Høng Efterskole er certificeret i sunde digitale vaner 2025–2028
Høng efterskole er officielt certificeret i sunde digitale vaner for perioden 2025–2028, en akkreditering tildelt af psykolog- og lægehuset, Dabeco fra Juni 2025.
Ved denne certificering har Høng efterskole har nøje overvejet og reflekteret over sin tilgang til digitale medier og mobilbrug i undervisningsmiljøet.
Høng Efterskoles digitale linje
- Vi ønsker en evidensbaseret, digital profil.
- Vi har fokus på søvn, fællesskab, faglighed og elevernes trivsel og ser det som problematisk, når teknologi modarbejder dette.
- Vi ønsker at give eleverne oplevelser i den virkelige verden.
- Vi ønsker at styrke det analoge læringsrum, hvor mobilfrihed kan fremme fordybelse, læring og samarbejde.
Mobilpolitik på Høng Efterskole
- Vi ønsker at arbejde hen imod en mobilfri efterskole, hvor eleverne får plads til at engagere sig i det virkelige liv.
- De første to uger af efterskoleopholdet har eleverne deres mobiler i en time om dagen.
- Derefter vil eleverne kunne benytte mobilen i et fast tidsrum: 17.15–19.15.
- Der tages hensyn til elever med særlige behov.
- Vi informerer kommende forældre om, hvilke ting eleverne bør medbringe for at kunne fungere uden telefon (fx kamera, lommeregner, fysisk betalingskort) og opfordrer til, at de forbereder deres børn på et mobilfrit ophold.
- Vi ønsker tydeligt at kommunikere, hvad vi tilbyder i stedet for mobilerne og ikke kun hvad vi tager fra dem.
- Skolen vil indkøbe lånekameraer, så eleverne kan dokumentere oplevelser uden mobil.
- Vi ser efterskolen som en unik mulighed for at styrke de analoge alternativer – det skal vi værne om.
Høng Efterskole bruger digitale medier, når de opfylder et didaktisk, læringsmæssigt eller trivselsfremmende formål.
- Vi benytter læringsplatforme og visuelle læringsvideoer.
- Brug af digitale medier er voksenstyret. Personalet afgør, hvornår og hvordan PC, mobil og smartwatch bruges.
- Digitale medier bruges til fællesskabsaktiviteter som fx TikTok-danse, Kahoot, videoproduktion, filmvisning og kreativt arbejde.
- Eleverne skal lære at begå sig online og forholde sig kritisk til digitalt indhold.
- Vi ønsker at minimere uhensigtsmæssig brug, men ikke afvise det digitale fuldstændigt – håndhævelse er afgørende.
Skolen undgår digitale forstyrrelser
Kriterier for digitale forstyrrelser:
- Når eleverne ikke tør være sig selv.
- Når det forstyrrer fællesskabet.
- Når det står i vejen for oplevelser og ungdomsliv.
- Når det hæmmer udviklingen af emotionel intelligens, fx når elever ikke kan mærke deres egne følelser.
- Når Snapchat og Snap-kort skaber kontrol og pres.
- Når elever undgår at være alene.
- Når elever undgår at give sig hen i forbindelse med sociale aktiviteter af frygt for at blive filmet.
Håndtering af digitale forstyrrelser på skolen:
- Vi arbejder på at gøre sociale arrangementer skærmfrie.
- Mobilbrug begrænses, hvor det er muligt.
- Vi har fælles pauser på skemaet med fokus på meditation, ro, metakognitiv tilgang og kropsbevidsthed. Disse er faciliteret af lærerne.
- Øget voksenkontakt om aftenen sikrer, at vi som voksne kan facilitere andre måder at være sammen på, uden digitale forstyrrelser.
- Vi opfordrer til analoge aktiviteter som tegning, strik og boldspil.
Billeddeling, spil, sociale medier og shopping
- Hvis billeddeling hæmmer elevernes frihed, gør vi mobilerne utilgængelige i de situationer.
- Vi vil fremtidigt give eleverne adgang til spil og sociale medier to timer dagligt — også i weekender.
- Firewalls opsættes for at blokere adgangen til computerspil i undervisningen, sociale medier, streamingtjenester og irelevante sider.
Håndtering af ubehagelige digitale oplevelser
- Vi samarbejder med Red Barnet og Sletdet.dk ved ubehagelige digitale hændelser.
- Vi er opmærksomme på, hvordan sociale medier skaber et overvågningspres, der gør det svært at løsrive sig og arbejder forebyggende med dette.
Hvordan sikrer Høng Efterskole den gode tone på nettet?
- Vi oplever, at nogle elever påvirkes af hårdere sprog fra sociale medier.
- Vi korrigerer og sætter grænser, når grænseoverskridende sprogbrug forekommer.
- Relationsarbejdet er centralt, og vi klæder medarbejderne på til at håndtere en hård tone.
- Ledelsens rolle er at klæde personalet på til at håndtere relationer med tydelige rammer.
Gambling i Gaming
- Vi ser løbende eksempler på både fysisk og digital gambling.
- Vi vil opsætte Firewalls på gamingplatforme for at forebygge digital gambling.
- Ved mistanke om gambling vurderer og håndterer vi den enkelte sag.
Støtte og vejledning fra voksne frem for digitale rollemodeller
- Vi ønsker at begrænse tilgængeligheden til sociale medier.
- Relationsarbejde er afgørende, og vi prioriterer at kvalificere medarbejderne i dette.
- Vi opfordrer lærere til at dokumentere uhensigtsmæssig adfærd.
Forældre og nyansat personale
- Vi informerer nye forældre og medarbejdere om vores digitale dagsorden.
- HE-parat: Vi kontakter forældre for at sikre, at de er klar til at tage ansvar sammen med os.
- Vi vil indføre, at nyt personale får en opstartspakke, og medarbejdere med den digitale uddannelse holder workshops, så alle er klædt på og arbejder i samme retning.
————————————————————————————————————————————————————————————-
En certificering i sunde digitale vaner betyder, at skolen i sin helhed får fokus på de værdier såvel som udfordringer, der findes i den digitale verden. Medarbejderne på skolen får således mulighed for at udvikle og reflektere over meningsfulde digitale vaner.
Fokus for certificeringen er at værne om børn og unges mentale sundhed samt deres motivation, læring, sociale fællesskaber og offline interesser.
På denne baggrund har skolen haft ovenstående refleksioner, opmærksomheder og retningslinjer omhandlende deres elevers digitale liv: Dette berettiger dem til at være en institution certificeret i sunde digitale vaner.
Høng efterskole har som led i certificeringen i sunde digitale vaner modtaget et medarbejderkursus, en ledelsesdag samt et elevforedrag og et forældreforedrag.