Når undgåelsen bliver digital

Inden for psykolo­gien er ’undgåelse’ en almen­men­neske­lig mekanisme. Når noget føles svært – angst, socialt pres, faglige ned­er­lag, et over­stim­ulerende miljø – undgår man det svære.
Men undgåelsen gør kun det svære end­nu sværere. Når undgåelsen bliv­er dig­i­tal, træder en glob­al indus­tri til, som lever af at fastholde. Gam­ing, Tik­Tok, YouTube Shorts, Minecraft og Roblox lev­er­er en dobbelthed: en flugt væk fra det, der gør ondt, og en følelse af mestring i en dig­i­tal verden.
Men det er mestring på falske præmiss­er, og algo­rit­merne sørg­er for, at bar­net bliv­er fanget i en ond spi­ral. Sam­tidig må vi anerk­ende, at mange børn i skolevæ­gring oplever de dig­i­tale fæl­lessk­aber som deres eneste tilhørs­forhold, når de er blevet skub­bet ud af de fysiske.
For nogle kan gam­ing eller online netværk være en liv­line, der midler­tidigt lin­dr­er ensomhe­den. Fra vores faglige ståst­ed ser vi blot, at det som kan lin­dre på den korte bane, kan fastholde på den lange.
Sam­men med Dr. Imran Rashid og Marie Magne Brixtofte har David for­fat­tet dette indlæg om skolevæ­gring — et per­spek­tiv vi men­er skal indgå når skolevæ­grin­gens kom­plek­sitet bliv­er debatteret.