamin­gafhængighed blandt PPR per­son­ale i Aal­borg. Hele mole­vit­ten foregik over et webcam.
Vi for­måede på trods af den fysiske afs­tand at afholde en live ses­sion, som fag­per­son­erne fra Aal­borg kunne lade sig inspirere af i deres arbe­jde med gamingafhængige/computerspilsafhængige unge mennesker.

Vi berørte desu­den det prob­lema­tiske for­brug af sociale medi­er, og hvilken effekt dette kan have på et ungt men­neskes liv.

Afhængighed af gaming findes

Afhængighed af gam­ing findes.

Det er hverken danske medieforskere, UT eller nogen som helst anden der har ind­fly­delse på det.

Det er ene og alene WHO — som i maj 2019 gik sam­men med medlem­s­lan­dende og anerk­endte lidelsen.

Der­for er det ikke bare bekym­rende, men lige­frem usandt når medieforskere fortæller at afhængighe­den ikke find­es, og det lige­frem skad­er at snakke om det.

Selvføl­gelig skal vi kunne snakke om en lidelse som et stadigt sti­gende antal unge udvikler.

Alt andet prof­iter­er udelukkende en mil­liardindus­tri i form af spilin­dus­trien, som uhin­dret kan imple­mentere alver­dens fasthold­ende adfærdsdesigns.

Det inter­es­sante at diskutere er snarere, hvor­for afhængighe­den indtræder i ved­k­om­mendes liv.

Vi hjælper voksne med computerspilsafhængighed

I Dabeco sæt­ter vi en ære i at hjælpe men­nesker med com­put­er­spilsafhængighed eller skær­mafhængighed. Vi tilby­der der­for behan­dling til unge og vok­sne men­nesker der har et mis­brug af skærmforbrug.

Vi hjælper vok­sne og unge men­nesker med at gen­vin­de bal­an­cen i en dig­i­tal tid. Det kan være, at man ønsker at være en bedre kæreste, ven eller far. Men hvor gamin­gen eller tele­fo­nen hver dag afhold­er en fra at gør de ting som er vigtige.

Her hjælper vi dig til at leve et liv i overensstem­melse med de ting som er vigtige og betyd­nings­fulde, og hvor du skaber et liv for dig selv med glæde og stolthed.

 

Oplæg hos Aarhus Byråd

I stedet for fokus på skær­men, så lad os se på hvad skærmti­den koster på andre livs­domæn­er. Det står tydeligt i al forskn­ing og prak­sis, at børn og unge i høj grad bruger skær­men alene frem for at være fysisk aktive sammen.
Og det koster på bar­nets trivsel. For intet barn kan holde til at sid­de fysisk isol­eret foran en skærm for mange timer dagligt.

Men gam­ing og sociale medi­er har også med­ført en struk­turel udfor­dring, og den hed­der sig, at særligt SFO’er og klub­ber oplever et frafald af unge pga. skær­mens dra­gende kræfter. De unge bliv­er sim­pelthen meldt ud.

Vores ønske til poli­tik­erne lød helt konkret på, at vi skal sikre sunde offline fæl­lessk­aber, hvor børn og unge er fysisk aktive sam­men. Foræl­drene skal have blik for, hvad det koster når deres børn tager direk­te hjem efter skole for at sid­de på værelset og spille com­put­er — frem­for at være fysisk sam­men i SFO’en eller klubben.

Desu­den lød vores bud­skab på, at infor­ma­tion om adfærds­de­signs og algo­rit­mer skulle blive alment kendt. For­di det hele stjæler tid, og tid er også barndom/ungdom og voksenliv.

Det var en stor fornø­jelse at holde dig­i­talt oplæg for Udval­get for min­dre psykisk sår­barhed med fokus på teknologi­for­brug ved Aarhus Byråd i dag.

Skærmafhængighed som konsekvens af corona

Der er opstået et andet prob­lem i køl­van­det på denne krise, nem­lig en total fri­givelse af gam­ing og endeløse scrolls ned af SoMe-feedet. Ver­dens største spilplat­form, Steam, har netop annon­ceret ver­den­sreko­rder på flest spillere online samtidig.

Vi hør­er fra unge, at der bliv­er spillet 24 timer i døgnet, og der altid er andre unge online. Også kl. 3 om natten.

Og mens nogle medieforskere råber i kor om, at nu er tiden inde til at lade børnene og de unge få fri leg på skærmene, så hør­er vi også en række sund­hedsfag­folk der råber; ”husk nu de sunde van­er”. Det er nem­lig os sund­hedsfag­folk der ser de util­sigt­ede kon­sekvenser af et mas­sivt skærm­for­brug blandt de unge.

Du har muligvis ikke et valg ift. hvad der sker som følge af Covid 19, men du har et valg over, hvor meget rekreativ skærmtid du tillad­er under denne krise.

Dette er dit barns frem­tidi­ge van­er, som du har en ind­fly­delse på lige nu. Og vi ved, at ekstra skærm­timer kan føre til usunde skær­m­van­er senere i livet.

Husk, at denne tid aldrig vil blive glemt. Den vil altid stå stærkt i hukom­melsen. Der­for er det måske vigtigere nu end nogensinde at overve­je hvilke min­der du ønsker at huske tilbage på. Dette er en oplagt tid til at trykke på pausek­nap­pen. Selvom ingen ville ønske sig denne krise, så kom­mer der en gave med. Nem­lig tid sammen.

Begivenheder

Intet fundet

Beklager, ingen indlæg matchede dine kriterier.