Vok­sne men­nesker har forud­sæt­ninger og byggesten, som børn end­nu ikke har. Vi vok­sne kan kon­cen­trere os, tænke kri­tisk og holde fast, når noget føles svært. AI kan der­for hjælpe os med kog­ni­tivt krævende arbe­jde på en menings­fuld måde, for­di vores grundlæggende færdighed­er er opbygget gen­nem træn­ing og vedholdenhed.

Men AI bruges også af børn, som end­nu ikke har et fun­da­ment at bygge videre på. Her risik­er­er AI at blive selve fun­da­mentet. Hvis AI anven­des uden omtanke, kan den komme til at erstat­te de grundlæggende byggesten – og børn og unge kan dermed få sværere ved at udvikle deres egne kog­ni­tive evner.

Der­for skal vi være var­somme med de teknolo­gi­er og sprog­mod­eller, der hur­tigt vin­der ind­pas i børns liv. Der er behov for sunde ret­ningslin­jer, der under­støt­ter udviklin­gen af kon­cen­tra­tion, tålmodighed, impul­skon­trol, kildekri­tik og sociale kompetencer.

Som psykolog- og læge­hus arbe­jder vi med at hjælpe skol­er og insti­tu­tion­er med netop dette. Vi under­støt­ter udviklin­gen af reflek­terede og ans­varlige van­er omkring bru­gen af AI – med fokus på, hvor­dan teknolo­gien kan anven­des som et red­skab, uden at erstat­te de men­neske­lige kom­pe­tencer, der er afgørende for læring, trivsel og udvikling.