Det Kristne Gymnasium er certificeret i sunde digitale vaner 2026–2029

Det Kristne Gym­na­si­um er offi­cielt cer­ti­fi­ceret i sunde dig­i­tale van­er for peri­o­den 2026–2029, en akkred­i­ter­ing tildelt af psykolog- og læge­huset, Dabeco fra April 2026.

—————————————————————————————————————————————————————

Det Kristne Gym­na­si­um er et gym­na­si­um, hvor skolens og de kristne værdier er et pejlemærke for, hvor­dan vi dri­ver skolen. Vi vægter det forplig­tende fæl­lesskab, men­neske­lig inter­ak­tion og tillid højt. Sam­tidig ser vi vær­di i, at elev­erne lær­er, at livet kræver noget, men giv­er mere. Vi træn­er der­for fordy­belse og kon­cen­tra­tion, så elev­erne opnår mestring­so­plevelser, faglig trivsel og selvtillid.

På denne bag­grund har vi nøje overve­jet vores til­gang til dig­i­tale teknolo­gi­er og er nået frem til føl­gende retningslinjer:

Ret­ningslin­jer for mobilbrug

  • Vi anser læring som essen­tiel og oplever, at mobilen for nogle står i vejen, der­for ønsker vi at skærpe vores regler for mobilbrug.
  • Vi overve­jer at anvende mobilka­ss­er — ikke for­di vi man­gler tillid til elev­erne, men for­di vi ikke har tillid til de plat­forme, der stjæler deres opmærksomhed.
  • Sam­tidig anerk­ender vi, at mobilen kan bruges didak­tisk, når det under­støt­ter læringen.

Det Kristne Gym­na­si­um anven­der dig­i­tale teknolo­gi­er, når de tjen­er et didak­tisk, læringsmæs­sigt eller trivsels­frem­mende formål

  • Teknolo­gi anven­des som et aktivt og bev­idst valg til at under­støtte faglighed og trivsel.
  • Dig­i­tale løs­ninger kan skabe admin­is­tra­tivt overb­lik og effek­tivis­ere processer.
  • Dig­i­tale værk­tø­jer anven­des som støtte, fx ord­bøger og hjælpemi­dler til elever med funk­tion­sned­sæt­telser (fx ordblindhed).
  • Dig­i­tale plat­forme kan bruges til kom­mu­nika­tion, når det bidrager pos­i­tivt og inklud­erende til fællesskabet.
  • Teknolo­gi kan under­støtte dif­fer­en­tier­ing og vari­a­tion i under­vis­nin­gen og skabe nye måder at formi­dle læring på.

Gym­nasi­et undgår dig­i­tale forstyrrelser

Kri­terier for dig­i­tale forstyrrelser:

  • Når det dig­i­tale bruges til snyd og svækker læring og faglig selvtillid.
  • Når bru­gen af AI gør det vanske­ligt at vur­dere elev­ernes faglige niveau.
  • Når dig­i­tale plat­forme skaber en oplevelse af uen­delige opgaver og man­glende afslutning.
  • Når mobilen forstyrrer grup­pear­be­jde og fællesskaber.
  • Når elever isol­erer sig i pauserne gen­nem skærmbrug.
  • Når mobil­brug på kostafdelin­gen påvirk­er søvn og de forplig­tende fæl­lessk­aber negativt.
  • Når mobilen erstat­ter fæl­lesskab for­di den tilby­der tryg underholdning.
  • Når bru­gen skaber øget selv­fokus og æng­ste­lighed for at fejle.

Hånd­ter­ing af dig­i­tale forstyrrelser

  • Der anven­des fire­walls på hjemmesider, der forstyrrer læringen.
  • På kostafdelin­gen lukkes inter­net­tet kl. 23.00 for at under­støtte sunde søvnvaner.
  • Det dig­i­tale vil løbende ind­drages i skolens “Livsskole”, som for­bered­er elev­erne på voksenlivet.
  • Der arbe­jdes med at skabe analoge oaser og fæl­lessk­aber som mod­vægt til skærmbrug.
  • Vi arbe­jder på at udar­be­jde anbe­falinger for skærmtid til eleverne.

Hånd­ter­ing af ube­hagelige oplevelser online

  • Skolen anven­der Fire­walls til at begrænse adgang til skadeligt indhold.
  • Der imple­menteres en anonym ind­beretning­sor­d­ning (Safe­Space), hvor elever kan rap­portere prob­lema­tiske oplevelser både analogt og digitalt.
  • Når vi bliv­er opmærk­somme på en sag, tager vi det alvorligt og ind­drager rel­e­vante parter.
  • Skolen har trivsels­men­tor­er, som elever kan søge hjælp hos.
  • To lærere uddannes som vejledere i dig­i­tal sundhed.

Overve­jelser om AI og ChatGPT

  • Vi oplever, at AI kan reduc­ere elev­ernes egen ind­sats, hvilket kan påvirke læring og selvtillid.
  • Vi bruger tid på at styrke elev­ernes kildekri­tik i rela­tion til AI.
  • Skolen har etableret et AI-udvalg, der arbe­jder med fælles hold­epunk­ter og retningslinjer.
  • Udval­gte lærere fun­ger­er som AI-ekspert­er, der skal afholde en pæd­a­gogisk dag om AI, for at videns­dele og skabe fælles ståsted.
  • AI ses ikke som en mod­stander, men som et værk­tøj, der skal bruges ans­varligt og i tråd med skolens værdier. Der skal fort­sat være faglig frik­tion, som udvikler elev­ernes kom­pe­tencer og giv­er oplevelsen af faglig selvtillid.

—————————————————————————————————————————————————————

Udtalelser fra medarbejdere: 

”Det er vigtigt at bal­ancere vok­se­nans­var: Turde sige, når noget er fork­ert og sam­tidig møde elev­erne åbent, når de over­skrid­er grænser”

”Dig­i­tale forstyrrelser opstår når dig­i­tale medi­er tager tid fra skolear­be­jde og sociale, fysiske, kul­turelle og åndelige aktiviteter. Mange unge er vant til højt tem­po og kon­stant underholdning”

”Hånd­ter­ing af dig­i­tale forstyrrelser sker blandt andet ved at iværk­sætte ini­tia­tiv­er, der styrk­er empati, mod­stand­skraft, kri­tisk sans og ans­varlighed over for andre.”

—————————————————————————————————————————————————————

Udtalelser fra elever: 

”De dig­i­tale medi­er kan hjælpe med en god skoledag ved at gøre under­vis­nin­gen sjo­vere og mere varieret”

”Dig­i­tale medi­er kan forstyrre skoleda­gen, for­di man let bliv­er forstyrret og kom­mer til at bruge tid online, som kunne være brugt mere meningsfuldt”

”Selvom skolen godt kan lave ret­ningslin­jer, så har vi også selv et stort ans­var for at lære noget – det skal lær­erne også have tillid til”

—————————————————————————————————————————————————————

En cer­ti­fi­cer­ing i sunde dig­i­tale van­er bety­der, at gym­nasi­et i sin hel­hed får fokus på de værdier såv­el som udfor­dringer, der find­es i den dig­i­tale ver­den. Medar­be­jderne på gym­nasi­et får således mulighed for at udvikle og reflek­tere over menings­fulde dig­i­tale vaner.

Fokus for cer­ti­fi­cerin­gen er at værne om unges men­tale sund­hed samt deres moti­va­tion, læring, sociale fæl­lessk­aber og offline interesser.

På denne bag­grund har gym­nasi­et haft oven­stående reflek­sion­er, opmærk­somhed­er og ret­ningslin­jer omhan­dlende deres elevers dig­i­tale liv: Dette berettiger dem til at være en insti­tu­tion cer­ti­fi­ceret i sunde dig­i­tale vaner.

Det Kristne Gym­na­si­um har som led i cer­ti­fi­cerin­gen i sunde dig­i­tale van­er mod­taget et medar­be­jderkur­sus, en ledelses­dag og et elevforedrag.