Certificering i sunde digitale vaner til folkeskoler
Digitale medier fylder mere end nogensinde i børn og unges hverdag. Mange elever møder i skole med sociale konflikter fra sociale medier, udfordringer med koncentration og et konstant digitalt nærvær, som kan påvirke både læring og trivsel.
Samtidig oplever mange skoler usikkerhed omkring brugen af mobiltelefoner, kunstig intelligens, sociale medier og digitale læringsredskaber. Forældre har ofte forskellige holdninger til skærmbrug, og medarbejdere efterspørger fælles retningslinjer og et fælles sprog.
Skolen står derfor over for en vigtig opgave: At hjælpe eleverne med at udvikle sunde digitale vaner og navigere ansvarligt i en stadig mere digitaliseret verden.
Dabecos 360 graders certificering giver skolen et fælles afsæt for arbejdet med digital dannelse, trivsel og digitale vaner. Ledelse, medarbejdere, elever og forældre inddrages i processen, så skolen får en fælles retning og en tydelig digital profil. Certificeringen understøtter STUKS skærmanbefalinger og tager afsæt i en reflekteret tilgang til digitale teknologier og dets påvirkning på børn og unge.
I er altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper gerne med både afklaring af processen, indholdet i certificeringen og hvordan forløbet kan tilpasses jeres behov.

